Forlaget Columbus

Det politiske Europa, 3. udg.

Opgaver til kapitel 4

Finanskrisen ændrer dagsordenen: Tekst s.98-100 + boks s.98 og figur 4.1, s.99

  1. Repetér indholdet i ØMU'ens tre faser, se figur 1.23 + figurtekst s.50. Hvorfor blev ØMU'ens realisering delt op i faser?
  2. Hvad kan der udledes om udviklingen i EU-landenes offentlige gæld af figur 4.1? Illustrér forskellen mellem landene og brug gennemsnitssøjlerne ude til højre.
  3. Finanskrisen udløste et behov for at revidere og videreudvikle grundlaget for ØMU'en. Brug figur 4.1 til at forklare hvorfor. Inddrag evt. også boksen om euroens konstruktionsfejl s.152-53.
  4. Undersøg hvordan gældsudviklingen har været i EU-landene siden 2011. Brug Eurostat. Sammenlign med udviklingen fra 2005-11. Vurdér i hvor høj grad nye tiltag har haft en effekt på tallene.
  5. Forklar med egne ord hvorfor EU's regeringsledere i 2010'erne har stået overfor et valg mellem pest og kolera, jf. boksen s.98. Uddyb svaret på spørgsmålet når du har læst afsnittet s. 103-05.

    Hovedelementer i finanspagten: Boks s.101

    1. Gør rede for årsagerne til at finanspagten blev indført; omtal herunder stabilitets- og vækstpagten fra 1997 og besvarelsen af den foregående opgave.
    2. Forklar hvorfor nogle (eller alle) punkter i boksen må betragtes som ret vidtgående skridt i retning af økonomisk integration. Overvej om finanspagten har haft indflydelse på hvor krydset ud for finanspolitikken i figur 1.24, s.51 er blevet sat.
    3. Anfør nogle hovedindvendinger mod finanspagten, se f.eks. Jesper Jespersen: Ommer. Finanspagten skaber flere arbejdsløse", Politiken, 3.3.2012 (se også hans bog: "Europa? Den udeblevne systemkritik", 2014).

    Bankunion og finansunion: Tekst s.102-03

    1. Læs "Bankunionen - kort fortalt", Nationalbanken, 7.7.2017: (a) På hvilke punkter tilføjer notatet nyt om bankunionens indhold i forhold til bogens tekst? (b) Hvilke argumenter anføres for Danmarks tilslutning til bankunionen?
    2. Diskutér argumenter for og imod Danmarks tilslutning. Se flere tilhængerargumenter i "Danmark har brug for en bankunion", Tænketanken Europa, 3.9.2014. Modargumenter findes bl.a. i artiklen: "EU-ivrige partier lider af magtarrogance", Information 29.5.2015. Find nyere indlæg.
    3. Planerne for finansunionen kan ses som en videreudvikling af finanspagten og bankunionen. Se indholdet i de oprindelige planer i artiklen "Svar på krisen: EU-toppen vil have fuld finansunion senest i 2025", www.notat.dk (brug nummeret fra august 2015 i  artikelarkivet).
    4. Undersøg hvilke nye skridt der er taget for at gennemføre en finansunion i EU. Se udtalelser af den franske præsident Emmanuel Macron (tale 29.8.2017) og find kommissionspræsident Jean Claude Junckers 'state-of-the-union'-tale 13.9.2017. Følg endvidere udviklingen herom efter det tyske valg 24.9.2017.

    Alternative krisestrategier: Figur 4.2, s.104

    1. Gennemgå figuren med udgangspunkt i de ni opdelinger i forspalten til venstre. Uddyb kort de enkelte punkter og påpeg sammenhænge mellem de ni opdelinger.
    2. Forklar nærmere om tidsperspektivet, jf. teksten s.105: " Dermed bliver diskussionen til en vis grad et spørgsmål om der skal lægges vægt på det korte eller det lange perspektiv". Overvej om skellet mellem et kort og et langt perspektiv er en rimelig måde at opdele de to strategier på. Er der snarere tale om at de begge vedrører to tidsperspektiver?
    3. Den tysk-inspirerede sparestrategi har været genstand for stor offentlig debat. Find økonomisk baseret kritik i artikler af den amerikanske nobelpristager i økonomi Paul Krugman (f.eks. "Derfor svigtede de økonomiske teorier os i en tragisk tid", Politiken 7.5.2014) og artikler af den tidligere danske økonomiske overvismand Christen Sørensen (se også hans bog: "Den græske krise - og Tysklands korsfæstelse af Europa", 2015).

    Retspolitikkens nye aktualitet: Tekst s.106-08 + billede s.106

    1. Repetér afsnittet om retsområdet s.55-56: (a) Hvilke spørgsmål hører under området? (b) belys udviklingen i områdets overgang til overstatslighed; (c) brug spill-over begrebet til at forklare områdets stigende betydning.
    2. Opregn de største terrorangreb i Europa i indeværende århundrede (se f.eks. Jyllands-Posten 23.5.2017: "Tidslinje: Terrorangreb i Europa"). Hvordan kan man ud fra de opregnede angreb karakterisere terrorismens baggrund og motiver?
    3. Diskutér sammenhængen mellem terrorisme og flygtningestrømme, jf. billedteksten s.106. Undersøg en mulig sammenhæng konkret ved at dykke ned i én eller flere af de senere års terroraktioner.

    Flygtninge- og migrantstrømmen: Figur 4.4, s.108 og figur 4.3, s.107

    1. Forklar begreberne 'push' og 'pull' i figur 4.4 og hvorfor der er sket en opdeling i de to blå kasser i figuren.
    2. Redegør for udviklingen i flygtninge- og migrantstrømmen i de senere år. Se tabel 7.1, s.206 i "Global Politik", 3.udgave og lav en opdatering ved hjælp af tal fra Eurostat (Publications/News Releases, søg: asylum seekers).  
    3. I forlængelse af spørgsmål 2: Hvilke ændringer sker der i strømmens mønster (antal, oprindelseslande, flugtveje, modtagerlande)? Se hertil også figur 4.3. Hvordan kan ændringerne forklares? Inddrag figur 4.4.
    4. Menneskesmuglerne karakteriseres i figur 4.4 som agenter. Undersøg ved hjælp af internettet hvordan de udfylder deres rolle som agenter. Brug herunder www.faktalink.dk og artikler om vilkårene for migranter i Libyen.
    5. Den danske regering hævder at stramninger i den danske asyllovgivning er en vigtig årsag til faldet i asylansøgninger siden 2015. Diskutér betydningen af enkeltlandes asyllovgivning som pull-faktor, herunder om der er belæg for regeringens påstand (vend evt. tilbage til spørgsmålet efter at have læst resten af afsnit 2).

    Fordeling af flygtninge og migranter: Tabel 4.1, s.109 og tekst s.108-09

    1. Påpeg vigtige uoverensstemmelser mellem de to søjler i tabellen og prøv at forklare dem. Inddrag figur 4.3, s.107.
    2. Forklar baggrunden for de fire udvalgte fordelingskriterier (se tabelteksten) og overvej om vægtningen er den rigtige.
    3. Diskutér om en tvungen fordeling er en fornuftig vej at gå. Inddrag herunder den tyske og svenske politik som refereret s.109 og i boksen s.110. Læs som supplement også boksen s.141.
    4. Slovakiet og Ungarn har i protest mod den tvungne fordeling der blev vedtaget i september 2015, anlagt sag ved EU-Domstolen, hvis afgørelse faldt 6.9.2017. Læs referat af dommen i pressemeddelelse nr. 91/17 fra Domstolen. Og find reaktioner fra de sagsøgende lande og deres støtter. Hjælp til besvarelsen kan findes i artiklen "EU-Domstol blåstempler tvungen flygtningefordeling", Altinget 6.9.2017. Vend herefter tilbage til spørgsmål 3 ovenfor.

    Flygtningeaftaler med tredjelande: Tekst, boks, figurer og billede s.110-14

    1. Lav overskrifter til de seks punkter i Tyrkiet-aftalen (boks s.112). Hvilke punkter er de vigtigste?
    2. Læs artiklen: "Et år efter EU's kontroversielle flygtningeaftale med Tyrkiet - virker den efter hensigten?", Zetland, 7.4.2017. Opregn fordele og ulemper ved aftalen og giv en samlet vurdering af den. Inddrag billedet s.111 - og evt. også: "Tyrkiet-aftale er et vigtigt fremskridt, men", Tænketanken Europa, 19.3.2016.
    3. Forklar ud fra figur 4.5, s.113 ændringer i flygtninge- og migrantstrømmen, og hvorfor der er behov for nye aftaler (se også spørgsmål 3 i opgaven ovenfor om flygtninge- og migrantstrømmen).
    4. Undersøg indholdet i og planerne for nye tredjelandsaftaler til mindskelse af flygtninge- og migrantstrømmen. Se eeas.europa.eu/headquarters/headquarters-homepage/area/geo_en, se under 'topics'. Fokusér evt. på EU's aftale med Libyen 6.2.2017 og Tysklands planer om Marshall-hjælp for Afrika (find artikler på nettet).

    Kontrol med de ydre grænser: Tekst og figurer s.114-16

    1. Forklar i hvilken historisk sammenhæng Schengen-aftalen blev indgået. Se kap.1, s.47-48. Hvilken sammenhæng er der mellem Schengen-aftalen og flygtningeproblemerne?
    2. På hvilken måde blev kontrollen med EU's ydre grænser styrket i 2016? Se figur 4.6, uddyb med henvisningerne nederst i figurteksten.
    3. Undersøg hvilke problemer EU fortsat har med kontrollen af de ydre grænser. Forklar herunder: (a) om betydningen af suverænitetsspørgsmålet, se teksten s.115, 1.sp. ned. og s.116 øv.; (b) hvordan de oprettede hot-spots fungerer i praksis, se f.eks. artiklen "Da porten til Europa lukkede", Information 11.2.2017; (c) hvordan samarbejdet med Libyen fungerer, jf. spørgsmål 4 i foregående opgave.

    EU - klimaduks eller ej: Tekst s.116, figur 4.7, s.117 og boks s.119

    1. Redegør for den historiske udvikling i EU's position i kampen mod klimaændringer. Brug teksten s.116 og udvid evt. med andre fremstillinger af samme emne.
    2. Kommentér forløbet af de fire kurver i figur 4.7, og forklar hvad der kan udledes af deres indbyrdes forhold. Vis forløbet af tilsvarende kurver for Danmarks CO2-udledning og BNP-udvikling og sammenlign de to sæt kurver.
    3. Boksen s.119: Hvordan argumenteres der for at EU har en indbygget fordel på klimaområdet? Forklar herunder hvori generationsproblemet og 'free rider'-problemet består. Uddyb modargumentet ved at læse boksen s.124 i bogens 2.udgave.

    EU's klimapolitiske mål: Figur 4.8, s.120 + tekst s.117-20

    1. Sammenlign målene fra 2014 (den blå kasse i figur 4.8) med målene fra 2007 (s.117, 1.sp.). Vurdér om ambitionsniveauet er blevet øget. Inddrag teksten s.117-18.
    2. Forklar ud fra figur 4.8 hvorfor tilblivelsen af målene er en kompliceret proces. Ville det være bedre hvis landene handlede hver for sig?
    3. Find supplerende materiale om EU's klimapolitik hos Folketingets EU-oplysning: www.eu.dk/da/fakta-om-eu/politikker/klimapolitik. Se bl.a. under 'EU-topmøder med klimadagsorden', 23.10.2014: Video fra møde i Europaudvalget.
    4. Udvælg én eller to af aktørerne i figur 4.8 og find udtalelser der belyser holdningen til klimamålene.
    5. Forklar indholdet i EU's kvotesystem og hvorfor det er løbet ind i vanskeligheder. En uddybet fremstilling findes i Peter Nedergaard: "Klimapolitik - et samfundsperspektiv" (Columbus 2017), s.100-04. Læs om forsøgene på at genoplive kvotesystemet i artiklen "Nu vil Frankrig og Tyskland forsøge at få gang i EU's grønne kvotemarked for udledning", Politiken 9.9.2017.

    Niveauer i bekæmpelsen af klimatruslen: Figur 4.9, s.121

    1. Uddyb og konkretisér hver af de fem niveauer i figuren.
    2. Diskutér hvilke(t) niveau(er) der er vigtigst, og hvilken sammenhæng der er mellem niveauerne.
    3. I forlængelse af spørgsmål 2: Overvej argumenter for og imod den udbredte opfattelse af at indsatsen på det personlige niveau ingen betydning har.

    Målsætninger for EU's energiunion: Tekst + figurer og boks s.120-25

    1. Opregn forskellige slags målsætninger som en energiunion vil kunne opfylde. Angiv i hvor høj grad de står i modstrid eller harmonerer med hinanden.
    2. Læs artiklen: "En europæisk (energi) renæssance", Magasinet Europa, 20.11.2015 (uddrag i boksen s.121). Kommentér forfatterens påstand om at skabelsen af energiunion "er lige så vigtig som oprettelsen af det indre marked i 1980'erne."
    3. Hvilke konklusioner kan udledes af søjlerne i figur 4.11? Hvordan og i hvilken udstrækning underbygger figuren målsætningerne med energiunionen?
    4. I figurteksten til figur 4.11 er nævnt planerne for 'North Stream II'. Find artikler på nettet der belyser Danmarks dilemma i forbindelse med dette projekt. Se f.eks. "En politisk højspændt sag - Nord Stream 2", Netavisen 180Grader.dk, 1.4.2017.
    5. Forklar hvorfor projektet om udbygning af energiforbindelser mellem EU-lande er vigtig (jf. figur 4.12) og hvilke problemer udbygningen støder ind i (jf. artiklen fra spørgsmål 2).

    Lavere eller ringere miljøstandarder?: Boks s.124-25

    1. Forklar sammenhængen mellem det indre marked og miljøpolitikken.
    2. Hvad går miljøgarantien ud på, og hvor effektiv er den? Belys evt. ved konkrete sager, se f.eks. øldåsesagen, madsminkesagen m.v. (brug Google).
    3. Diskutér om EU bidrager til at hæve miljøstandarden i Danmark - og generelt i Europa. Tag udgangspunkt i figur 4.10 og inddrag diskussionen om Enhedslistens EU-politik. På partiets hjemmeside hedder det: "EU prioriterer det frie marked højere end sundhed, miljø og velfærd. Enhedslisten prioriterer derimod mennesker og natur højest. Derfor arbejder vi for et brud med EU's indre marked og for, at hvert EU-land skal have ret til at vedtage bedre regler end EU's". Enhedslistens politik, især vedrørende miljø, kritiseres i artiklen: "Derfor kommer Enhedslisten til at opgive sin EU-modstand", nettidsskriftet Ræson, 8.8.2017.

    EU's magtressourcer: Tekst og figurer s.126-28

    1. Kig på figuren nedenfor (i modsætning til bogen er BNP her ikke omregnet til PPP). Hvorfor har den begrænset værdi når vi skal forstå EU's magtposition i verden? Inddrag figur 4.14 og fremhæv EU's stærke og svage sider.
    2. Overvej om nogle af angivelserne i skemaet i figur 4.14 skal ændres fremover. Inddrag figur 4.13.
    3. Belys nærmere hvori EU's såkaldte 'bløde magt' består. Se om begrebet i "Global politik", 3.udgave s.23-25 (evt. også fig. 2.4, s.22). Hvilke ændringer er der sket i EU's muligheder for at udøve blød magt?

    Udenrigspolitik på nationalt og på EU-plan: Figur 4.15, s.128 + boks s.129

    1. Figur 4.15: Forklar figurens opbygning, herunder hvorfor der er skelnet mellem fire slags udenrigspolitik (jf. pil 1-4).
    2. Brug boksen s.129 til at konkretisere de enkelte punkter der hører til pil 1 (den blå kasse til højre i figuren). Forklar herunder de tre slags instrumenter omtalt i boksens 2. spalte.
    3. EU-landene kunne i forbindelse med USA's beslutning i 2003 om at invadere Irak ikke enes om en fælles politik. Hvilke pile i figur 4.15 er relevante til at illustrere dette forløb? Brug evt. en anden udenrigspolitisk situation som eksempel.
    4. Undersøg nærmere en af de fælles aktioner nævnt til sidst i boksen s.129. Brug siden eeas.europa.eu, vælg Security and Defence og klik på 'Military and civilian missions and operations'.

    Rammerne for udenrigs- og sikkerhedspolitikken: Tekst s.128-32

    1. Forklar forskellen mellem FUSP (s.128) og FSFP (s.130). I hvor høj grad deltager Danmark i disse dele af den fælles EU-politik? (NB: Teksten herom er i forhold til første optryk præciseret i senere optryk). Se hertil også kapitel 7, s.184-86. Om blød sikkerhedspolitik se "Global politik", 3.udgave, s.58.
    2. Nye rammer for udenrigs- og sikkerhedspolitikken blev fastlagt i Lissabon-traktaten fra 2009. Se de fire punkter i figur 3.9, s.95 og teksten s.96-97.
    3. Undersøg nærmere om EEAS' arbejde. Brug hjemmesiden nævnt i spørgsmål 4 i forrige opgave (en kortere dansksproget omtale kan findes via EU's hovedside: europa.eu/european-union/index_da, vælg 'Om EU', 'Institutioner, organer og agenturer', 'Tjenesten for EU's optræden udadtil'). Se evt. video med tale af Federica Mogherini om et aktuelt emne. Lav et referat af talen.
    4. Forklar ud fra teksten hvor langt EU er kommet mht. at udvikle et samarbejde på det militære område. Læs billedteksten s.132 og redegør med inddragelse af evt. nye tiltag for de fortsatte planer på det militære område. Er det en god idé at EU udvikler sit eget forsvar, og bør Danmark deltage i det? (jf. kap.7, s.184-86).
    5. Find en dansk version af EU's fælles sikkerhedsstrategi fra 2016 på siden europa.eu/globalstrategy/sites/globalstrategy/files/eugs_dk_version.pdf. Læs Mogherinis forord og resuméet. Prøv at karakterisere indholdet i strategien.

    Jeg handler som

    Skole

    Forlaget Columbus

    Offentlig institution
    (for skolens ansatte)

    Privat

    Forlaget Columbus

    Privatkunde
    (privat, studerende
    og virksomhed)