Det politiske Europa, 3. udg.

Opgaver til kapitel 7

Udled mindst to konklusioner ud fra figuren - udover den der fremgår af figurteksten.
Overvej hvorfor figur 7.2 viser en mere positiv holdning til EU hos danskerne end figur 7.1.
Prøv at svare på spørgsmålet til sidst i figurteksten s.170. Brug henvisningen til s.135 og overvej om der kan være andre årsager til opinionsudviklingen.

I teksten til fig.7.4 er givet et konkret eksempel på hvad den sidste pil kan dække over i relation til EU. Anfør eksempler vedrørende EU der passer med de andre pile.
I hvor høj grad betyder de øgede forbindelser med omverdenen at EU-stof får en større plads i den hjemlige debat? Inddrag hertil fig.3.6 (s.87), spørgsmålet om en europæisk politisk offentlighed (s.79) og undersøgelser af EU’s betydning under valgkampe.
Diskutér om det er rigtigt at hævde at det i stigende grad bliver vanskeligt at skelne mellem inden- og udenrigspolitik.

Gør rede for den rolle ideologierne spiller for holdningen til EU hhv. tidligere og i dag. Inddrag boksen s.16.
Forklar hvorfor teksterne ud for de tre dobbeltpile i fig.7.5 angiver ideologiske skillelinjer.
Overvej andre eksempler på ideologiske skillelinjer der kunne passe ind i figuren.
Prøv at underbygge nogle af teksterne i figur 7.5 ved hjælp af udtalelser fra partierne (evt. partiprogrammer).

Redegør for den nationale og internationale baggrund for tilblivelsen af de fire forbehold, herunder Edinburgh-afgørelsen. Supplér evt. med fremstillingen i en historiebog.
Skemaet s.180: (a) Præcisér indholdet i forbeholdene, især vedrørende økonomiske og retlige forhold; (b) Hvilke folkeafstemninger om forbeholdene har været afholdt siden deres tilblivelse? (c) Overvej hvilke af argumenterne i de to sidste kolonner du umiddelbart vil lægge vægt på. Vend tilbage til argumenterne og dine holdninger efter læsningen af hele afsnit 3 (og evt. rapporten nævnt i spørgsmål 4 nedenunder).
Forklar baggrunden for EU-tilhængernes argumentation for fordelen ved ”at sidde med ved bordet”. Inddrag billedet s.183, sondringen mellem formel og reel suverænitet (se hertil fig.1.14, s.32) og tegningen s.181.
Læs kapitel 1 og 7 i rapporten fra Tænketanken Europa: "Forbeholdslandet Danmark", 2.juni 2017. Gengiv de vigtigste konklusioner.

Forklar ud fra teksten og indholdet i boksen hvorfor der er en uoverensstemmelse mellem de oprindelige begrundelser for forsvarsforbeholdet og den måde EU's forsvarssamarbejde hidtil har udviklet sig på.
Vil denne uoverensstemmelse fortsat være gældende? Brug teksten og inddrag kapitel 4, s.130, 2.sp. øv. - s.132. Se også sidste opgave til kapitel 4, nr.4.
Diskutér om Danmark bør opgive forsvarsforbeholdet og deltage i mere vidtgående europæisk forsvarssamarbejde. Tag udgangspunkt i artiklen "Europæisk forsvarssamarbejde styrker både suverænitet og sikkerhed", Altinget 23.8.2017 (www.altinget.dk, søg: europæisk forsvarssamarbejde). Se også kommentarerne til artiklen.
Hvad fortæller figur 7.7 om danskernes holdning til forsvarsforbeholdet? Diskutér på den baggrund værdien af folkeafstemninger vedrørende EU-spørgsmål. Find nyere tal til opdatering af figuren til venstre.

Se tidligere opgaver til kapitel 4, s.106-08. Gentag besvarelsen af spørgsmål 1.
Forklar forskellen mellem en parallelaftale og en tilvalgsordning. Hvorfor ønskede regeringen og et flertal i Folketinget i 2015 parallelaftaler erstattet med en tilvalgsordning på retsområdet?
Forslaget om en tilvalgsordning blev ved folkeafstemningen i december 2015 forkastet med 53% af stemmerne til fordel for nej-siden. Påvis graden af uoverensstemmelse mellem partierne og deres vælgere ud fra figur 7.8 og prøv at forklare uoverensstemmelserne med brug af figur 7.3, s.175.
Diskutér for og imod at Danmark fortsat har mulighed for at føre sin egen politik på udlændingeområdet. Inddrag forskelle mellem Danmarks og de øvrige EU-landes lovgivning på området og diskussionen om solidaritet mellem EU-landene (se s.139-42).

Bemærk forskellen mellem den beslutningsproces der finder sted i København vedrørende indholdet i den danske EU-politik, og den beslutningsproces der hovedsageligt finder sted i Bruxelles vedrørende indholdet i hele EU’s politik. Afsnittet handler om den første proces. Den sidste er omtalt i kapitel 1 og kapitel 3. Repetér figur 3.1, s.78 og figur 3.2, s.80 der viser i hvilke sammenhænge det er relevant at formulere en dansk EU-politik.
Forklar ud fra figur 7.9, s.189 samspillet mellem det nationale og det internationale niveau ved tilblivelsen af en EU-beslutning. Overvej herunder hvor den danske EU-repræsentation i Bruxelles (der ikke er indtegnet) skal placeres i figuren, og hvilke pile der skal udgå fra den.
Undersøg Europaudvalgets opgaver og arbejdsform ved at følge nogle af udvalgets møder på nettet: www.ft.dk/TV fra Folketinget. Følg et møde i Europaudvalget efter et af de seneste topmøder i Det Europæiske Råd, f.eks. efter mødet d.19.-20.10 2017.
Overvej i hvor høj grad svaghederne i den parlamentariske kontrol med den danske EU-politik er indbygget i selve EU-systemet eller i det danske politiske system. Vurdér herefter om det er muligt eller ikke muligt at løse problemerne.
Når en ny EU-traktat skal ratificeres i Danmark, sker det ikke nødvendigvis gennem en folkeafstemning. Angiv to årsager til at det ikke behøver at være tilfældet, jf. boksen s.192.