Opgaver til kapitel 7
Holdning til EU-medlemskab 1973-2017: Figur 7.1, s.170 + figur 7.2, s.171
- Udled mindst to konklusioner ud fra figuren - udover den der fremgår af figurteksten.
- Overvej hvorfor figur 7.2 viser en mere positiv holdning til EU hos danskerne end figur 7.1.
- Prøv at svare på spørgsmålet til sidst i figurteksten s.170. Brug henvisningen til s.135 og overvej om der kan være andre årsager til opinionsudviklingen.
Hvor dybt stikker den danske EU-skepsis? Tekst s.171-76 + boks, figur og tabel
- I punktopstillingen s.171-72 omtales fem årsager til den traditionelle danske EU-skepsis. Forklar hvad de går ud på, og hvorfor deres betydning er blevet mindsket. Prøv at prioritere den betydning du mener de har i dag.
- På kortet nedenunder er gengivet et af resultaterne fra en undersøgelse af hvilke værdiforskelle der eksisterer mellem befolkningerne i europæiske lande; her forskelle hvad angår den vægt selvstændighed bliver tillagt i børneopdragelsen. Kombinér med andre værdiforskelle fra undersøgelsen (f.eks. om lydighed), se: http://www.atlasofeuropeanvalues.eu/new/. Kan disse resultater bidrage til at forklare danske holdninger til EU? (undersøgelsen er ved at blive opdateret med tal fra 2017).
- Fig. 7.3, s.175: Forklar opdelingen mellem argumenterne i den øverste og i den nederste kasse. Er opdelingen i typer af argumenter holdbar? Og er det rigtigt at hævde at de to typer argumenter har forskellig betydning i forskellige situationer?
EU som indenrigspolitik: Boks s.177
- I teksten til fig.7.4 er givet et konkret eksempel på hvad den sidste pil kan dække over i relation til EU. Anfør eksempler vedrørende EU der passer med de andre pile.
- I hvor høj grad betyder de øgede forbindelser med omverdenen at EU-stof får en større plads i den hjemlige debat? Inddrag hertil fig.3.6 (s.87), spørgsmålet om en europæisk politisk offentlighed (s.79) og undersøgelser af EU’s betydning under valgkampe.
- Diskutér om det er rigtigt at hævde at det i stigende grad bliver vanskeligt at skelne mellem inden- og udenrigspolitik.
Ideologi og EU-holdning: Tekst s.176-79 + figur 7.5, s.178
- Gør rede for den rolle ideologierne spiller for holdningen til EU hhv. tidligere og i dag. Inddrag boksen s.16.
- Forklar hvorfor teksterne ud for de tre dobbeltpile i fig.7.5 angiver ideologiske skillelinjer.
- Overvej andre eksempler på ideologiske skillelinjer der kunne passe ind i figuren.
- Prøv at underbygge nogle af teksterne i figur 7.5 ved hjælp af udtalelser fra partierne (evt. partiprogrammer).
Generelt om de fire danske EU-forbehold: Tekst s.179-81 + figur 7.6, s.180
- Redegør for den nationale og internationale baggrund for tilblivelsen af de fire forbehold, herunder Edinburgh-afgørelsen. Supplér evt. med fremstillingen i en historiebog.
- Skemaet s.180: (a) Præcisér indholdet i forbeholdene, især vedrørende økonomiske og retlige forhold; (b) Hvilke folkeafstemninger om forbeholdene har været afholdt siden deres tilblivelse? (c) Overvej hvilke af argumenterne i de to sidste kolonner du umiddelbart vil lægge vægt på. Vend tilbage til argumenterne og dine holdninger efter læsningen af hele afsnit 3 (og evt. rapporten nævnt i spørgsmål 4 nedenunder).
- Forklar baggrunden for EU-tilhængernes argumentation for fordelen ved ”at sidde med ved bordet”. Inddrag billedet s.183, sondringen mellem formel og reel suverænitet (se hertil fig.1.14, s.32) og tegningen s.181.
- Læs kapitel 1 og 7 i rapporten fra Tænketanken Europa: "Forbeholdslandet Danmark", 2.juni 2017. Gengiv de vigtigste konklusioner.
Euro-forbeholdet: Tekst s.181-84
- Møntunionen er en del af ØMU'en. Gør rede for i hvor høj grad og på hvilke punkter Danmark deltager i ØMU'en og er bundet af senere vedtagelser på det økonomiske område (især Finanspagten). Inddrag figur 1.23 og figur 1.24 inkl. figurtekster s.50 og s.51 + boksen s.101.
- Hvori består ERM II-samarbejdet? Overvej de økonomiske fordele og ulemper ved at Danmark - i modsætning til Sverige - har indgået dette samarbejde.
- Euro-forbeholdet blev bekræftet ved en folkeafstemning i år 2000. Redegør med brug af den øverste figur nedenfor hvordan befolkningens holdning til forbeholdet har været siden 1993 - og prøv at forklare udviklingen. Sammenlign med den anden figur, der viser holdningen til forsvarsforbeholdet.
Forsvarsforbeholdet: Tekst s.184-86 + figur 7.7, s. 184 og boks s.185
- Forklar ud fra teksten og indholdet i boksen hvorfor der er en uoverensstemmelse mellem de oprindelige begrundelser for forsvarsforbeholdet og den måde EU's forsvarssamarbejde hidtil har udviklet sig på.
- Vil denne uoverensstemmelse fortsat være gældende? Brug teksten og inddrag kapitel 4, s.130, 2.sp. øv. - s.132. Se også sidste opgave til kapitel 4, nr.4.
- Diskutér om Danmark bør opgive forsvarsforbeholdet og deltage i mere vidtgående europæisk forsvarssamarbejde. Tag udgangspunkt i artiklen "Europæisk forsvarssamarbejde styrker både suverænitet og sikkerhed", Altinget 23.8.2017 (www.altinget.dk, søg: europæisk forsvarssamarbejde). Se også kommentarerne til artiklen.
- Hvad fortæller figur 7.7 om danskernes holdning til forsvarsforbeholdet? Diskutér på den baggrund værdien af folkeafstemninger vedrørende EU-spørgsmål. Find nyere tal til opdatering af figuren til venstre.
Retsforbeholdet: Tekst s.186-88 + figur 7.8, s.187
- Se tidligere opgaver til kapitel 4, s.106-08. Gentag besvarelsen af spørgsmål 1.
- Forklar forskellen mellem en parallelaftale og en tilvalgsordning. Hvorfor ønskede regeringen og et flertal i Folketinget i 2015 parallelaftaler erstattet med en tilvalgsordning på retsområdet?
- Forslaget om en tilvalgsordning blev ved folkeafstemningen i december 2015 forkastet med 53% af stemmerne til fordel for nej-siden. Påvis graden af uoverensstemmelse mellem partierne og deres vælgere ud fra figur 7.8 og prøv at forklare uoverensstemmelserne med brug af figur 7.3, s.175.
- Diskutér for og imod at Danmark fortsat har mulighed for at føre sin egen politik på udlændingeområdet. Inddrag forskelle mellem Danmarks og de øvrige EU-landes lovgivning på området og diskussionen om solidaritet mellem EU-landene (se s.139-42).
Den danske EU-beslutningsproces
- Bemærk forskellen mellem den beslutningsproces der finder sted i København vedrørende indholdet i den danske EU-politik, og den beslutningsproces der hovedsageligt finder sted i Bruxelles vedrørende indholdet i hele EU’s politik. Afsnittet handler om den første proces. Den sidste er omtalt i kapitel 1 og kapitel 3. Repetér figur 3.1, s.78 og figur 3.2, s.80 der viser i hvilke sammenhænge det er relevant at formulere en dansk EU-politik.
- Forklar ud fra figur 7.9, s.189 samspillet mellem det nationale og det internationale niveau ved tilblivelsen af en EU-beslutning. Overvej herunder hvor den danske EU-repræsentation i Bruxelles (der ikke er indtegnet) skal placeres i figuren, og hvilke pile der skal udgå fra den.
- Undersøg Europaudvalgets opgaver og arbejdsform ved at følge nogle af udvalgets møder på nettet: www.ft.dk/TV fra Folketinget. Følg et møde i Europaudvalget efter et af de seneste topmøder i Det Europæiske Råd, f.eks. efter mødet d.19.-20.10 2017.
- Overvej i hvor høj grad svaghederne i den parlamentariske kontrol med den danske EU-politik er indbygget i selve EU-systemet eller i det danske politiske system. Vurdér herefter om det er muligt eller ikke muligt at løse problemerne.
- Når en ny EU-traktat skal ratificeres i Danmark, sker det ikke nødvendigvis gennem en folkeafstemning. Angiv to årsager til at det ikke behøver at være tilfældet, jf. boksen s.192.
