Forlaget Columbus

Det politiske Europa, 3. udg.

Opgaver til kapitel 5

Brexit, EU's krise og forhandlingsforløbet: Tekst s.133-34 + billede og tekst s.136

  1. Forklar hvordan Brexit skal forstås i sammenhæng med den historiske udvikling af det europæiske samarbejde. Inddrag figur 1.1, s.10.
  2. "We want our country back" (jf. billede s.136). I hvilken udstrækning er dette slogan og dets succes i Storbritannien udtryk for at EU står over for en suverænitetskrise? (se s.133, 2.sp.ned.)
  3. Undersøg motiverne bag afholdelsen af den britiske folkeafstemning i juni 2016. Brug evt. bogen "Brexit Britain" (Columbus 2017) og "Kloden rundt", s.97-99 (Columbus 2014). Læs også David Camerons tale 23.1.2013 (se nettet).
  4. Redegør for faserne i det formelle forhandlingsforløb mellem EU og Storbritannien. Brug figuren nedenfor. Figuren er fra Folketingets EU-oplysning: www.eu.dk/da/fakta-om-eu/aktuelle-temaer/brexit. Klik her på infografik om udmeldelsesproceduren og uddyb om forløbet.
  5. Diskutér afstemningens udfald og konsekvenser i lyset af motiverne. Belys herunder de udfordringer den britiske regering står overfor i forhandlingerne med EU om udtræden, og om forhandlingerne forløber efter planen (find artikler ved Google-søgning: Storbritanniens EU forhandlinger). 

Dybde og elementer i EU's krise: Boks s.134, tabel 5.1 og figur 5.1, s.135 + figur 5.2, s.137

  1. I boksen s.134 gives to bud på hvordan dybden i EU's krise skal forstås. Gengiv de to bud og overvej hvor godt de afspejler virkeligheden.
  2. Hvilke konklusioner kan drages ud fra tallene i tabel 5.1? Man har talt om udsigten til en domino-effekt efter afstemningen om britisk udmeldelse i juni 2016. Men tabellens to sidste kolonner giver grundlag for at tale om en omvendt domino-effekt. Hvorfor?
  3. I hvor høj grad understøtter figur 1 opfattelsen af en demokratisk krise i EU?
  4. Figur 5.2: (a) Forklar med brug af teksten s.134-39 de fire lodrette pile i de fire blå kasser; (b) udvælg nogle af de stiplede pile og forklar nogle af sammenhængene mellem de fire kriser; (c) overvej om kriserne er lige alvorlige for EU's fremtid, og hvilke af dem der har størst udsigt til at vare ved.

    Fem scenarier for EU's fremtid: Figur 5.3, s.138 + hvidbog

    1. Find Kommissionens hvidbog med de fem scenarier ("White Paper on the future of Europe") på Kommissionens hjemmeside: ec.europa.eu/commission/index_en og læs den uddybede gennemgang af scenarierne. Fremlæg evt. gruppevis eller individuelt.
    2. Vurdér de fem scenarier ud fra de fordele og ulemper der er anført i hvidbogen (eller i figur 5.3). Supplér med omtalen af scenarier 2-4 i kap.1, s.19-22. Hvilken foretrækker du/I - og hvorfor?
    3. Gengiv hovedpointer i 1.del af hvidbogen (s.6-13). Omtal herunder nogle af de medtagne tabeller, figurer og kort. Hvad er hvidbogens hovedbudskab?
    4. Undersøg reaktioner og opfølgning på hvidbogens scenarier, f.eks. danske avisers og politikeres kommentarer efter offentliggørelsen 1.3.2017. Se også den efterfølgende drøftelse på Det Europæiske Råds møde i december 2017.

    Flygtningekrise - behovet for fælles løsninger: Tekst s.139-40, figur 5.4 + boks s.141

    1. Hvilke konklusioner kan drages ud fra søjlerne i figur 5.4? Prøv at forklare udviklingen, og prøv (hvis muligt) at opdatere tallene.
    2. Gengiv med egne ord de fire angivne grunde til at flygtninge- og immigrantproblemet bør ses som et fælles EU-problem. Inddrag boksen s.110. Er du enig i den vurdering?
    3. Diskutér med udgangspunkt i boksen s.141 og teksten s.140-42 hvorfor det er så svært at vedtage og gennemføre fælles løsninger. Inddrag evt. også holdninger hos danske politikere og danske politiske partier. 
    4. Prøv at svare på spørgsmålet til sidst i afsnittet: "Men er det EU eller nationalstaterne der svigter?"

    Tilslutningen til højrenationale partier: Tabel 5.2, s.143

    1. Repetér årsagerne til de højrenationale partiers stærke fremgang. Se figurtekst s.15.
    2. Opdatér tabellens tal efter de seneste valg i 2017 (evt. også 2018): Frankrig 18.6., Norge 11.9., Tyskland 24.9. (se www.parties-and-elections.eu). Vurdér ud fra den seneste udvikling om tendensen til stigende tilslutning til partierne er toppet - og overvej evt. årsager. 
    3. Forklar forskelle mellem partierne ud fra figurteksten. Uddyb evt. ved hjælp af partiernes hjemmesider.

    Demokratikrisen i EU: Figur 5.5, s.144 + figur 5.6, s.146 og teksten s.142-47

    1. Figur 5.5: Gennemgå figuren med udgangspunkt i de fire nummererede pile. Hvilken plads har den øgede EU-integration i den samlede forklaring?
    2. Inddrag figur 5.6 og den tilhørende tekst. Prøv herefter at argumentere for at forstærket integration i EU i stedet for at øge demokratikrisen kan mindske den. Kan du selv tilslutte dig denne argumentation?
    3. Forklar pil 2 i figur 5.5 ud fra teksten s.144-47. Uddyb om populisme og demokrati ved at læse kronikken: "Populisme er antipolitisk", Berlingske 14.12.2016. 

    Se i øvrigt kapitel 3, afsnit 2 for en anden side af demokratiproblemet.

    Faldende solidaritet mellem EU-landene: Tekst og figur s.147-48

    1. Forklar hvorfor kurven i figuren s.148 er tegnet med et toppunkt omkring årtusindskiftet. Brug de anførte tekstangivelser og hvordan de hver for sig har påvirket graden af solidaritet.
    2. EU-solidariteten bygger på et andet grundlag end solidariteten mellem borgerne i en nationalstat. Forklar forskellen, jf. s.139, 1.sp., nederst.
    3. Overvej om der er mulighed for at den nedadgående solidaritetskurve igen kan vendes til at gå opad.
    4. Diskutér forskellige konsekvenser og udslag af den faldende solidaritet. Inddrag kortet s.149, boksen s.154 og traktatens bestemmelser om forstærket samarbejde. 

    Eurokrisens forløb: Figur 5.9, s.151 og boks s.152-53

    1. Repetér historien bag euroens tilblivelse, se s.49-50. Udvid evt. ved at læse om Danmarks forhold til euroen s.181-84. Er krisen for euroen et argument for eller imod dansk tilslutning?
    2. Se nærmere på figur 5.9 og den forklarende tekst nedenunder. Se herefter udelukkende på selve figuren og forklar med egne ord udviklingen med brug af pilene.
    3. Uddyb forklaringen af de første pile ved hjælp af en lærebog i økonomi, f.eks. "Økonomibogen", s.77 (Columbus 2016).
    4. Uddyb problemet med euroens systemkrise ud fra boksen s. 152-53. Forklar herunder betydningen af den udvikling der kan aflæses i figur 5.10.
    5. I bogen "Europa? - den udeblevne systemkritik" (Forlaget Politisk Revy 2014) gives en uddybet fremstilling af euroens systemkrise. Læs anmeldelsen af bogen, Information 24.-25.5. 2014 og gengiv bogens hovedpointer.

    Perspektiver på eurokrisen: Tekst s.153-54

    1. Hvor langt er man kommet med at råde bod på euroens systemfejl? Læs/repetér s. 100-03, især boksen s.101.
    2. Hvilke videregående planer eksisterer for at overvinde krisen? Find hertil bl.a. forslag fra den franske præsident Emmanuel Macron, se hans tale 26.9.2017. Brug internettet til at finde reaktioner på talen.  
    3. Overvej i hvor høj grad du vil svare ja på spørgsmålene s.154, 2.sp. - og hvilke nej-argumenter der er relevante.

    Jeg handler som

    Skole

    Forlaget Columbus

    Offentlig institution
    (for skolens ansatte)

    Privat

    Forlaget Columbus

    Privatkunde
    (privat, studerende
    og virksomhed)