Forlaget Columbus

Det politiske Europa, 3. udg.

Opgaver til kapitel 6

Integrationsteori: Tekst s.155 og figur 6.2, s.157

  1. Prøv at give dine umiddelbare svar på de fire spørgsmål i 1.sp., s.155. Vend tilbage til svarene når du har kigget på figur 6.2.
  2. Repetér boksen s.26-27. Vælg for hver af de tre retninger omtalt i boksen ét felt i figur 6.2 som du synes er mest karakteristisk for retningen. Giv en begrundelse.
  3. Forklar forskellen mellem normative teorier (føderalisme og funktionalisme) og empiriske teorier (de øvrige) - og mellem statscentrerede og pluralistiske teorier (jf. figur 6.1; figuren er blevet revideret efter 1. optryk og derfor gengivet nedenfor).

Føderalister og funktionalister: Tekst og figur s.157-59

  1. Forklar ligheder og forskelle mellem føderalister og funktionalister mht. integrationsmotiv, integrationsstrategi og tidshorisont. Tag udgangspunkt i fig. 6.3, s.159 og uddyb angivelserne i figur 6.2.
  2. Opregn svaghederne ved de to oprindelige teorier.

Neofunktionalisme og spill-over: Tekst og figur s.159-62

  1. Neofunktionalismen er grundlæggende empirisk funderet. Hvordan understøttes det af den vægt der lægges på spill-over effekten?
  2. Find tidligere anvendelser af spill-over effekten i bogen: s.24, 45, 49, 50, 55, 124. Forklar herefter sammenligningen med sneboldeffekten.
  3. Figur 6.4: Gennemgå figuren med brug af pilene, og forklar forskellen mellem funktionel, tilsigtet og politisk spill-over.
  4. Forklar hvad det vil sige at neofunktionalismen mangler en samfundsteori (s.161). Inddrag fig. 5.5, s.144.

Transaktionsanalyse og traditionalisme: Tekst og figur s.162-63

  1. Gennemgå fig.6.5, s.141 ved at forklare pilene. Overvej i hvor høj grad den sammenhæng der fremgår af pilene, er holdbar.
  2. Placér sikkerhedsfællesskabet på en trappestige mod overvindelse af anarkiet i det internationale system (se figur 2.13, s.38 i "Global politik", Columbus 2015). Hvorfor er sikkerhedsfællesskabet placeret øverst?
  3. Hvilken kritik kan rettes mod transaktionsanalysen som integrationsteori?
  4. Forklar hvorfor transaktionsanalysen og traditionalismen som integrationsteorier står i modsætning til hinanden.

Marxistisk integrationsteori: Boks s.164

  1. Læs om socialisme/marxisme i din politikbog eller i en grundbog om politiske ideologier. Fokusér på forholdet mellem basis og overbygning og forklar hvordan dette forhold kan forstås i både en national og en international sammenhæng.
  2. Udbyg den marxistiske opfattelse af at EU er en del af en ny politisk overbygning i Europa. Brug de tre nøglebegreber i figur 6.6: stat, ideologi, kultur. Inddrag kritikken af sparestrategien (se s.103-05) og afsnittet om lobbyisme (s.81-84). Uddyb evt. med tal og illustrationer fra LobbyFacts.eu.
  3. Læs boksen s.16 og overvej i hvor høj grad indholdet kan bruges til at imødegå den marxistiske integrationsopfattelse.

Liberal intergovernmentalisme: Tekst s.165-68 + figur 6.7, s.167

  1. Forklar ud fra afsnit 5 hvorfor der i dag må indtages en dobbeltposition (se s.166 øv.) når den europæiske integrationsudvikling skal forstås.
  2. Brug figur 6.7 til at forklare hvorfor intergovernmentalismen (traditionalismen) er udgangspunkt for den nyere teori som figuren gengiver.
  3. Læs figurteksten og prøv herefter - uden at kigge på teksten - at forklare tilblivelsen af finanspagten ved hjælp af figuren. Brug figuren til at illustrere tilblivelsen af en anden beslutning inden for EU, f.eks. servicedirektivet (se 2.udg., boks s.108). Overvej selv indholdet i 3. fase.
  4. Hvori består styrken i den liberale intergovernmentalisme som integrationsteori?

Multi-level governance: Tekst s.168-69 + figur 6.8, s.169

  1. Hvori består de afgørende forskelle mellem de to nyere teorier behandlet i afsnit 5?
  2. Forklar de centrale træk ved multi-level governance tilgangen ud fra pilene i fig.6.8, s.169.
  3. Læs boksen s.82 og forklar på hvilken måde indholdet illustrerer multi-level governance tilgangen. Prøv at finde andre eksempler til illustration (se f.eks. bogens 1.udg., s.134 med artikel fra Politiken 26.8.02: "Politikerne sat ud af spillet" - kan hentes i Infomedia).

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)