Forlaget Columbus

I krig igen

Kapitel 1


Kilde nr. 1: Udviklingen i antallet af væbnede konflikter

Et forskningscenter tilknyttet et universitet i Canada (Vancouver) og støttet af en række landes regeringer (herunder Sveriges og Norges) udgiver med nogle års mellemrum en omfattende rapport om udviklingen af væbnede konflikter i verden, herunder analyser af hvordan udviklingen skal forklares. Teksten er et kapitel fra 2005-rapporten hvor fokus er på årsagerne til at krige i vor tid har fået en aftagende betydning. Som det fremgår, har udviklingen været forskellig for forskellige typer af krige. Teksten giver endvidere indblik i betydningen af væksten i antallet af demokratier og af det internationale samfunds øgede aktivisme. En uddybet opfølgning af udviklingen er givet i den seneste rapport fra 2009-10 (se www.hsrgroup.org).

  • <link file:2247 _top>Kilde 1

Kilde nr. 2: Den demokratiske fredstese
Georg Sørensen er professor i International Politik ved Aarhus Universitet og har i et bidrag til en antologi givet en oversigt over fagets centrale teorier. Inden for den teoriretning der hedder liberalisme, skelner han mellem 4 underretninger: interdependensliberalisme, institutionel liberalisme, sociologisk liberalisme og republikansk liberalisme. Det er inden for den sidste at den såkaldte demokratiske fredstese hører hjemme. Der angives tre årsager til at demokratier ikke går i krig med hinanden, og fredstesen kobles sammen med den optimistiske tro på udviklingen der kendetegner den liberalistiske retning (også kaldet idealismen).

  • <link file:2250 _top>Kilde 2

Kilde nr. 3: Opdragelse til krig
Tysklands enevældige hersker (Führer und Reichskanzler) 1934-1945, Adolf Hitler, skrev under et fængselsophold i årene 1925-27 bogen Mein Kampf (dansk udg. 1934), der både er en selvbiografi og et politisk-ideologisk kampskrift. Bogen er en nøgle til at forstå Hitlers senere krigeriske ekspansionstrang baseret på en stærk tysk nationalisme (chauvinisme) og den ariske races overlegenhed. I det udvalgte uddrag fra bogen forklarer han vigtigheden af at opdrage til kamp for nationen og for racen kulminerende med den militære uddannelse. Krig var for Hitler et nødvendigt og måske ønskeligt led i landets udenrigspolitik.

  • <link file:2246 _top>Kilde 3

 

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)