Kapitel 5
Kilde nr. 27: Præsident George W. Bush ultimatum til Irak 18.3.2003
I en tv-tale d. 18. marts 2003 udstedte USAs præsident George W. Bush en længe ventet krigserklæring mod Irak. Det skete i form af et ultimatum til landets hersker, Saddam Hussein, og hans sønner: Hvis ikke de havde forladt Irak inden 48 timer ville USA indlede et militært angreb. I talen forklarede han nærmere baggrunden for at USA havde fundet det nødvendigt at gribe til dette drastiske skridt. Uddrag af talen er her gengivet i dansk oversættelse fra dagbladet Information, 19.3.2003.
Kilde nr. 28: Lovligt at gå i krig i Irak
Udenrigsministeriets folkeretseksperter fik i marts 2003 inden krigen var påbegyndt til opgave at udarbejde en redegørelse om de folkeretlige spørgsmål som en mulig krigsførelse mod Irak rejste. Det resulterede i et notat af 17.3. der argumenterede for lovligheden af et militært angreb. Konklusionen har været stærkt omstridt og er blevet imødegået af andre folkeretseksperter (se kilde nr. 29).
Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak
Blandt internationale eksperter har der været overvejende enighed om at krigen i Irak er blevet ført i modstrid med folkeretten. I Danmark kom denne tolkning straks til udtryk efter Folketingets beslutning om dansk deltagelse i krigen, bl.a. gennem en imødegåelse af det notat fra 17.3.2003 der var udarbejdet i Udenrigsministeriet (kilde nr.28). I en kronik i Politiken d. 22. marts formulerede lektor i international politik ved Aarhus Universitet, Tonny Brems Knudsen, ud fra notatet de folkeretlige argumenter imod krigens lovlighed.
Kilde nr. 30: Europæiske statsledere støtter USAs angrebsplaner mod Irak
Det vakte en del opsigt da syv af Europas statsledere (herunder Anders Fogh Rasmussen fra Danmark) i slutningen af januar 2003 lod offentliggøre et fælles læserbrev i en række af Europas største aviser under overskriften Europa og Amerika må stå sammen. Teksten indeholdt en utvetydig opfordring til europæerne om at slutte op om USAs politik over for Irak, herunder planerne om et militært angreb. På det tidspunkt var det endnu ikke klart hvor langt Danmark ville gå i sin støtte til USA.
Kilde nr. 31: Bemærkninger til beslutningsforslag B 118 om dansk deltagelse i Irak-krigen
Regeringens beslutningsforslag af 18. marts 2003 om den danske deltagelse havde følgende korte ordlyd: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en multinational indsats i Irak. I bemærkningerne til forslaget forklarede udenrigsministeren nøje forløbet der var gået forud, de overvejelser regeringen havde gjort sig, og de bidrag det blev foreslået at Danmark skulle stille med.
Kilde nr. 32: Betænkning over beslutningsforslag B 118
Beslutningsforslag B 118 om dansk deltagelse i Irak-krigen blev behandlet af Folketingets forsvarsudvalg, der 20. marts afgav betænkning hvori partierne uden for regeringen begrundede deres holdning til forslaget. Udvalget indstillede forslaget til forkastelse idet et flertal af medlemmerne var imod, men da dette flertal ikke repræsenterede et flertal i Folketinget, kunne forslaget efterfølgende vedtages her. Men udvalgets afvisning afspejlede den snævre opbakning der var til forslaget i Folketinget.
Kilde nr. 33: Udenrigsministeren om Iraks masseødelæggelsesvåben
Under en forespørgselsdebat d. 14. november 2002, indkaldt af Socialdemokratiet og SF, blev spørgsmålet om Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben diskuteret. Herunder fremkom udenrigsminister Per Stig Møller med den i kilde gengivne udtalelse. Det var på grund af sådanne udtalelser at regeringen senere blev beskyldt for at have baseret sin beslutning om at gå i krig sammen med USA på forkerte oplysninger og at have vildledt offentligheden om Iraks masseødelæggelsesvåben.
Kilde nr. 34: Hvilken rolle spillede masseødelæggelsesargumentet?
I bogen Vejen til Irak. Hvorfor gik Danmark i krig? (2008) har journalist Martin Kaae og historiker Jesper Nissen leveret en omfattende analyse af hele begivenhedsforløbet forud for beslutningen om at deltage i Irak-krigen. De har herunder også undersøgt brugen af masseødelæggelsesargumentet, som de mener spillede en væsentlig rolle for regeringen skønt det ikke er en del af det formelle beslutningsgrundlag. Kilder bringer et uddrag af denne del af bogen, hvor der til sidst også gives andre bud på regeringens motiver.
