Kapitel 2
Kilde nr. 4: Danmark uden militære muligheder
P. Munch var den mest fremtrædende radikale politiker i første halvdel af det 20. århundrede. Han var med til at grundlægge partiet i 1905, var forsvarsminister under Første Verdenskrig og udenrigsminister 1929-40. Samtidig var han en uhyre flittig forfatter hans lærebogssystem i historie blev brugt i gymnasiet endnu længe efter hans død i 1948. I årene 1903-09 udkom med ham som hovedredaktør tidsskriftet Det ny Aarhundrede, hvor mange af de Radikales forsvarstanker blev formuleret og diskuteret. I Danmark under en stormagtskrig, hvorfra her er gengivet et uddrag, fremlægger han de principielle overvejelser bag modstanden mod militær oprustning og dansk krigsdeltagelse.
Kilde nr. 5: Trusselsopfattelsen d. 8. april 1940
Det kan i dag være svært at forstå at den danske regering med de informationer der forelå ikke i højere grad greb til militære forholdsregler umiddelbart inden det tyske angreb d. 9. april. I kilden imødegås påstanden (anført med kursiv) om at der var tale om bevidst sabotage, og at regeringen med sikkerhed kunne have forudset angrebet. Tankegangen bag dens ikke-militære strategi forklares. Hans Kirchhoff, der har været lektor i samtidshistorie på Københavns Universitet, er en af de største kendere af besættelsestidens historie, og har i bogen Kamp eller tilpasning samlet og omarbejdet en række af sine aviskronikker om nogle af de centrale begivenheder vedrørende forholdet mellem Danmark og Tyskland under Anden Verdenskrig.
Kilde nr. 6: Danmark indtræder i militæralliancen NATO
Det var en svær beslutning der skulle træffes da de nordiske forsvarsforhandlinger i januar 1949 var brudt sammen: Skulle Danmark bibeholde sin traditionelle neutralitet og stå isoleret uden for den begyndende blokdannelse mellem Øst og Vest eller indtræde i den vestlige militæralliance der var under dannelse? Især inden for Socialdemokratiet, der havde haft en stærk anti-militaristisk tradition, var beslutningen vanskelig. Med en brandtale d. 27. februar lykkedes det statsminister Hans Hedtoft at overbevise partiets skeptiske hovedbestyrelse om fordelene ved at indtræde i Atlantpagten. Kilden er et uddrag af talen og viser hvilke strenge Hedtoft spillede på for at sikre opbakningen til den kurs han selv havde valgt.
