Kapitel 4
Kilde nr. 16: Responsibility to Protect (R2P)
FNs generalforsamling stadfæstede gennem en resolution i 2005 resultaterne fra et netop afholdt verdenstopmøde om udviklingsproblemer (opfølgning af de såkaldte millenium-mål fra år 2000). Heri var inkluderet artiklerne 138 og 139 om R2P, gengivet i kilden. Det fremgår at der er tale om en 3-ledet forpligtelse, hvor den tredje er den mest centrale og mest kontroversielle. Både Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen har siden underbygget forpligtelserne gennem nye resolutioner (se artikel i Wikipedia og www.globalr2p.org).
- <link file:2251 _blank>Kilde 16
Kilde nr. 17: Kosovo-aktionen og folkeretten
Med Danmarks deltagelse i NATOs krigsførelse mod Serbien i 1999 uden mandat fra FN blev der trådt nye veje i dansk udenrigspolitik. Daværende udenrigsminister Niels Helveg Petersen søgte i en kronik efterfølgende at redegøre for den udvikling i folkeretten der efter hans mening berettigede det internationale samfunds indgriben i Kosovo-konflikten og dermed den danske krigsdeltagelse. Overvejelserne peger bl.a. frem mod den doktrin som FN senere stadfæstede under betegnelsen Responsibility to Protect.
- <link file:2252 _blank>Kilde 17
Kilde nr. 18: Klaus Rifbjerg om Kosovo
I offentligheden gav Danmarks deltagelse i Kosovo-krigen anledning til en større debat. I kilden er gengivet et debatindlæg der kraftigt advarer mod konsekvenserne af NATOs krig skrevet af forfatteren Klaus Rifbjerg. Indlægget er præget af et stærkt anti-militaristisk udgangspunkt, og indeholder en mere generel kritik af brugen af humanitære interventioner.
- <link file:2253 _blank>Kilde 18
Kilde nr. 19: NATOs forsinkede krig
Med overskriften på sin analyse angiver Politikens nu afdøde, tidligere mangeårige chefredaktør, Tøger Seidenfaden, sin hovedpointe: Kosovo-krigen er en nødvendig krig der har været udskudt for længe. Hermed går han kraftigt i rette med kritikere af krigen, herunder Klaus Rifbjerg (kilde nr.18), samtidig med at han kritiserer NATOs hidtidige adfærd i forhold til Serbiens diktator Slobodan Milosevic. Hans nationalisme sammenlignes med Hitlers, hvorfor krigen efter Seidenfadens mening er det eneste mulige modsvar.
- <link file:2254 _blank>Kilde 19
Kilde nr. 20: Skriftlig fremsættelse af beslutningsforslag B 89 om dansk bidrag til Libyen-krigen
Allerede dagen efter at FNs sikkerhedsråd d.17. marts 2011 havde givet grønt lys for en militær intervention i Libyen, blev beslutningsforslag B 89 om dansk deltagelse fremsat i Folketinget. I den skriftlige fremlæggelse redegøres for konfliktens baggrund og for det nærmere indhold i det danske bidrag.
- <link file:2255 _top>Kilde 20
Kilde nr. 21: Ordførertaler vedrørende B 89
Kilden gengiver alle ordførertalerne d. 18. marts 2011 vedrørende B 89 om det danske bidrag til Libyen-krigen. Forhandlingerne om forslaget var usædvanlige idet alle partier kunne bakke op om dansk deltagelse, der derfor blev vedtaget med enstemmighed.
- <link file:2256 _blank>Kilde 21
Kilde nr. 22: RIKO: Kritik af dansk deltagelse i Libyen-krigen
På trods af den enstemmige vedtagelse af B 89 i Folketinget kunne der i offentligheden også høres kritik af den danske deltagelse i Libyen-krigen. En uddybet og sammenhængende kritik blev bl.a. formuleret af den udenrigspolitiske tænketank RIKO (Rådet for international konfliktløsning). RIKO blev skabt i 2009 med det udtrykkelige formål at pege på ikke-militære løsninger på internationale konflikter og modarbejde den militarisering som Rådet mener har karakteriseret udviklingen i dansk udenrigspolitik i de seneste årtier (se nærmere på Rådets hjemmeside: www.riko.nu).
- <link file:2264 _blank>Kilde 22
Kilde nr. 23: Enhedslistens tilslutning til aktionen i Libyen
Det var overraskende for mange at Enhedslisten, der hidtil konsekvent havde været imod dansk krigsdeltagelse, stemte for beslutningsforslag B 89. Tilslutningen gav da også anledning til uro inden for partiet. Med den kronik der er gengivet som kilde, forklarer partiets daværende 4 folketingsmedlemmer hvilke overvejelser der lå bag deres stillingtagen.
- <link file:2265 _blank>Kilde 23
Kilde nr. 24: Da Enhedslisten trak sin støtte til krigen i Libyen
Efter kun 12 dage mente Enhedslisten ikke længere at kunne støtte den danske deltagelse i krigsførelsen i Libyen. I en redaktionel artikel 1.4.2011 søgte dagbladet Information at udrede baggrunden for denne kovending: Var det et internt pres i partiet der gjorde udslaget, eller var det udviklingen på krigsscenen?
- <link file:2266 _blank>Kilde 24
Kilde nr. 25: Enhedslistens fallit
Med ovenstående overskrift kritiserede Berlingskes lederskribent 1.4.2011 på det kraftigste Enhedslistens beslutning om ikke længere at støtte dansk deltagelse i Libyen-krigen. Lederartiklen synes at spille på at Enhedslisten til dels har rødder i partier med et tvivlsomt demokratisk sindelag, men er også præget af Berlingskes eget politiske ståsted til højre for midten.
- <link file:2267 _blank>Kilde 25
Kilde nr. 26: Enhedslistens hovedbestyrelse om Libyen-krigen
Det var bl.a. uroen i partiets bagland der førte til at Enhedslistens fire repræsentanter i Folketinget efter 12 dage tilbagekaldte deres støtte til Libyen-krigen. Ca. en måned senere mødtes partiets hovedbestyrelse og bekræftede den ændrede holdning. I kilden bringes den fulde udtalelse fra hovedbestyrelsen af 5. maj 2011.
- <link file:2268 _blank>Kilde 26
