Casen: Hamas’ angreb på Israel
- Hvordan startede Palæstina-krigen i oktober 2023? Og hvordan reagerede Israel på Hamas’ angreb?
- Forklar med udgangspunkt i figur 4.1, hvilke roller de forskellige aktører har spillet i Palæstina-krigen.
1. Afsnit 4.1: Sikkerhed og trusler.
- Figur 4.2: Redegør for detsnævre og detbredere sikkerhedsbegreb. Og giv eksempler på konkrete trusler over for Vesten/internt i Vesten i de sidste ca. ti år inden for hver af figurens fem sikkerhedsdimensioner.
- Hvad er ifølge Københavnerskolen afgørende for, at politiske emner opnår en central plads på staters politiske dagsordener?
- Hvad forstås ved diplomatisk aktivitet?
- Hvad er spionage? Og hvilken forskel er der til diplomatisk aktivitet?
2. Afsnit 4.2: Krige
- Hvordan kan man definere krig?
- Hvilke typer af krige kan man opstille? Og hvilken forskel er der mellem ”gamle” og ”nye” krige?
- Redegør for begreberne asymmetrisk krig og guerillakrigstaktik.
- Hvad er cyberkrige?
- Figur 4.3 + tabel 4.1: I hvilke områder af verden er der flest krige og mest usikkerhed? Giv konkrete eksempler på krige i fem lande. Hvilke parter er der i de udvalgte krige?
- Redegør for forskellige motiver for stater til at erhverve sig atomvåben.
3. Afsnit 4.3: Hvorfor opstår krige? (figur 4.4)
- Hvad er ifølge realismen og neorealismen årsagerne til krig? Og hvad er forskellen mellem klassisk realisme og neorealisme i dette spørgsmål?
- Hvad er ifølge liberalismen årsagerne til krig?
- Hvad er ifølge konstruktivismen årsagerne til krig?
- Hvad er ifølge marxismen årsager til krig?
4. Afsnit 4.4: Svage stater og borgerkrige
- Definér begrebet nationalstater.
- Boks 4.1: Redegør for begreberne land, stat og nation. Og hvad er forskellen mellem en nationalstat og en multinational stat?
- Hvad karakteriserer henholdsvis en stærk og en svag stat?
- Figur 4.5 + tabel 4.2: Hvilke områder i verden er præget af henholdsvis svage og stærke stater?
- Figur 4.6: Redegør for de tre forklaringer om henholdsvis kunstige stater, dårlig regeringsførelse og skrøbelige administrative strukturer.
- Hvad er et kleptokrati?
- Figur 4.7: Forklar, hvordan patron-klient-systemet fungerer.
- Giv konkrete eksempler på de ydelser, patroner og klienter kan give hinanden (noget-for-noget-princippet).
- Overvej, om patron-klient-systemet også fungerer i Danmark, fx ved besættelse af poster i det politiske liv og/eller i erhvervslivet.
- Figur 4.8: Hvilke årsager kan der ifølge figuren være til, at stater er svage?
- Hvordan trues vi i Vesten af de svage stater? Giv konkrete eksempler herpå.
5. Afsnit 4.5: Terrorisme
- Hvordan defineres terrorisme? Og hvad er problemerne ved at lave en almen definition af fænomenet?
- Hvad er henholdsvis ”gammel” og ”ny” terrorisme?
- Figur 4.9: Hvilke forskelle er der mellem de fire typer terrorgrupper?
- Hvad er fundamentalister?
- Sammenlign mål og midler for traditionalistiske, revolutionære og neo-fundamentalister.
- Figur 4.10: Hvilke ligheder og forskelle er der mellem de fire fundamentalistiske grupper?
- Hvor vil du placere de fire fundamentalistiske grupper i figur 4.10 i forhold til de tre typer i spørgsmålet ovenfor?
- Opstil nogle forklaringer på den nye islamisk-fundamentalistiske terrorisme.
- Giv konkrete eksempler på islamisk-fundamentalistisk terror i Europa i de senere år.
6. Afsnit 4.6. Casen: Israel og palæstinenserne. Hvad slås de om?
- Figur 4.11: Redegør for areal og indbyggertal for henholdsvis de palæstinensiske områder og Israel.
- Kortet til højre i figur 4.11: Det hvide område til højre er rigt på mineraler og sjældne jordarter. Hvem har kontrollen over dette område?
- Hvordan er jødernes og palæstinensernes situation i de sidste små 100 år ”vendt på hovedet”?
- Hvilke to målsætninger har Israel i Palæstina-området? Og hvilke to målsætninger har palæstinenserne i Palæstina-området? Hvordan er mulighederne for fred ud fra en realisme-synsvinkel?
- Hvilken rolle spiller USA i konflikten i Palæstina-området?
