Casen: Pragmatisk idealisme
- Hvad er kernen i ”værdidiplomati”?
- Hvad er det centrale i ”pragmatisk idealisme”?
- Hvorfor kunne man også kalde den nye strategi for ”pragmatisk realisme”?
Afsnit 9.1. Dansk udenrigspolitik: rammer, mål og midler
- Figur 9.1:
- Forklar figurens opbygning.
- Giv konkrete eksempler på eksterne forhold, der kan påvirke dansk udenrigspolitik.
- Giv konkrete eksempler på interne forhold, der kan påvirke dansk udenrigspolitik.
- Hvad er en småstat?
- Tabel 9.1:
- Hvordan klarer Danmark sig med hensyn til geografiske, økonomiske, teknologiske og militære ressourcer, i forhold til de lande vi normalt sammenligner os selv med?
- Hvordan er Danmark placeret på verdensranglisten med hensyn til BNP/indbygger, eksport og import?
- På baggrund af tabellen: Er Danmark i et neorealistisk hierarki en mellemmagt eller en småstat?
- Figur 9.2:
- Redegør for begreberne dominanspolitik, balancepolitik, tilpasningspolitik og passiv politik.
- Angiv dernæst, hvilken type udenrigspolitik Danmark førte fra starten af 1990’erne og op til slutningen af 2010’erne.
- Figur 9.3: Redegør for Danmarks udenrigspolitiske mål og midler med udgangspunkt i figuren.
- På hvilket IP-teoretisk grundlag er den danske udenrigspolitik bygget?
Afsnit 9.2. Danmarks sikkerhedspolitik: fra lav profilering til ivrig krigsnation
- Figur 9.4:
- Hvilke faser kan man opdele dansk sikkerhedspolitik i?
- I hvilke af disse faser har eksterne forhold (jf. figur 9.1) i form af nærtliggende og truende stormagter påvirket Danmarks sikkerhedspolitik?
- Hvorfor valgte Danmark i forbindelse med 1. og 2. Verdenskrig at acceptere Tysklands befalinger og besættelse? Hvilken type udenrigspolitik (jf. figur 9.2) var disse valg udtryk for?
- Hvad indebar den danske ”fodnotepolitik” i 1980’erne?
- Figur 9.5:
- Redegør for Danmarks aktivistiske udenrigspolitik i kølvandet på Den Kolde Krig.
- Hvad er forskellen mellem aktiv internationalisme og international aktivisme?
- Hvorfor sker skiftet fra aktiv internationalisme til international aktivisme?
- Hvorledes kan man argumentere for, at Danmark siden årtusindskiftet har ført bandwagoning-politik i forhold til USA?
Afsnit 9.3: Danmarks krige siden 1990
- Figurerne 9.6 og 9.7:
- Hvilken forskel er der mellem nødvendighedskrige og valgkrige?
- Hvor i verden har Danmark siden 1990 været i krig?
- Hvilken opbakning til Danmarks krigsførelse har der gennem de sidste godt 30 år været i Folketinget?
- Har Danmarks krigsførelse siden 1990 været i overensstemmelse med FN’s politik?
- Hvorfor er det muligt at kalde Danmark en regulær krigsnation?
- Hvilke argumenter kan man opstille for, at Danmarks krigsindsatser siden årtusindskiftet kun har haft symbolsk betydning? Og hvordan kan man argumentere for, at den danske krigsindsats har været af stor betydning?
- Hvor succesfulde har de missioner i MENA, som de danske soldater har deltaget i, været?
- Hvad har Danmark med hensyn til sikkerhedspolitik, princippolitik og prestigepolitik fået ud af deltagelsen i konflikterne i MENA?
Afsnit 9.4: Danmark – et fodslæbende EU-medlem
- Redegør for de fire danske EU-forbehold som følge af Edinburgh-traktaten.
- Hvad er hovedargumenterne i den danske debat for og imod suverænitetsafgivelse til EU?
- I hvilken grad har Danmark fået opfyldt nationale interesser i form af sikkerhedspolitik, udenrigsøkonomi, princippolitik og prestigepolitik ved medlemskabet af EU?
- Tabel 9.2: Hvilket mønster i udviklingen fra 1975 til 2022 kan man udlede af tabellen? Hvordan kan man forklare dette mønster?
- Figur 9.8: Hvor ville flertallet i Folketinget gerne have placeret Danmark i figuren? Hvorfor er dette ønske ikke blevet opfyldt?
- Hvilken konfliktlinje opstod der i EU som resultat af Coronakrisen fra 2020? Hvilken IP-teori er bedst til at forklare denne konflikt?
- Figur 9.9: hvilke poster er de største på EU’s budget?
- Hvor stort er Danmarks årlige ”medlemskontingent” til EU?
Afsnit 9.5: Hvad nu, Danmark?
- Opstil ud fra en neorealistisk synsvinkel hovedtrækkene i de aktuelle eksterne vilkår for dansk udenrigspolitik.
- Opstil ud fra en liberalistisk synsvinkel hovedtrækkene i de aktuelle eksterne vilkår for dansk udenrigspolitik.
- Hvorledes er Danmarks sikkerhedspolitik blevet ændret fra starten af 2020’erne?
- Hvordan skal Danmarks politik over for Afrika være i fremtiden?
- Boks 9.1:
- Hvorfor er interessen for Arktis blevet forøget i de senere år?
- Hvilke interesser har henholdsvis Rusland, USA og Kina i Arktis?
- Figur 9.10: forklar de forskellige linjer og symboler på kortet.
