FAGTERMER - KAPITEL 3: PERSONLIGHED
3.1. Freuds personlighedsmodel + 3.2. Jegets forsvarsmekanismer
Fagord | Forklaring |
|---|---|
Impulskontrol | Evnen til at modstå fristelser eller impulser og handle i overensstemmelse med langsigtede mål. |
Primærprocestænkning | Freuds koncept for den ubevidste tænkningsmåde, der domineres af lystprincippet og mangler logik og tidsperspektiv. |
Devaluering (Freud) | Forsvarsmekanisme, hvor en person nedvurderer betydningen eller værdien af noget for at beskytte sig selv mod skuffelse eller angst. |
Splitting (Freud) | Forsvarsmekanisme, hvor en person opdeler verden i sort-hvide kategorier, såsom helt gode eller helt dårlige, for at undgå kompleksitet og indre konflikt. |
Benægtelse (Freud) | Forsvarsmekanisme, hvor en person nægter at erkende en ubehagelig realitet eller følelse. |
Sublimering (Freud) | Forsvarsmekanisme, hvor uacceptable impulser omdannes til socialt acceptable aktiviteter. |
Rationalisering (Freud) | Forsvarsmekanisme, hvor en person giver en logisk, men ofte falsk forklaring for at retfærdiggøre en adfærd eller følelse. |
Fortrængning (Freud) | Forsvarsmekanisme, hvor ubehagelige tanker og følelser holdes ude af bevidstheden. |
Eskapisme (Freud) | At flygte fra virkeligheden gennem fantasi, underholdning eller anden adfærd for at undgå ubehagelige følelser eller situationer. |
Forskydning (Freud) | Forsvarsmekanisme, hvor en person omdirigerer følelser fra deres oprindelige kilde til et mindre truende mål. |
Kompensation (Freud) | Forsvarsmekanisme, hvor en person forsøger at overkompensere for følelser af mindreværd ved at overdrive en anden egenskab eller færdighed. |
Projektion (Freud) | Forsvarsmekanisme, hvor en person tilskriver egne uacceptable følelser eller impulser til andre. |
Efterrationalisering (Freud) | At skabe plausible, men falske grunde til en adfærd eller beslutning, efter den er truffet. |
Reaktionsdannelse | Forsvarsmekanisme, hvor en person udtrykker det modsatte af deres sande følelser for at skjule de følelser. |
Regression (Freud) | Forsvarsmekanisme, hvor en person vender tilbage til et tidligere udviklingsstadie for at undgå stress eller angst. |
Sublimering (Freud) | En omdannelse af seksuel energi, således at denne bortledes fra sine oprindelige mål og objekter og i stedet anvendes til kulturelle, æstetiske og religiøse formål. |
3.3. Arv eller miljø – et biologisk perspektiv + 3.4. Epigenetik
Fagord | Forklaring |
|---|---|
DNA-koder | Sekvenser af DNA, der indeholder instruktioner til dannelse af proteiner og styrer biologiske processer. |
Irreversibilitet | Begrebet for at visse udviklingsmæssige ændringer eller skader ikke kan omgøres. |
Sensitiv periode | En specifik tidsperiode i udviklingen, hvor individet er særligt modtagelig over for visse miljømæssige stimuli. |
Skizofreni | En alvorlig psykisk lidelse karakteriseret ved forvrænget tænkning, perception og følelser, ofte ledsaget af hallucinationer og vrangforestillinger. |
3.5. Carl Gustav Jung + 3.6. Femfaktormodellen
Fagord | Forklaring |
|---|---|
Skyggen (Jung) | De aspekter af personligheden, som individet undertrykker eller nægter at anerkende, ofte betragtet som negative eller uønskede. |
Arketyper (Jung) | Universelle, medfødte symboler og mønstre i det kollektive ubevidste, som påvirker menneskelig adfærd og oplevelse. |
Persona (Jung) | Den sociale maske eller rolle, som en person præsenterer for verden. |
Syzygy (Jung) | Foreningen af modsætninger i Jungs teori, især de maskuline og feminine aspekter af psyken. |
Det entropiske princip (Jung) | Jungs teori om, at psyken naturligt søger balance og helhed gennem integration af modsætninger. |
Femfaktormodellen | En teori om personlighed, der identificerer fem grundlæggende dimensioner: neuroticisme, ekstroversion, åbenhed, venlighed og samvittighedsfuldhed. |
Neuroticisme | Bekymret versus rolig. Dette personlighedstræk afspejler, hvordan man erfarer negative tanker og følelser. En person med høj score er tilbøjelig til usikkerhed, uro og grublen. En person med lav score er mere afslappet, mindre følelsesladet og mindre tilbøjelig til uro og ubalance. |
Ekstroversion | Et personlighedstræk karakteriseret ved energi, positive følelser og en tendens til at søge stimulation og andres selskab. |
3.7. Sartre og eksistentialismen + 3.8. Humanistisk psykologi: Maslow + 3.9. Positiv psykologi + 3.10. Meditation
Fagord | Forklaring |
|---|---|
Reduktionisme | En videnskabelig tilgang, der forsøger at forklare komplekse fænomener ved at reducere dem til deres grundlæggende komponenter. |
Eksistensfilosofi | Læren om tilværelsens vilkår og meningen med livet. |
Essens (Sartre) | I eksistentialismen er det idéen om, at menneskers essens eller natur er noget, de selv skaber gennem deres handlinger og valg. |
Eksistentielt selvmord (Sartre) | At vælge at leve et uautentisk liv ved at undertrykke sin frihed og ansvar for egne valg. |
Absurditeten (Sartre) | Følelsen af meningsløshed og uoverensstemmelse mellem menneskers søgen efter mening og verdens tilfældige natur. |
Maslows behovspyramide | Maslows behovspyramide er en psykologisk teori, der illustrerer menneskelige behov i en hierarkisk struktur, hvor grundlæggende fysiologiske behov som mad og vand er nederst, efterfulgt af sikkerhedsbehov, sociale behov, behov for anerkendelse og øverst behovet for selvrealisering. Hver kategori skal opfyldes, før de behov, der ligger højere i hierarkiet, kan få betydning. |
Selvaktualiseringsbehov | Behovet for at realisere ens fulde potentiale og udvikle sig personligt og kreativt. |
Vækstbehov | Behov, der opstår, når grundlæggende behov er opfyldt, og individet stræber efter selvrealisering og personlig udvikling. |
Selvaktualisering | Proces, hvorved en person opnår deres fulde potentiale gennem selvudvikling og kreativ udfoldelse. |
Positiv psykologi | En gren af psykologien, der fokuserer på at studere og fremme positive aspekter af menneskelig oplevelse og trivsel. |
Flow | En tilstand af fuldstændig absorption og engagement i en aktivitet, hvor tiden synes at forsvinde. |
Positive emotioner | Følelser som glæde, kærlighed og tilfredshed, der bidrager til individets trivsel og psykiske sundhed. |
Eudaimonia | En form for velvære baseret på at leve et meningsfuldt og dydigt liv snarere end blot at opleve nydelse. |
Mindfulness | En mental tilstand hvor man er fuldt opmærksom og til stede i øjeblikket uden at dømme. |
MBKT (mindfulness-baseret kognitiv terapi) | En terapiform, der kombinerer mindfulness-teknikker med kognitiv adfærdsterapi for at behandle depression og andre psykiske lidelser. |
MBSR – mindfulness-baseret stress-reduktion | Et program designet til at reducere stress gennem mindfulness meditation og bevidst kropsbevidsthed. |
3.11. Biologisk køn og kønsforskelle + 3.12. Kønsidentitet og samfund
Fagord | Forklaring |
|---|---|
GSR (elektrisk hudmodstand) | En metode til at måle hudens elektriske ledningsevne, som ændrer sig med svedproduktion og kan indikere fysiologisk arousal. |
Neuroplastiske forandringer | Ændringer i hjernens struktur og funktion som resultat af erfaringer og læring. |
Socialkonstruktivistiske forståelse | En tilgang, der ser på, hvordan sociale processer og interaktioner former individets opfattelser og viden. |
Testosteron | Et hormon, der spiller en central rolle i udviklingen af mandlige kønsegenskaber og påvirker aggression og seksuel adfærd. |
Normalfordelingskurve | En symmetrisk, klokkeformet kurve, der beskriver fordelingen af mange naturligt forekommende egenskaber i en udvalgt population. |
Lesbianisme | Romantisk eller seksuel tiltrækning mellem kvinder. |
Restricted interests | Intense og begrænsede interesser, ofte forbundet med autisme. |
Evolutionær psykologi | En tilgang, der undersøger, hvordan menneskelig adfærd og kognition er påvirket af evolutionære processer. |
Seksuel selektion (Darwin) | En proces, hvor visse egenskaber bliver favoriseret, fordi de øger individets chancer for at tiltrække en partner og reproducere sig. |
Naturlig selektion (Darwin) | En proces, hvor organismer med fordelagtige egenskaber overlever og reproducerer oftere, hvilket fører til, at disse egenskaber bliver mere almindelige i populationen. |
Binyrebark hyperplasi | En genetisk lidelse, der påvirker binyrebarken og kan forstyrre hormonproduktionen, således at der fx i pigefostre dannes testosteron. |
Wokeisme | En kulturel bevægelse, der fokuserer på social retfærdighed og bevidsthed om diskrimination og uretfærdigheder. |
Cancel culture | En praksis, hvor offentlige personer eller organisationer boykottes og fratages støtte på grund af kontroversielle eller anstødelige handlinger eller udtalelser. |
Kønsidentitet | En persons indre oplevelse af deres køn, som kan være mand, kvinde, en blanding af begge eller ingen af delene. |
Kønsroller | De forventninger og normer, der knytter sig til det at være mand eller kvinde i et bestemt samfund. |
3.13. Seksuelle minoriteter + 3.14. Senmodernitet spornoseksualitet
Fagord | Forklaring |
|---|---|
Regnbuefamilie | En familieform, hvor forældrene eller værgerne tilhører LGBTQ+ fællesskabet. |
Homoseksualitet | Romantisk eller seksuel tiltrækning mellem personer af samme køn. |
Det binære kønssystem | En opfattelse af køn som kun to kategorier: mand og kvinde. |
Ladyboys | Et udtryk, primært brugt i Sydøstasien, for transkønnede kvinder eller feminine homoseksuelle mænd. |
LGBTQIA2S+ | En forkortelse, der står for Lesbisk, Homoseksuel, Biseksuel, Transkønnet, Queer, Interseksuel, Aseksuel og Two-Spirit, og inkluderer personer med forskellige kønsidentiteter og seksuelle orienteringer. |
Transgender | En person, hvis kønsidentitet ikke stemmer overens med det køn, de blev tildelt ved fødslen. |
Gay | En person, der er romantisk eller seksuelt tiltrukket af personer af samme køn, ofte brugt om mænd. |
Biseksuelle | Personer, der er romantisk eller seksuelt tiltrukket af både deres eget køn og det modsatte køn. |
Transpersoner | En bred betegnelse for personer, der har en kønsidentitet, der adskiller sig fra det køn, de blev tildelt ved fødslen. |
Queer personer | Personer, der identificerer sig med en seksuel orientering eller kønsidentitet, der ikke følger normerne for heteroseksualitet og ciskønnethed. |
Intersex personer | Personer født med fysiske kønskarakteristika, der ikke entydigt passer ind i typiske definitioner af mandlige eller kvindelige kroppe. |
Aseksuelle personer | Personer, der oplever lidt eller ingen seksuel tiltrækning til andre. |
Two-spirit personer | En betegnelse brugt af nogle oprindelige nordamerikanske folk til at beskrive personer, der har både maskuline og feminine spirituelle kvaliteter. |
Queerteori | En teoretisk tilgang, der udfordrer og analyserer samfundets normer omkring køn og seksualitet. |
Heteronormative diskurs | De dominerende fortællinger og antagelser i samfundet, der antager heteroseksualitet som standard og naturligt. |
Gender fluidity | En kønsidentitet, hvor en persons oplevelse af deres køn kan ændre sig over tid. |
Spornoseksualitet | En mand, der kombinerer interesser i sport og pornografi, og som ofte fokuserer på at udvikle en muskuløs krop. |
Metroseksuelle | En mand, der bruger meget tid og mange penge på sit udseende og pleje, ofte forbundet med urbane miljøer. |
Den narcissistiske socialisationstype | En person, der er blevet opdraget til at fokusere stærkt på deres egne behov og ønsker, ofte på bekostning af andres. |
Body positivity | En bevægelse, der fremmer accept og kærlighed til alle kropstyper og bekæmper kropsidealer. |
Træningsafhængighed | En tilstand, hvor en person føler en tvangsmæssig trang til at træne, ofte på bekostning af andre aspekter af livet. |
