Den generelle ånd eller kultur, der karakteriserer en bestemt tidsperiode.

En social bevægelse, der fokuserer på at være opmærksom på sociale uretfærdigheder og at kæmpe for ligestilling og rettigheder for marginaliserede grupper.

Proces, hvor traditionelle normer og værdier mister deres betydning, og individer får større frihed til at forme deres egne liv.

Forskellige måder, hvorpå individer lærer og internaliserer normer, værdier og adfærdsmønstre fra deres kultur.

En kulturel tendens til at idealisere ungdom og unge værdier, ofte på bekostning af ældre generationers erfaringer og visdom.

Sociale interaktioner, hvor individers selvbilleder formes og bekræftes gennem deres samspil med andre.

Kendetegn, der bruges til at definere og udtrykke en persons identitet, såsom tøj, sprog, interesser osv.

Proces, hvor individer frigøres fra traditionelle kulturmønstre og normer, hvilket giver øget individuel frihed og valgmuligheder.

Oplevelsen af modstridende følelser eller holdninger over for en person, situation eller idé.

Følelse af magtesløshed eller manglende evne til at påvirke sin situation.

Proces, hvor individets egne følelser, tanker og erfaringer bliver centrale for deres identitetsdannelse.

Forskellige kontekster, hvor sociale interaktioner finder sted, såsom skole, arbejde, fritid osv.

En identitet, der konstant vurderes og tilpasses i lyset af nye erfaringer og informationer.

Når et individ bliver socialiseret gennem flere forskellige og ofte modstridende sociale sammenhænge, fx hjem og institutioner.

Forestillingen om, at mennesker skaber deres identitet gennem de historier, de fortæller om sig selv og deres liv.

Ideen om, at identitet er noget, der skabes og formes gennem sociale processer og interaktioner.

En udviklingsproces, hvor en person gennemgår erfaringer, der bidrager til deres personlige og kulturelle dannelse.

En personlighed, der let kan tilpasse sig og ændre sig i forskellige kontekster og sociale situationer.

Kenneth Gergens teori om, at individet har mange forskellige selv, der aktiveres i forskellige sociale sammenhænge.

Den proces, hvorved verden bliver mere sammenkoblet gennem økonomiske, kulturelle og politiske relationer.

Processen, hvor økonomiske overvejelser og incitamenter får større betydning i beslutningstagning og adfærd.

En adfærd præget af bevidst planlægning og overvejelse af, hvordan man bedst kan opnå egne fordele.

Individer, der er stærkt motiveret af konkurrence og stræben efter at være bedst inden for deres felt.

Et samfund præget af konstant høj tempo og hurtige ændringer i teknologi, arbejde og livsstil.

En proces, hvor samfundets tempo og forandringshastighed øges markant, hvilket kan føre til stress og fremmedgørelse.

En metafor for en tilstand, hvor man konstant arbejder hårdt uden at føle, at man gør fremskridt eller opnår tilfredsstillelse.

En oplevelse af dyb forbindelse og gensidig forståelse mellem mennesker eller mellem individet og deres omgivelser.

Følelser, som omfatter fysiologiske reaktioner, subjektive oplevelser og adfærdsmæssige udtryk.

Handlinger, hvor en person bevidst påfører sig selv fysisk skade som en måde at håndtere følelsesmæssig smerte eller stress.

Strategier og metoder, som en person anvender for at håndtere stress og udfordringer.

En alvorlig spiseforstyrrelse karakteriseret ved ekstremt vægttab og en intens frygt for at tage på.

En spiseforstyrrelse, hvor en person regelmæssigt indtager store mængder mad inden for kort tid uden kompenserende adfærd.

En kropsopfattelsesforstyrrelse, hvor en person er besat af at opnå større muskelmasse og styrke.

Når en tilstand eller adfærd skyldes en kombination af flere forskellige faktorer, såsom genetiske, miljømæssige og psykologiske.

Arbejde, der udføres væk fra en traditionel kontorindstilling, ofte fra hjemmet ved hjælp af digitale værktøjer.

Bevidst spredning af falske eller misvisende informationer med det formål at vildlede eller manipulere.

Data, der giver information om andre data, såsom tidspunkt for oprettelse, forfatter eller format.

En person, der er i stand til kritisk at vurdere og anvende medier på en bevidst og informeret måde.

Når en person pludseligt og uden forklaring afslutter al kommunikation med en anden person.

Trangen til at udstille eller fremvise sig selv og sine private forhold for andre.

”Fear of Missing Out”. Frygten for at gå glip af oplevelser, begivenheder eller sociale interaktioner, som andre deltager i.

Evnen til at observere og regulere egen adfærd i forskellige sociale situationer for at opnå ønskede sociale reaktioner.

Strategier og teknikker, som individer bruger til at kontrollere, hvordan de opfattes af andre.

En persons tro på deres evne til at udføre specifikke opgaver eller håndtere udfordringer effektivt.

Faktorer eller begivenheder, der udløser stressreaktioner hos en person.

En tilstand af øget opmærksomhed og årvågenhed, ofte som en reaktion på stress eller trusler.

Kronisk stress, der vedvarer over længere tid og kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Japansk begreb for ”død ved overarbejde”, hvor ekstrem arbejdsbelastning fører til alvorlige helbredsmæssige konsekvenser eller død.

En tilstand, hvor en persons tanker konstant kredser om forskellige emner, ofte på en stressende eller forstyrrende måde.

En teori, der forklarer, hvordan kombinationen af stressfaktorer og individuel sårbarhed kan føre til psykisk lidelse.

En tilstand præget af nedsat kognitiv funktion, hvor en person oplever forvirring, hukommelsesproblemer og manglende koncentration.

En struktur i hjernen, der spiller en central rolle i emotionelle reaktioner, især frygt og stress.

Fysiske symptomer, der opstår som følge af psykiske eller emotionelle faktorer.

En biologisk respons på fare, hvor kroppen forbereder sig på enten at bekæmpe truslen eller flygte fra den.

En del af nervesystemet, der kontrollerer ubevidste kropsfunktioner som hjerteslag og fordøjelse.

Corticotropin-releasing factor, et hormon, der frigives af hypothalamus og stimulerer frigivelsen af ACTH fra hypofysen.

Den yderste del af binyrerne, der producerer stresshormoner som kortisol.

En struktur i hjernen, der styrer mange af kroppens grundlæggende funktioner, inklusive stressresponsen og hormonel kontrol.

En gruppe strukturer i hjernen, der er involveret i kontrol af bevægelse og koordinering.

Posttraumatisk stresslidelse, en psykisk lidelse, der opstår efter at have oplevet eller været vidne til en traumatisk begivenhed.

Tilbagevendende og ufrivillige erindringer om en traumatisk begivenhed, som om man genoplever den.

En tilstand, hvor en person føler sig adskilt fra deres tanker, følelser, krop eller omgivelser, ofte som en reaktion på traume.

Teknikker, der hjælper en person med at genvinde forbindelse til nuet og deres omgivelser, ofte brugt i behandling af angst og traumer.

Kompleks posttraumatisk stresslidelse, en tilstand, der opstår efter langvarig eller gentagen udsættelse for traumatiske begivenheder.