Samspillet mellem mennesker gennem kommunikation, handlinger og relationer.

Diskussionen om, hvorvidt genetisk arv (nature) eller miljø og opvækst (nurture) har størst indflydelse på individets udvikling.

Teorien om, at individers adfærd og holdninger primært formes af samfundets strukturer og normer.

Bevægelsen af individer eller grupper op eller ned i det sociale hierarki.

Uligheder i mulighederne for succes og fremskridt i livet, ofte baseret på sociale faktorer.

Hvordan psykiske og sociale faktorer overføres fra forældre til børn og påvirker deres adfærd og muligheder.

Når negative mønstre og forhold overføres fra generation til generation.

Strategier og metoder, som individer bruger til at håndtere stress og vanskeligheder.

En person, der bryder de negative mønstre og normer fra deres sociale eller familiære baggrund.

Processen, hvor individer lærer og internaliserer samfundets normer, værdier og roller.

Familier, hvor børnene ofte flytter mellem forældrenes hjem på grund af skilsmisse eller separation.

En opdragelsesstil præget af strenge regler og høj grad af kontrol uden megen dialog eller fleksibilitet.

Studiet af, hvordan mennesker opfatter, tænker over og husker information om andre og sig selv i en social kontekst.

En ledelses- eller opdragelsesstil, hvor der gives stor frihed og meget lidt indblanding.

Socialisering, der finder sted uden for hjemmet, f.eks. i skolen, blandt venner og gennem medier.

Når der er usikkerhed eller uenighed om, hvilke normer og værdier, der gælder i en given situation.

Studiet af, hvordan vi forstår og fortolker andre mennesker og sociale situationer.

Tilpasning af ens adfærd og holdninger til gruppens normer og forventninger.

Mentale strukturer, der hjælper os med at organisere og fortolke information.

Processen med at tilegne sig viden og forståelse gennem tænkning, erfaring og sanser.

Tegn eller symboler, der signalerer en persons sociale status eller gruppetilhørighed.

Oplevelser, der kommer direkte fra egne erfaringer og oplevelser.

Opfattelsen af, at man bliver mere attraktiv eller interessant ved at være forbundet med populære eller prestigefyldte personer.

Generaliserede og forenklede opfattelser af en gruppe mennesker, som ofte ikke tager hensyn til individuelle forskelle.

En fejlagtig opfattelse af en sammenhæng mellem to begivenheder eller situationer.

Når forventninger fra lærere eller forskere påvirker elevers eller deltageres præstationer i en positiv eller negativ retning.

Fænomenet, hvor det første indtryk af en person ofte har en vedvarende effekt på ens opfattelse af dem.

At tildele nogen et negativt mærkat baseret på fordomme og stereotyper.

Kommunikation, der går ud over det talte ord, som f.eks. tonefald, gestik og kropssprog.

Bevægelser med hænder og arme, der bruges til at kommunikere og understøtte tale.

Fysiske bevægelser og holdninger, der kommunikerer uden ord.

Kroppens holdning, der signalerer selvtillid og autoritet.

Hormon forbundet med styrke, aggression og dominansadfærd.

Neuroner, der aktiveres, både når man udfører en handling, og når man ser andre udføre den samme handling, hvilket menes at være grundlaget for empati og læring.

Område i hjernen, der kontrollerer frivillige bevægelser.

En teknologi, der måler og visualiserer hjerneaktivitet ved at registrere ændringer i blodgennemstrømningen.

Område i hjernen, der behandler sensoriske input fra kroppen, som f.eks. berøring, smerte og temperatur.

En del af hjernen, der er involveret i emotionelle og kognitive processer, herunder smerte og empati.

Studiet af, hvordan individers tanker, følelser og adfærd påvirkes af at være i grupper.

En gruppe, som individet tilhører og identificerer sig med.

En kortvarig samling af mennesker uden langvarig struktur eller fælles identitet.

Større og mindre personlige grupper, som f.eks. arbejdskolleger eller klassekammerater.

En gruppe, der opstår spontant og uden formelle strukturer, som f.eks. en vennegruppe.

Den fælles følelse af tilhørsforhold og identifikation med en gruppe.

De mekanismer, som samfundet bruger til at regulere individers adfærd og sikre overholdelse af normer.

De første individer eller grupper, der handler eller tager initiativ i en given situation.

Tendensen til, at gruppemedlemmers holdninger bliver mere ekstreme i retning af den holdning, der allerede dominerer i gruppen.

Teori om, at konflikter mellem grupper opstår, når grupper konkurrerer om knappe ressourcer.

Når en gruppes beslutninger og holdninger bliver mere ekstreme end dem, der oprindeligt blev holdt af individuelle medlemmer.

Når personer i en gruppe mister deres individuelle identitet og handler mere anonymt og impulsivt.

At fremstille nogen som onde eller umenneskelige.

De private eller skjulte dele af en persons liv, hvor de kan være sig selv uden at skulle leve op til sociale forventninger.

Adfærd, der vises i offentlige eller formelle situationer for at opretholde et ønsket indtryk.

Den måde, en person præsenterer sig selv i offentlige og formelle kontekster.

Ægthed og overensstemmelse mellem en persons indre følelser og ydre handlinger.

Medier, der bruger billeder og visuelle repræsentationer, som f.eks. tv, film og sociale medier.

Det private rum og de tætte relationer, hvor personlige og intime følelser udveksles.

Den måde, hvorved en person præsenterer sig selv i offentlige og formelle kontekster.

Situationer, hvor individer balancerer mellem offentlige og private roller.

En person, der afslører ulovligheder eller uretfærdigheder indenfor en organisation.

At efterligne andres adfærd, ofte som en måde at lære eller tilpasse sig sociale normer.

Når individer i en gruppe handler på en måde, der er stærkt påvirket af gruppens dynamik og normer.

Når en person føler sig presset til at tilpasse sig gruppen uden eksplicitte krav fra gruppen.

Body Mass Index, en måling af kropsfedt baseret på højde og vægt, dvs. højde2/vægt.

Når en person tilpasser sig gruppens normer baseret på information og overbevisning om, at gruppen har ret.

Når en person tilpasser sig gruppens normer i offentlige situationer, men måske ikke privat.

Område i hjernen, der er involveret i planlægning, beslutningstagning og social adfærd.

Tendensen til, at folk er mindre tilbøjelige til at hjælpe en nødstedt person, når andre mennesker er til stede.

Manglende overensstemmelse mellem tanker, holdninger og adfærd.

Når personer i en gruppe mister deres individuelle identitet og handler mere anonymt og impulsivt.

At nyde at påføre andre smerte eller lidelse.

En forsvarsmekanisme, hvor en person tillægger andre uønskede følelser eller tanker, som de selv har.

Tendensen til at danne relationer og grupper med dem, der er fysisk tæt på os.

At overføre ansvar for ens handlinger til en anden person eller gruppe.