Forlaget Columbus

Velfærdsstaten under pres, 2. udg.

Kapitel 3: Økonomien bag en velfærdsstat

3.1 Den demografiske udfordring – flere ældre og færre erhvervsaktive

  • 1. Hvad er de centrale pointer i de to tekstbokse - 3.1 og 3.2?
  • 2. Forklar begrebet demografisk forsørgerbyrde
  • 3. Hvad kan der udledes af tabel 3.1?
  • 4. Diskuter, hvilke forklaringer der kan være på, at fertiliteten er faldet så drastisk over de sidste 50 år?
  • 5. Hvorfor er det alt andet lige skidt at have en fertilitet under 2,1?
  • 6. Definer begrebet arbejdsudbud. Inddrag figur 3.5.
  • 7. Hvad menes med ’strukturpolitiske reformer’ i forhold til arbejdsudbuddet? Giv eksempler.

3.2 Velfærdsstatens pengekiste: Skattesystemet

  • 1. Forklar begrebet skattetryk. Brug hertil denne artikel.
  • 2. Definer direkte og indirekte skatter.
  • 3. Undersøg, ud fra figur 3.2, hvilke skatter og afgifter der udgør kernen af den danske velfærdsstat.
  • 4. Forklar figur 3.6.
  • 5. Forestil dig, at en mand har en bruttoindkomst på 500.000 kr. om året som konsulent i en større it-virksomhed. Han er medlem af den danske folkekirke. Beregn hans skatteforhold:
    • 1. Hvilke forskellige typer skatter betaler han?
    • 2. Hvor meget af hans bruttoindkomst går til at betale arbejdsmarkedsbidrag i kroner og øre
    • 3. Beregn hvor mange penge, denne mand samlet set betaler i skat om året
    • 4. Manden får nu tilbudt overarbejde, som giver en ekstra indtægt på 50.000 kr. Hvor høj er skatten på dette beløb?
  • 6. Diskutér, hvorfor nogle økonomer argumenterer for at hæve skatteprocenterne på de immobile skattekilder frem for mobile skattekilder såsom skatten på arbejde.
  • 7. Forklar logikken bag det progressive skattesystem. Inddrag tabel 3.3.
  • 8. Hvad er det centrale indhold i det nyligt vedtagne boligskattesystem? Inddrag tekstboks 3.4 og find yderligere information på nettet.
  • 9. Analyser, hvordan det progressive skattesystem påvirker den økonomiske efficiens
  • 10. Diskuter, hvorfor det progressive skattesystem er sat under pres
  • 11. Hvad er sammenhængen mellem dødvægtstab og Lafferkurven?
  • 12. Undersøg Folketingspartiernes holdning til indretningen af det danske skattesystem og lav et kort resume af hvert partis holdning.

3.3 Den offentlige sektor – sådan bruges pengene!

  • 1. Redegør med afsæt i figur 3.9 for de tre væsentligste opgaver, som den offentlige sektor varetager
  • 2. Produktionen af varer og tjenester i velfærdssamfundet produceres både inden for den offentlige sektorers organer og i den private sektor. Hvor produceres følgende:
    • 1.       Universitetsuddannelser
    • 2.      Militær
    • 3.      Produktion af smør
    • 4.      Tandlægevirksomhed
    • 5.      Bankvæsen
    • 6.      Gymnasier
    • 7.      Børnehaver
    • 8.      Advokatvirksomhed
    • 9.      Folkeskoler
    • 10.    Privatskoler
    • 11.     Politi
    • 12.    Vindmølleproduktion
    • 13.    Postomdeling
  • 3. Forklar, hvad den offentlige saldo udtrykker
  • 4. Redegør for de tre største udgiftsposter i den offentlige sektor – og beskriv hvilke varer og tjenesteydelser posterne dækker over. Inddrag figur 3.10.

3.4 De samfundsøkonomiske mål i en velfærdsstat

  • 1. Hvad er økonomisk vækst, og hvordan måles den økonomiske vækst?
  • 2. Diskuter, hvorfor økonomisk vækst er afgørende i det danske velfærdssamfund?
  • 3. Forklar med afsæt i figur 2.19, hvordan Danmark har formået at løfte sit BNP så markant
  • 4. Hvad er en konjunktur?
  • 5. Hvornår er der tale om hhv. høj- og lavkonjunktur? Inddrag figur 3.13. og tekstboks 3.9.
  • 6. Find de nyeste tal på den økonomiske vækst fra Økonomi og Indenrigsministeriet, og diskuter hvilken konjunktur Danmark befinder sig i pt.
  • 7. Diskuter, hvorfor Danmark var et af de lande, hvor BNP-væksten blev ramt relativt hårdt af finanskrisen. Anvend tekstboks 3.10.
  • 8. Diskuter, hvilke miljømæssige, sociale og menneskelige konsekvenser, jagten på økonomisk vækst kan have. Brug bl.a. tekstboks 3.11.
  • 9. Hvorfor er lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse nøgleparametre i velfærdsstaten?
  • 10. Forestil dig, at der kommer 10.000 flere mennesker i beskæftigelse, som tidligere var på en gennemsnitlig overførselsindkomst. Beregn med afsæt i figur 3.14, hvor stort et bidrag det samlet set giver til den offentlige økonomi.
  • 11. Definer hhv. konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed og sæsonarbejdsløshed
  • 12. Diskuter hvilke af de tre arbejdsløshedsformer, som politikerne først og fremmest har øje på at nedbringe og hvorfor?
  • 13. Redegør for begrebet inflation og hvilke to forklaringer, der kan gives på inflation.
  • 14. Diskuter hvilke konsekvenser det har, når der er ustabil inflation.
  • 15. Forklar Philips’ pointe – se tekstboks 3.12.
  • 16. Hvad dækker de offentlige finanser over?
  • 17. Giv et par eksempler på, hvordan Danmark kan styrke de offentlige finanser.
  • 18. Forklar begrebet automatiske stabilisatorer og brug hertil figur 3.17.
  • 19. Giv et eksempel på, hvordan de automatiske stabilisatorer virker i praksis
  • 20. Hvilke krav stiller EU til de offentlige finanser i Danmark?
  • 21. Hvad måles ved hjælp af Gini-koefficienten? Inddrag her figur 3.18.
  • 22. Find statistik på den danske Gini-koefficient sammenholdt med øvrige lande i verden.  Hvordan ligger Danmark internationalt set, og hvad udtrykker det?
  • 23. Redegør for betalingsbalancen og dens komponenter.
  • 24. Hvilke mål har Danmark for sin betalingsbalance?
  • 25. Diskuter hvilke årsager der kan være til, at Danmark i dag har et stort plus på betalingsbalancens løbende poster.
  • 26. Redegør for begrebet ægte opsparing.
  • 27. Hvilke målkonflikter kan der opstå, når man stræber efter bæredygtig udvikling?
  • 28. Diskuter om disse målkonflikter kan løses – hvis ja, hvordan?

3.5 Økonomiske politikker

  • 1. Hvad er finanspolitik?
  • 2. Definer ekspansiv og kontraktiv finanspolitik.
  • 3. Definer aktiv og passiv finanspolitik.
  • 4. Hvilken type finanspolitik vil man følge i nedenstående situationer:

    • a) Efter en længere periode med lav økonomisk vækst på 1 pct., ønsker staten nu at sætte gang i den økonomiske vækst.
    • b) En markant stigning i arbejdsløsheden betyder, at politikerne nu vil skabe flere arbejdspladser
    • c) Danmark har fået stigende underskud på de offentlige finanser, og vi kan ikke holde os inden for EU’s konvergenskrav.
    • d) Inflationen bevæger sig op over 2 pct. og er ustabil.

  • 5. Forklar hvilken type finanspolitik, der udføres i nedenstående økonomiske indgreb. Forklar derefter, hvordan det påvirker målet om økonomisk vækst, lav arbejdsløshed, stabile offentlige finanser og inflation:

    • a) Indkomstskatten for personer sættes ned.
    • b) Der fyres 10.000 ansatte i den offentlige sektor.
    • c) SU’en sættes op med 50 pct.
    • d) Der gennemføres en offentlig investering på 10 mia. kr. i en ny bro.
    • e) Som følge af en lavkonjunktur stiger arbejdsløsheden, og de offentlige udgifter til indkomstoverførsler vokser.

  • 6. Forklar multiplikatoreffekten ud fra tekstboks 3.17.
  • 7. Forestil dig, at Danmark vælger at bruge et stort milliardbeløb på at bygge en ny bro. Der skal nu ansættes mennesker til at udføre arbejdet, og der bliver skabt indtjening i de virksomheder, som bliver hyret til at bygge broen. Samlet set tilfører det en indkomst på 10 mia. kr. til samfundet. Antag at skatteprocenten er 50 pct. Af den disponible indkomst går 10 pct. til opsparing, mens importen udgør 40 pct. af forbruget. Udregn multiplikatoreffekten ved dette indgreb ved brug af formlen for multiplikatoreffekten.
  • 8. Hvad menes der med, at ”var den ekspansive finanspolitik en trylleeliksir, ville vi konstant gøre brug af den”?
  • 9. Hvad handler pengepolitik om?
  • 10. Hvad er renten et udtryk for?
  • 11. Forklar forskellen mellem hhv. ekspansiv og kontraktiv pengepolitik?
  • 12. Forestil dig at nationalbanken hæver udlånsrenten med 0,5 procentpoint fra 2 pct. til 2,5 pct.

    • a) Hvilken pengepolitik føres der?
    • b) Hvordan vil nationalbankens rentestigning påvirke bankernes udlånsrente?
    • c) Hvordan vil rentestigningen påvirke de samfundsøkonomiske mål om økonomisk vækst, lav arbejdsløshed, stabile offentlige finanser og stabil inflation?
    • d) Hvad kan være baggrund for rentestigningen?

  • 13. Hvilken pengepolitik skal der føres, hvis:

    • a) Staten ønsker at dæmpe borgernes forbrug.
    • b) Staten ønsker at sætte gang i ejendomsmarkedet.
    • c) Staten ønsker at øge beskæftigelsen.
    • d) Staten ønsker at styrke kronen.

  • 14. Hvad betyder det for Danmark, at vi fører en fastkurspolitik?
  • 15. Undersøg og diskuter, hvilke argumenter der er hhv. for og imod at føre fastkurspolitik?
  • 16. Diskuter med afsæt i figur 3.22 fordelene og ulemperne ved devaluering.
  • 17. Sammenlign – via tekstboks 3.18 – keynesianismen og neoklassisk økonomisk teori.

3.6 Er finanserne holdbare?

  • 1. Forklar begrebet finanspolitisk holdbarhed?
  • 2. Diskuter, hvad man som politiker kan bruge holdbarhedsindikatoren til?
  • 3. Lav din egen liste over antagelser, der kan tænkes at spille ind i en økonomisk model som den finanspolitiske holdbarhed.
  • 4. Hvorfor er det ikke altid en dårlig ide at optage mere gæld?

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)