1. Luksusfælden
Grupper på 3. personer. To personer i gruppen agerer rådgivere i “Luksusfælden”, og den tredje agerer/spiller Nikolaj. Rådgiverne besøger Nikolaj og viser ham, hvordan deres forslag kan rette op på Nikolajs økonomi. Nikolaj er skeptisk.
En måned senere besøger rådgiverne igen Nikolaj. Nikolaj fortæller, hvordan det er gået.
2. Ekspert i privatøkonomi
Parvis forberedelse. Du er inviteret ind i klassen som ekspert i privatøkonomi. Hold et oplæg på 2 min. hvor du inddrager begreber fra begrebslisten på s. 13. Fire eksperter i klassen udpeges og holder i hvert sit hjørne af klasseværelset et 2 min. oplæg.
3. Forklar et begreb
Begreberne fra begrebslisten på s. 13 printes i ca. 10 ark. Eleverne klipper et ark med begreberne fra hinanden pr. gruppe a 2-3 pers. Strimlerne lægges på bordet (med den hvide side opad) og man skiftes dernæst til at trække et begreb og forklare det. Kan man ikke forklare det, lægger man det på bordet igen.
4. Fradragsjagt
Du er en fattig studerende, og vil meget gerne finde noget mere luft i budgettet, så du kan tage med på bytur om torsdagen. Du beslutter dig derfor at gå på fradragsjagt hos Skat.
Gå ind på hjemmesiden “Find dine fradrag” på www.skat.dk (https://skat.dk/data.aspx?oid=1417).
Find nu fem fradrag, som du vil kunne benytte dig af. Præsenter resultatet af din “fradragsjagt” for din sidemand. Har du råd til at gå i byen?