Forlaget Columbus

Basal økonomi

1. De økonomiske teorier

​​​​​​Klassen deles i grupper af 3-4 personer. Halvdelen af grupperne skal præsentere de økonomiske tanker hos “Ny-klassikerne” og den anden halvdel skal præsentere tankerne hos “keynesianerne”.

Grupperne forbereder nu et oplæg på 3-4 min. om deres teori. Grupperne skal være klar til at modtage spørgsmål, og besvare dem ved bruge deres viden om deres økonomiske teori. Grupperne skal lave en præsentation på 2-3 slides, som de kan støtte sig til undervejs i oplægget.

2. Økonomisk debat

​​​​​Del klassen i to. Den ene side er ny-klassikere den anden er keynesianere. De to sider skal nu forberede en debat om dansk økonomi ud fra deres teoretiske udgangspunkt.

  • Find ud af hvordan det ser ud med dansk økonomi netop nu (brug evt. hjemmesiden her: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi).
  • Argumenter nu med viden fra jeres teori for, hvordan den danske regering bør håndtere den økonomiske situation netop nu. Brug begreberne fra afsnit 5.1 og 5.2 i jeres argumentation.

Alle samles i klassen og de to sider fremlægger deres argumenter.

3. Phillipskurven diskuteres

​​​​​Lav par. I parrene skal I nu finde ud af, hvem der er “ny-klassiker” og hvem der er “keynesianere”. Når I har fundet ud af det, skal I starte med at arbejde hver for sig.

Forbered jer nu på at forklare Phillipskurven ud fra jeres økonomisk-teoretiske udgangspunkt. Brug figur 5.1 som udgangspunkt i jeres argumentation.

Fremlæg nu jeres syn på Phillipskurven for hinanden. Forsøg at holde diskussionen kørende så længe som muligt efterfølgende.

4. Krise i Filantropia

Grupper af tre personer. Landet “Filantropia , nyt medlem af EU, er kommet i økonomiske vanskeligheder. Der er store underskud på statsbudgettet og renten på landets statslån tordner i vejret. A beder om hjælp hos EU. Hvordan argumenterer A for at EU bør hjælpe Filantropia? Hvordan reagerer B? Hvilken analyse har C? Umiddelbart efter A har bedt om hjælp, løber A, B og C 20 m i hver sin retning (hvis det kan lade sig gøre) og returnere til samme sted.

  • A er statsminister I Filantropia
  • B Tysk kansler
  • C Keynesiansk økonom

5. Anbefaling til finansministeren

Start med at vælge, om du vil være ny-klassisk eller keynesiansk økonom.

Du er rådgiver for finansministeren, og er blevet bedt om at skrive et kort notat, hvor du giver nogle anbefalinger til ministeren om, hvordan regeringen skal agere økonomisk i den nuværende økonomiske situation (Brug evt. Danmarks Statistik her: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi).

Skriv et lille notat, hvor du giver en anbefaling til ministeren, som afspejler din økonomisk-teoretiske overbevisning. Overvej til sidst om anbefalingen overhovedet passer til de holdninger som ministerens parti står for.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)