Opgaver til kapitel 2

• Nok i sig selv
  

Nok i sig selv - flere og flere amerikanere vælger at bo i lukkede, private byer (uddrag af artikel i Politikeb 15. feb. 2006) Ifølge en opgørelse fra Community Associations Institute fra 2004 udgør gated communities 15% af den totale værdi af det private ejendomsmarked. Mens andelen af amerikanske huse, som ligger i gated communities i 1970 var 1%, var andelen steget til 15% i 1998. Sociologen Ulrich Beck har kaldt eksplosionen i bevogtede byområder for brasilisation med henvisning til, hvad der blandt andet sker i Rio de Janeiro; her bor stadig flere velstående i vagttårne, mens fattige bor i favelaer. Og i den nye antologi Private Cities: Global and local perspectives af Georg Glasze, Chris Webster og Klaus Frantz (Forlaget Routledge, 2006) analyserer et hold internationale forskere byområder i store dele af verden og slår fast at tendensen ikke er amerikansk, men en del af et globalt fænomen. Særligt tre faktorer har styrket de bevogtede byers popularitet:

1. Privatisering og decentralisering er blevet politiske nøgleord i mange dele af verden eftersom der er sket et skift hen imod minimalstaten, markedsregulering og en decentraliseret forvaltning. Og i nogle lande er private ejendomsudbydere blevet vigtige supplementer eller måske endda erstatninger for opgaver, som staten tidligere varetog. Nogle bofællesskaber tilbyder eksempelvis uddannelse, sikkerhed og garanterer rent drikkevand, elektricitet og kommunikationsydelser.
2. Indvandringen er blevet tydeligere, og det kan skabe usikkerhed. I de senere år er frygten for kriminalitet steget, og det har været vand på møllen for gated communities.
3. De private boligområder har formået at justere sig til oplevelsesøkonomien og tilbyde en vare tilpasset såvel lokale som globale kulturer.

Decentralisering, frygt og opkomsten af en global oplevelsesøkonomi er således med til at forklare, hvorfor stadig flere tiltrækkes af private boligområder. Fundamentet for de private byer er, at de bygges af det stof, som drømmen om det eksklusive liv er gjort af: drømmen om elitens ghetto.

• Elitens boliger
  

Eliten i Danmark er koncentreret i København og Frederiksberg samt Nordsjælland. Eliten kan ifølge AE-rådet opdeles i tre grupper - den unge elite, den erhvervsfaglige elite og uddannelseseliten. Den unge elite er under 35 år og bor typisk i København eller på Frederiksberg. Den foretrukne boligform er ejerbolig, men også en relativ stor del af den unge elite bor i andelsboliger. Den erhvervsfaglige elite er over 35 år og har ingen videregående uddannelse. Ligesom uddannelseseliten er de ofte bosat nord for København i store ejerboliger. Se rapporten i sin helhed på www.aeraadet.dk - søg på Eliten i Danmark fra 5. marts, 2007. Keeping up with the Joneses - at holde trit med Sørensens Folk sammenligner sig til stadighed med andre mennesker, og den velfærd man får ud af en given status, afhænger nok så meget af ens position i forhold til disse andre personer, som af den pågældende positions absolutte niveau i sig selv. I de senere år har økonomer i stigende grad testet forskellige hypoteser, der afviger fra det meget simple skema for menneskelig adfærd, som økonomistuderende typisk bliver præsenteret for i deres første år på studiet, og som stadig udgør kernen i mange udbredte økonomiske modeller: at det typiske individ er en 100% rationel person, som altid evner at vælge det absolut bedste blandt et måske enormt antal valgmuligheder, kun er interesseret i rent materielle gevinster og er 100% egoistisk. En enkeltpersons velvære stiger øjensynligt med vedkommendes indkomst, mens befolkningens gennemsnitlige velvære samtidigt er omtrent uafhængigt af den materielle levestandard. Det er folks relative indkomst i forhold til det samfund, de lever i og ikke deres absolutte købekraft, som er den vigtigste bestemmende faktor for deres økonomiske velvære. Læs artiklen af Poul Schou om undersøgelser om dette emne i Samfundsøkonomen, der er økonomernes eget tidsskrift på www.djoef.dk under udgivelser, Samfundsøkonomen nr. 5, 2006.

• Fællesskabet udeblev
  

Fællesskabet udeblev i Utterslevhuse Forsøg med at gruppere boligsøgende efter interesser for at skabe stærkere fællesskaber i nyt alment boligområde er slået fejl, men beboerne trives alligevel. Er du sportsinteresseret, er du computerfreak, har du husdyr, er du i senioralderen, er du til høj musik, eller er der tale om en børnefamilie? Sådanne spørgsmål, og mange flere, fik nye boligsøgende stillet for fem-seks år siden, da de søgte bolig i Utterslevhuse, der er et nyt alment boligbyggeri i Københavns Kommune. Spørgsmålene blev stillet af Samvirkende Boligselskaber (SAB), som et boligsocialt forsøg på at finde de bedst mulige betingelser for at beboerne skulle trives godt i bebyggelsen. Gruppering efter interesser og boligønsker var det, der skulle få nye og fremtidige lejere til at foretrække at bo i Utterslevhuse frem for et andet sted. Tanken bag den særlige udlejningsprocedure var, at beboerne gennem fælles interesser med de nærmest boende kunne udvikle et socialt samvær, hvor man hjælper og føler en forpligtelse for hinanden, hvilket kunne fremme tryghed og trivsel i hverdagen. Men kun i ét tilfælde har fælles interesser ført til socialt forpligtende samvær og et velfungerende netværk. Det konkluderer sociolog og forsker ved By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut) Gunvor Christensen i en ny undersøgelse, hvor hun har kortlagt omfanget og betydningen af interessefællesskaberne. Det helt overordnede formål med forsøget var at undgå, at bebyggelsen fik et dårligt omdømme som problemramt område og derfor ikke ville tiltrække mindre ressourcestærke beboere - ligesom det er tilfældet med andre nyere almene bebyggelser. De sociale relationer i det lokale fællesskab skulle være med til at sikre stabilitet og kontinuitet i bebyggelsen. "Det har været et prisværdigt forsøg, intentionerne har været rigtige og gode, og forsøget er et eksempel på, hvordan almene boligorganisationer kan påtage sig en aktiv rolle i at øge beboernes trivsel, tryghed og livskvalitet. Men den særlig udlejningspraksis har ikke fungeret som et tilstrækkeligt godt afsæt for at skabe bedst mulige betingelser for, at interessegrupperinger kan udvikle sig til interessefællesskaber", siger Gunvor Christensen. Det er der flere grunde til. Hovedårsagen er, at udlejningskontoret er gået mere og mere væk fra at gruppere efter interesser til kun at gruppere lejerne efter, om de har husdyr, eller hvor meget støj, de kan tolerere. Det er kriterier, der kan hindre nabostridigheder og konflikter i hverdagen, men de er ikke velegnede som udgangspunk for at skabe socialt forpligtende relationer. Desuden har beboerne i Utterslevhuse mange forskellige sociale og kulturelle baggrunde, og forsøget har ikke været i stand til at bygge bro eller at håndtere latente konflikter mellem de forskellige beboergrupper. På den måde har beboernes mangfoldighed i højere grad været en hæmsko end en fordel for forsøgets gennemslagskraft. Endvidere er det en hindring, at nogle opgange kun har adgang til lejlighederne via altangange, og altså ikke trappeopgange. Det fører til, at man ikke møder sin nabo i opgangen og kan få sig en sludder. Men trods forsøgets udeblevne succes, så er beboerne generelt tilfredse med at bo i Utterslevhuse. Især de mange udenlandske beboere er glade for at bo der. En meget stor del af samtlige beboere føler sig godt tilpas blandt de mennesker, de bor sammen med. De har et godt naboskab og de har den sociale kontakt til andre beboere som de ønsker. Forsøgets intention om at skabe socialt forpligtende fællesskaber er kun slået igennem i seniorkollektivet, der består af to opgange. Gruppen af beboere har mange fællestræk: de fleste er ikke længere på arbejdsmarkedet, deres livsfase er præget af stabilitet, og de har selv søgt fællesskabet og opgivet deres tidligere boliger. I kollektivet er der en stærk fornemmelse af samhørighed og forpligtelse over for hinanden. De foretager en lang række sociale aktiviteter sammen, der er en vilje og et engagement til at støtte op om de initiativer, der opstår, og de træder hjælpende til hos hinanden ved sygdom og lignende. Bogen 'På udkig efter et lokalt fællesskab. Evaluering af et udlejningsforsøg' kan bestilles eller downloades på www.sbi.dk, rapport 302 (eller By og Byg resultater 024) fra 2003 af Gunvor Christensen.

• Almene boliger og integration
  

Stor forskel på sammenklumpning af udlændinge
Nationaliteten har stor betydning for, hvor meget indvandrere og deres efterkommere klumper sig sammen i boligområder. Det fremgår af en rapport om udlændinges værdier og normer, udarbejdet af en tænketank, nedsat af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (se www.nyidanmark.dk - søg under publikationer: Værdier og normer blandt udlændinge og danskere). Ganske vist bor langt de fleste indvandrere og deres efterkommere i lejebolig, men der er store udsving imellem, hvor meget de enkelte nationaliteter bor i områder med stor koncentration af udlændinge. For eksempel bor hver femte tyrkiske indvandrer i et område, hvor over 60% af befolkningen har en anden etnisk baggrund end danske. Blandt iranske indvandrere er den tilsvarende andel blot 6%. Andelen af beboere i lejebolig er højere blandt indvandrere end deres efterkommere, viser tal om borgere med tyrkisk og pakistansk baggrund. Blandt pakistanske indvandreres efterkommere bor under halvdelen i lejebolig (til dels sakset fra Boligen, der udgives af Boligselskabernes Landsforening (www.bl.dk)).