Opgaver til kapitel 3

• Rammeberegning - energi

Nye huse skal være bedre til at holde på varmen Under forhandlingerne om Kyotoaftalen forpligtede landene bag aftalen sig til at nedbringe CO2-udslippet. Senere udsendte EU et direktiv om bygningernes energimæssige ydeevne, som altså nu implementeres i dansk lovgivning med nye regler. Der skal udarbejdes en såkaldt total energirammeberegning på nye huse. FEM-sekretariatet (Teknologisk Institut, se www.teknologisk.dk) fremsender kvittering som vedlægges ansøgningen om byggetilladelse til kommunen. Når byggeriet står færdigt skal en energikonsulent gennemgå byggeriet og energimærke det. Online hjælp til nye regler:

• Erhvervs- og Byggestyrelsens webside, hvor man kan downloade de nye regler
• Energistyrelsens webside med tema om de nye energibestemmelser.

• Byudvikling

Plads til 225.000 nye boliger i hovedstadsområdet om Fingerplanen Byggeri og byudvikling i hovedstadsområdet er de sidste 60 år blevet reguleret af den såkaldte fingerplan. I et nyt landsplandirektiv forlænges principperne og den gøres langtidsholdbar med længere fingre med gevækster, yderligere fortætning og plads til masser af boliger. Regeringen har efter strukturreformen overtaget den overordnede planlægning i hovedstadsområdet, og det synliggøres i første omgang med et såkaldt landsplandirektiv om fingerplanens videreudvikling Fingerplan 2007. Regeringen foreslår, at kommunerne langs fingrene får større frihed til at inddrage landområder til byzone og udlægge disse til byggegrunde. Det vil skabe byggemuligheder for ca. 100.000 nye boliger især i Hillerød og Frederikssund-fingeren udover de 125.000 boliger, som der i forvejen er plads til at bygge inden for rammerne af den gældende regionplan. Se forslag til fingerplan på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside, der hører under Miljøministeriet. www.skovognatur.dk. Søg under udgivelser. Rapporter kan være skrevet i et svært tilgængeligt fagsprog, fordi forfatterne er dybt gravet ned i fagtermer og begreber, og ikke har det som mål at formidle analyser og politiske overvejelser til en bred offentlig kreds af borgere - eller kan der være emner og fakta, de søger at tilsløre? Man behøver i hvert fald ikke at være dum, hvis man ikke lige umiddelbart forstår en tekst. Prøv at læse teksten i opgaven. Opgave: Prøv at oversætte følgende afsnit på side 18 i Fingerplan 2007: Miljørigtig lokalisering stationsnærhedspolitikken justeres Regeringen fastslår i Landsplanredegørelsen 2006, at stationsnær lokalisering af persontrafikskabende byfunktioner fortsat skal være det overordnede lokaliseringsprincip. Hovedstadsområdet skal kunne tilbyde en bred vifte af attraktive lokaliseringsmuligheder. Miljørigtig lokalisering, hvor de trafikale og miljømæssige effekter af lokaliseringen er i fokus, vil styrke hovedstadens konkurrenceevne. Stationsnær lokalisering er et vigtigt virkemiddel, hvis vi skal begrænse trængslen og undgå at vejene sander til i trafik. Det er samtidig et afgiftsfrit virkemiddel baseret på den enkeltes frie valg. Stationsnær lokalisering indebærer, at pendlere og andre rejsende tilbydes et friere valg af transportmiddel. Den enkelte borger får frihed til at vælge den transportløsning, som passer hende eller ham bedst. Folk uden bil tilbydes den nødvendige mobilitet, og bilister tilbydes en alternativ rejseform.I det omfang den kollektive transport opleves mere attraktiv end kørsel i egen bil, vil flere lade bilen stå og i stedet vælge den kollektive rejseform. Stationsnær lokalisering viser sig at have en betydelig effekt på pendleres transportadfærd. Undersøgelser viser, at effekten opnås ved lokaliseringer i gangafstande på op til 600 m fra stationerne. Der er derimod ikke påvist effekter af busnær lokalisering. Heller ikke ved velbetjente busterminaler.Ritzau bureau nyhed om fingerplan 2007 Ritzau Bureau, som mange medier abonnerer på for at få nyheder eller for at supplere egne nyhedsjournalister, lavede sin egen korte udlægning af rapporten 18. jan., 2007): I fremtiden skal bebyggelse samles langs trafikårerne fra København ud mod de fem købstæder Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge samt Farum og Ørestaden, og der skal tages særligt hensyn til muligheden for god kollektiv trafikbetjening. De grønne kiler mellem og på tværs af byfingrene friholdes for bymæssig bebyggelse og bruges til fritidsformål. Byudvikling uden for håndfladen og fingrene skal være af lokal karakter. De ydre dele af byfingrene afgrænses af et to km bredt bælte på begge sider omkring jernbanerne ud mod købstæderne. Inden for dette fire km brede bælte får kommunerne kompetence til selv at udlægge ny byzone, så længe de respekterer de overordnede interesser. Det skønnes, at der bliver plads til 100.000 nye boliger ud over de 125.000 boliger, som kan lægges i det byområde, der allerede er udpeget. Mens kontorbyggerier over 1500 etagemeter i fremtiden fortrinsvis skal ligge højst 600 meter fra offentlig transport, får kommunerne retten til selv at placere mindre og mellemstore kontorbyggerier. Fingerplan 2007 regulerer kun de få store byggerier, som vejer tungt i forhold til trafik og miljø.

• Arbejdsforhold i byggeriet

LO (www.lo.dk) peger i sit ugebrev, A4 på at travlhed i byggebranchen er skyld i flere dødsulykker. Der sker alvorlige overtrædelse af arbejdsmiljøloven, f.eks. ved manglende afspærring på steder, hvor bygningsarbejdere er udsat for nedstyrtningsfare. (Læs hele artiklen i A4). Opgave: Find statistisk for arbejdsulykker og dødsfald indenfor forskellige brancher. Find også statistik for sygdom og gennemtræk og prøv at karakteriser forskellige brancher ved fare for skader, sygdom og utilfredshed ved arbejdet.Diskutér årsager til ulykker og hvis ansvar ulykkerne er og i det hele taget årsag og konsekvenser af dårligt arbejdsmiljø.

• Billige boliger

Billige boliger i Københavns Kommune Det var et stort tema i kommunalvalgkampen i Københavns Kommune i efteråret 2005 at der er et stort behov for billige boliger. Det blev besluttet i Borgerrepræsentationen (som svarer til byråd og kommunalbestyrelser i andre kommuner), at der skal bygges 5.000 familieboliger på max. 5.000 kr. om måneden. Se hvordan det går på www.kk.dk/billigeboliger. Dansk Byggeri, som er brancheorganisation for en lang række byggevirksomheder, er ikke just begejstrede for de billige boliger, fordi det efterlader organisationen med et dårligt image; som en organisation for dem, der bygger dyre boliger. Derfor er Dansk Byggeris hjemmeside (www.danskbyggeri.dk) et godt sted at finde kritikpunkterne af og forudsætningerne for de billige boliger. filantrop som bygherre, byggeprisen så langt ned at ingen dansk producent kan være med, en stærk, entydig og stram sagsbehandling mellem alle kommunens afdelinger, ekstra beboerbetaling til drifts- og vedligeholdelsesopgaver og p-pladser samt prisregulering af løftet om 5.000 kr. måned pr. bolig, lodtrækning mellem ansøgere til de billige boliger, som højst må tjene 700.000 kr. for to personer pr. husstand eller max. 350.000 kr. for én person. Læs mere i deres blad, Barometer nr. 3 i 2007, som handler om de billige boliger: www.danskbyggeri.dk eller www.danskbyggeri.dk/barometer.Opgave: I London har man realiseret ønsket om at folk med jævne jobs skolelærere, sygeplejersker, politimænd, m.fl. skal have råd til at bo i byen. Det kaldes Key-worker. Find beskrivelsen af Key-worker projektet i London samt evalueringer og kritik. Find hovedpunkterne i debatten og formelle problemer i København.

• Højhuse

Højhuse kan rumme flere beboere pr. kvadratmeter end parcelhuse, og derved kan huslejen blive lavere. Men ikke alle højhuse er bygget ordentligt. I januar 2007 blev beboerne under en storm evakueret fra to højhuse i Rødovre på henholdsvis 13 og 15 etager (henholdsvis 37,8 og 43,4 meter over terræn) og de sad i flere timer i en skole i nærheden mens stormen rasede. Politiet var bange for at de skulle styrte ned. Sagen havde et politisk forspil og efterspil i kommunen, i folketinget og i boligselskabet. (Se f.eks. socialministerens besvarelse af spørgsmål S 1764 i samlingen 2006/2007, www.ft.dk). Rødovre Kommune besluttede at støtte genhusning og nedrivning se www.rk.dk - søg på højhuse.dk. Endeligt gav socialministeren i maj 2007 tilladelse til at rive højhusene ned, idet man vurderede at det ville være lige så dyrt at renovere husene som at rive ned og bygge nyt. Opgave: Oplist fordele og ulemper ved højhuse, f.eks. mindre energiforbrug til opvarmning og transport, vind-effekter og sociale konsekvenser for beboerne ved den lange vej ned og ud.

• Rammebeløb

Den 1. januar 2004 indførte regeringen et maksimumbeløb for støttet boligbyggeri. Regeringen ønskede at stoppe tendensen til prisstigninger i det almene byggeri og samtidig undgå det meget dyre byggeri med stigende offentlige udgifter til følge. Maksimumbeløbet reguleres én gang årligt efter nettoprisindekset og gælder pr. bygget kvadratmeter. Dermed styrer udviklingen i de almindelige forbrugerpriser fratrukket afgifter, hvor mange penge, der må bygges for. Fra 3. kvartal 2005 og et år frem steg nettoprisindekset kun 1,7 %, mens byggeomkostningerne steg 5,7 %. I forbindelse med indførelsen af maksimumbeløbet forpligtede regeringen sig til, at der skulle ske en evaluering af ordningen. En evaluering af ordningens første leveår blev i marts 2006 sendt til Folketingets Boligudvalg. Se tabel over rammebeløbet her. Et eksempel: en historie fra Helsingør Uddrag fra Boligen, Boligselskabernes Landsforening, maj 2007 I Helsingør har de en ældreboligplan, som skal sikre, at byens ældre og andre plejekrævende borgere får en ordentlig og tidssvarende bolig. I Helsingør har de også Helsingør Boligselskab, der har bevist, at de er rigtig gode til at bygge plejeboliger. I 2004 indviede man blandt andet Grønnehaven med 127 plejeboliger på 65 kvadratmeter stykket. Som et led i kommunens ældreboligplan afløste det plejehjemmet Hammershøj, som var nedslidt, utidssvarende og med boliger på ni kvadratmeter. Nybyggeriet faldt så succesfuldt ud, at udskiftningen af beboere faldt fra 115 % om året til cirka 30. Glæden ved at bo i den nye lyse bolig med den tilknyttede service, fik ganske enkelt beboerne til at leve længere. Glade for succesen med Grønnehaven, gik kommunen og Helsingør Boligselskab i gang med at planlægge næste skridt i forhold til opfyldelsen af kommunens ældreboligplan. Direktør i Helsingør Boligselskab, Birthe Flæng Møller forklarer: Da vi byggede Grønnehaven i 2004, holdt vi os lige akkurat inden for rammebeløbet. Standarden i de to projekter var ens, bortset fra at vi allerede inden licitationen havde fundet besparelser, fordi vi vidste, at det blev knapt. Alligevel står vi nu overfor at skulle finde besparelser på over 25 %. Og det kan ikke lade sig gøre. Opgaver:

• Hvor stor er den årlige stigning i rammebeløbet?
• Hvor stor er den årlige stigning i byggeomkostninger? (tip: hent Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks for etagebyggeri: www.statistikbanken.dk).
• Forklar stigningen. Hvad vejer tungest - lønomkostninger eller materialer? Og hvilken type arbejde er steget mest?
• Find ministeriets evaluering (Samling 2005/2006 udvalgsdokumenter omdelt i marts 2006 i Boligudvalget) og gør rede for politikernes holdninger (se også svar på spørgsmål 54 i boligudvalget samling 2007/08).

Stop for byggeri i seks nye kommuner Uddrag fra artikel i Boligen, Boligselskabernes Landsforenings blad, feb. 2007, www.bl.dk). Seks af Danmarks nye kommuner må ikke give tilsagn til alment boligbyggeri. De berørte nye kommuner er: Brønderslev-Dronningelund, Hjørring, Lemvig, Rebild, Struer og Aabenraa. Her var der over to procent ledige boliger. Hermed måtte kommunerne ikke give tilsagn til nybyggeri.Statistikken bygger på boligorganisationernes indberetning til Landsbyggefonden over antal ledige lejligheder. Se www.landsbyggefonden.dk.