Opgaver til kapitel 6

• Den almene sektors fremtid

Den almene sektors fremtid er titlen på en meget lang og grundig rapport om den almene sektor, som Socialministeriet udgav i efteråret 2006 se www.social.dk.
I rapporten skønner man bl.a. over behovet for istandsættelse og man har sammenlignet prisniveauet mellem de fire boligformer. Til brug for sammenligning har man måttet gøre visse forudsætninger. Man har bl.a. valgt 6 % som lang rente og 5% på rentetilpasset lån, hvilket er noget højere end hvad der har været gældende de sidste år. Man har også valgt en meget lav stigning i boligpriserne på 1 % over inflationen. Alligevel kommer man (igen) frem til at det på lange stræk er billigere at bo i ejerbolig end i almen bolig.

Efter 10 år koster en bolig af samme kvalitet 67.000 kr. som ejerbolig med 5 % i rentetilpasningslån, 81.000 kr. som andelsbolig, 94.000 som privat udlejningsbolig og 80.000 som almen bolig. Efter 30 år er lånene tilbagebetalt i ejerboligen og andelsboligen, mens lejerne i den almene bolig vedbliver at betale kapitaludgifter. Disse penge ryger ind i Landsbyggefonden og de lokale fonde, og vil i fremtiden især blive brugt til nybyggeri af fortrinsvis ældreboliger - takket være to boligforlig, de såkaldte tyverier fra Landsbyggefonden.

De private udlejningsboliger er i disse beregninger de dyreste, fordi man regner med fri huslejefastsættelse, altså en markedsleje. Det gælder også for lejeboliger opført efter 1991, men i virkeligheden er de fleste private udlejningsboliger omfattet af huslejeloft.

Almene boliger med fremtid
Lidt før rapporten fra socialministeriet offentliggjorde Landsbyggefonden en rapport, som fokuserede på renoveringsbehovet for almene boliger. Hovedbudskabet var at der de næste 20 år er et investeringsbehov på 163 mia. kr., som ikke kan dækkes af Landsbyggefonden, se www.landsbyggefonden.dk.

Tømning af Landsbyggefonden fortsætter
En aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre d. 5. november 2006 indebærer at lejerne gennem et bidrag fra Landsbyggefonden skal betale 25 % af statens andel af nybyggeriet.

Socialminister Eva Kjer Hansen mente efterfølgende, at den almene sektor burde juble, fordi aftalen giver boligorganisationerne betydelige renoveringsmuligheder i de kommende år. Men der er langt til de 163 mia. kr., Landsbyggefondens rapport Almene boliger med fremtid fastslår er nødvendige at investere frem til år 2030 for bare at holde sektoren på sammen konkurrenceniveau, som den har i dag. Ministeren henviser omvendt til Den almene boligsektors fremtid (se www.socialministeriet.dk under temaer og reformer (eller ministeriets områder), vælg at læse mere/ udgivelser), hvor midteralternativet på 124 mia. kr. svarer til det niveau, som vil blive nået, hvis aftalens tal for perioden frem til 2012 også forlænges frem til år 2030.

Et politisk forlig kan ses fra mindst to sider. Se behandlingen af L 81 i Folketingssamlingen 2006/2007, hvor såvel partiernes holdning (se 1. behandling og betænkningen under www.ft.dk, Lovforslag L 81, Socialministeriet eller vedr. boligudvalget) som interesseorganisationernes holdning fremgår (se høringssvar og notat i bilag 3 vedr. L 81).

Partiernes politik
På Folketingets hjemmeside har man et afsnit, hvor partierne hver især har beskrevet deres politik ud fra en fælles skabelon. Man kan således slå op under boligpolitik og relativt let sammenligne partiernes politik, men de skriver ikke altid om de samme ting og de handler heller ikke nødvendigvis efter deres formulerede politik. se www.ft.dk partiernes politik.

Interesseorganisationernes politik
Hver boligform har mindst én interesseorganisation. De almene boligselskaber er de bedst organiserede, men de står jo også for byggeri og den løbende administration se www.bl.dk.

Private udlejere kan være organiseret i Ejendomsforeningen, som dels består af en afdeling for grundejere og dels en afdeling for administration af udlejningsvirksomheden se www.ejendomsforeningen.dk.

Lejerne kan organisere sig i LLO se www.llo.dk, som evt. kan føre sager for medlemmerne for at forhindre ublu huslejestigninger, fupmoderniseringer, m.v.

Andelsboligforeninger har også en parablyorganisation kaldet Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation se www.abf-rep.dk.

Endeligt har parcelhusejernes en mindre organisation kaldet Parcelhusejernes Landsforening se www.parcelhus.dk.

• Boligskat

Boligskatten er økonomernes Waterloo - uddrag af artikel i Djøfbladet nr. 9, 2006 Indtil videre er det ikke lykkedes økonomerne at forklare danskerne, at en højere beskatning af fast ejendom vil være godt for det danske samfund. Er der tale om fejlslagen kommunikation?

Forhenværende overvismand Anders Ølgaard, der allerede fra 1970 havde højere ejendomsskatter på sin dagsorden, udtrykker det således: Boligskat er et at de emner, jeg forgæves har brugt mest tid på.
..Det er den fundamentale holdning, at det er urimeligt, at man skal beskattes af det, man ejer. Folk kan endda forstå, at de skal beskattes af det, de tjener.

Journalisten spurgte Velfærdskommissionens formand, Torben M. Andersen
- Men har folk ikke pointer, som I ikke tager hensyn til? Kan højere ejendomsskatter for eksempel ikke betyde, at folk måske skal gå fra hus og hjem for at kunne betale dem?
Efter Torben M. Andersen opfattelse er likviditetsproblemer ikke længere et godt argument.
- Vi har foreslået, at man kunne indefryse skatterne for nogle. Og med den fleksibilitet, der er i belåningen af fast ejendom og friværdi, så kan vi se, at boligejere ingen problemer har i at frigøre friværdi, hvis de vil købe båd eller bil.

Nuværende overvismand Peter Birch Sørensen peger på, at vismændene forsøger at gå nogle af de typiske indvendinger i møde.
- Vi har prøvet forskellige varianter af en øget ejendomsbeskatning. ..Vi har fremlagt et forslag til kapitalgevinstbeskatning, hvor man først beskatter gevinsten, når den omsættes i forbrug.
Anders Ølgaard:
- Jeg tror, det er fordi, de 60 %, der bor i egen bolig, propper vat i ørerne og ikke vil forstå det, fordi de er så glade for deres boliger.