Diskuter
Diskutér fordele og ulemper ved identitetspolitik. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag A og bilag B, og du skal anvende viden om identitetspolitik.
Bilag A: Identitetspolitikken har bidraget til et sprog, så vi kan snakke om undertrykkelsen
Hvis nogen troede, at undertrykkelsens tid for længst var forbi, så kom identitetspolitikken ind på arenaen og insisterede på, at frigørelsen stadig kræver nye kampe. Tess Sophie Skadegård Thorsen (…) skriver ph.d. om repræsentation i dansk film på Aalborg Universitet. Hun er ikke i tvivl om, at udviklingen er positiv. ”Der er sket meget med identitetspolitikken i det seneste ti år. Identitetspolitikken har bidraget til et sprog, så vi kan snakke om undertrykkelsen. På den måde er udviklingen positiv, men der er også kommet det, der i forskningen hedder ‘ moralsk panik’. På grund af de historier, der har været i medierne, opstår der en panik om, at identitetspolitik er noget farligt. Selvfølgelig ændrer Danmark sig. Men det kan diskuteres, om Danmark ændrer sig til det værre eller det bedre ved, at man tager lidt mere hensyn til minoriteter. Der bliver nogle andre morgensange tilgængelige. Og der bliver nogle andre versioner af Halfdan Rasmussens og Astrid Lindgrens bøger tilgængelige, så sådan en som mig kan opfostre mine børn, uden at de skal udsættes for diskriminerende sprogbrug. Men det betyder ikke, at vi udvisker fortiden. De gamle bøger er stadig tilgængelige (…)”
Kilde: Kristian Villesen, Identitetspolitikken har bidraget til et sprog, så vi kan snakke om undertrykkelsen, Information, 2019.
Bilag B: Identitetspolitik er med til at splitte og grave grøfter
For nylig trak verdensstjernen Scarlett Johansson sig fra en filmrolle, hvor hun skulle spille en transkønnet (…) I den såkaldte shitstorm, som rejste sig blandt især de transkønnede, lød kravet, at rollen skulle spilles af en transkønnet. (…) De er skøre, de amerikanere. [Identitetspolitikken] truer med sin insisteren på, at etnicitet, race, køn eller religion kommer før national- og fællesskabsfølelse. Det handler om tolerance og om, at en majoritetskultur fuldt ud accepterer andre måder at leve på(…). Men det er samtidig vigtigt at tydeliggøre, at den tolerance er gensidig, og det er netop her, at identitetspolitikken har et problem. (…) De identitetspolitiske markeringer – om de gælder etnicitet, religion eller som i denne weekend køn og seksualitet – overser, at de med deres insisteren på lige netop deres identitet før alt andet splitter og undergraver den borgerlige orden. Den tilsiger, at der findes en række fælles normer, blandt andet at man er menneske og borger først og derfor ikke er defineret ved for eksempel sin seksuelle identitet i samfundslivet, mens samfundet til gengæld sikrer de udstrakte frihedsrettigheder, så man kan leve sit eget liv og udleve sin identitet – privat.
Kilde: Leder, Identitetspolitik er med til at splitte og grave grøfter, Jyllands-Posten, 2018.
