Sammenlign
Sammenlign de forskellige syn på populisme og demokrati, der kommer til udtryk i bilag A og B. I sammenligningen skal du anvende begreber om populisme og det liberale demokrati.
Bilag A: Kronik: Populismen styrker demokratiet
Kan vi ikke bare reservere ordet ’populisme’ til højrepopulismen, og i stedet bruge ordet ’folkelighed’ til de bevægelser, vi sympatiserer med? Nej, det er ikke en løsning, fordi man på den måde overser de elementer ved populismen, som faktisk udgør en styrkelse af demokratiet(...)
For det første indeholder populisme en påkaldelse af folket som den afgørende instans (…) og specielt venstrefløjen burde da byde det velkomment, at politiske kræfter forsøger på at få bragt folket og dets interesser tilbage til centrum af politik.
For det andet tydeliggør populismen, at folket står i en modsætning til en elite (…) Demokrati er folkets hævdelse af egen ret. Oprindeligt var det i modsætning til monarki og aristokrati, nu om dage i modsætning til ’eliten’.
Sidst, men ikke mindst, er populisme et forsøg på mobilisering. Der er med andre ord noget aktivistisk over populismen, altså et forsøg på at styrke folkets engagement og deltagelse i demokratiet.
Lad os derfor kritisere højrepopulisterne for deres eksplicitte fremmedfjendskhed frem for deres populisme. Og lad os overveje, om populismens fremvækst mest af alt et udtryk for, at vi – specielt i Vesteuropa – har glemt det folkelige element i demokratiet.
Kilde: Allan Dreyer Hansen, Kronik: Populismen styrker demokratiet, Information, 2017.
Bilag B: Kendt demokratiforsker advarer mod populisterne
Er populisterne de mest autentiske demokrater, de, som udfordrer elitens snævre interesser? Hvor eksempelvis Marine Le Pen flere gange har peget på sit parti og sig selv som udtryk for ‘folkets røst’, vil Herman Hansen betegne populisterne som et vrængbillede af demokratiet, jævnfør titlen.
Den fungerende magtdelingslære mellem lovgivende forsamling, forfatningsdomstol, regering og embedsapparat bliver af populisterne i Polen og Ungarn udsat for et gevaldigt pres.
De demokratiske institutioner bliver gradvist eroderet og en fremtrædende populist som Viktor Orbán taler højt om et ‘illiberalt demokrati’ og har stået i spidsen for en betydelig reducering af antallet af medlemmer af det nationale parlament.
Populisterne bryder sig ifølge Herman Hansen ikke om pluralisme og nuancer. De vil ikke tillade, at grupper i samfundet, særligt migranter, får lov til at have egen religion og levevis. I populisternes øjne er det flertydige farligt og skal derfor begrænses. På den led kommer populismen i konflikt med demokratiet som ideal og styreform. Det hører til et demokratis styrke, at fejlagtige beslutninger og magtmisbrug kan omgøres. Populisterne søger det modsatte.
Kilde: Adam Holm, Kendt demokratiforsker advarer mod populisterne, Altinget.dk, 2018.
