Sammenlign
Sammenlign de forskellige syn på socialisering, kønsroller og identitet, der kommer til udtryk i bilag A og B. I sammenligningen skal du anvende begreber om identitetspolitik og socialisering.
Bilag A: Køns-sociolog bakker om DR-værts kritik af Føtex’ legetøjsskiltning
”Når der bliver sat identitet på en vare, er det med til at socialisere børn. Og ved at fastholde de her stereotype forestillinger af, at drenge er blå og elsker action, og piger er sådan nogle lyserøde nogle med et biologisk omsorgsgen, der gør, at de er mere optaget af at lege med dukker og putte dem, så sætter man en kæp i hjulet for børnenes udvikling,” siger Cecilie Nørgaard.
Hun efterlyser ligeledes en mere mangfoldig fremstilling af, hvad det vil sige at være dreng eller pige. ”Vi lever i en verden med mange mangfoldige måder at være menneske på. Den mangfoldighed skal der gøres plads til, så drenge og piger og mænd og kvinder ikke hele tiden behøver at hakke en hæl og klippe en tå for at passe ind i de her firkantede og stereotype forestillinger om, hvad er køn er for noget,” siger Cecilie Nørgaard, som synes, at Føtex bør stramme op. ”Hvis de var smarte, kunne de gå mere ind i at sælge bredere identiteter. For der er jo også piger, der godt kan lide at lege med det, der ligger i de blå kasser – ligesom der også er drenge, der gerne vil lege med det, der ligger i de lyserøde,” siger Cecilie Nørgaard.
Kilde: Anders Malling, Køns-sociolog bakker om DR-værts kritik af Føtex’ legetøjsskiltning, Metroxpress, 2016.
Bilag B: Feminisme er ikke ligestilling
I Danmark og resten af den vestlige verden er mænd og kvinder ligestillede. Alligevel har feministerne, som ellers hævder at fremme ligestillingen, i årevis fået ukritisk medieadgang. Med deres evige klynk over, hvad de mener, er et mandsdomineret samfund, har de fået lov til at trampe på mænd, fordi mænd og kvinder ikke har opnået resultatlighed, hvad angår karriere og lønninger. Tager vi eksempelvis den gennemsnitlige lønforskel mellem og kvinder, som ligger på omkring 12 procent, æder alt for mange argumentet om, at forskellen skyldes, at kvinder ikke har de samme forudsætninger for at forhandle en højere løn.
Det er simpelthen unuanceret, for man tilbageholder andre væsentligere faktorer, såsom at mænd og kvinder har forskellige jobfunktioner. Hvor mændene er overrepræsenteret i den private sektor, er kvinderne det i den offentlige, hvor lønningerne typisk er lavere. I det offentlige nyder kvinderne godt af arbejdsvilkår som eksempelvis et højt antal omsorgs- og sygedage og betalt frokostpause. Derudover er der langt flere kvinder, der arbejder på deltid, hvilket udgør den største faktor i lønforskellen.
Kilde: Anahita Yazdani, Feminisme er ikke ligestilling, Information, 2018.
