Regnearksøvelser til kapitel 2 (afsnit 2.1, .2.2 og 2.3)
Download regnearket (Excel) og lav øvelserne til kapitel 2:
- Tabel 2.1. Meningsmåling
- Usikkerhedsberegner: Beregner statistisk usikkerhed
- Tabel 2.2. Uddannelse og partivalg
- Tabel 2.5. Udvikling i befolkningens sammensætning efter oprindelse. 1980-2023.
- Data til figur 2.14 (Pris på vand og forbrug)
- Figur 2.15. Andel indbyggere fra ikke-vestlige lande og tyverier
- Tabel 2.9. BNP og beskæftigelse
- Datasæt spørgeskema
Øvelser til 2.4: Hvordan kan du selv indsamle kvantitativ empiri?
Øvelse 2.4.1: EU-forbeholdet
- I artiklen ”EU-forbehold. Opbakning afhænger af svarmulighederne” fra Politiken den 3. februar 2019 refereres en undersøgelse, hvor man har givet to forskellige grupper på hver 1000 respondenter to forskellige sæt svarmuligheder vedrørende de danske EU-forbehold. Svarene er gengivet i figur 1 i bunden af boksen.
- a) Hvilke af de to grupper har den mest positive holdning til at afskaffe forbeholdet?
- b) Hvordan spiller formuleringen af svarmuligheder ind på den måde respondenterne svarer på?
- c) Udregn den statistiske usikkerhed og konfidensinterval på de to undersøgelser. Er forskellen statistisk signifikant?
Øvelse 2.4.2: Operationalisering og spørgsmål
- I rapporten Small Great Nation. Sammenhængskraft i Danmark (Kraka 2018) defineres sammenhængskraft således: ”Vi definerer, at sammenhængskraften i et land er høj, hvis:
- Den enkelte oplever, at egen succes afhænger positivt af andres – ultimativt af hele samfundets – succes.
- Den enkelte føler en forpligtelse til at bidrage til andres og hele samfundets succes, og mener at andre har en lignende forpligtelse.
- Befolkningen har en nogenlunde ensartet opfattelse af, hvad der definerer et succesfuldt samfund.”
- Du/I får til opgave at undersøge sammenhængskraften.
- a) Hvad forstår du/I ved sammenhængskraft?
- b) Udform konkrete spørgsmål til et spørgeskema, hvor I tilstræber at måle sammenhængskraften, herunder hvilke baggrundsvariable det vil være meningsfuldt at have med. Rapporten fra Kraka kan findes her.
Øvelse 2.4.3: Det gode klasserumsmiljø
- Der er givet følgende hypotese: ”Et godt klasserumsmiljø i gymnasiet giver højere karakterer end et dårligt klasserumsmiljø.”
- a) Operationalisér de variable, der indgår i hypotesen
- b) Formulér nogle spørgsmål, som kan belyse hypotesen.
Øvelse 2.4.4: Elever og akser
- Du/I vil gerne undersøge skolens elevers placering på hhv. den fordelingspolitiske akse og den værdipolitiske akse.
- a) Hvilke spørgsmål vil være relevante i forhold til placering på den værdipolitiske akse?
- b) Hvilke spørgsmål vil være relevante i forhold til placering på den fordelingspolitiske akse?
- c) Kan spørgsmålene i a) og b) nuanceres således, at der kan ske en yderligere opdeling mellem fx meget venstreorienterede, venstreorienterede og moderat venstreorienterede fordelingspolitisk. Det samme for de fordelingspolitisk højreorienterede og de værdipolitisk højreorienterede og venstreorienterede.
Øvelse 2.4.5: Maskulinitetsopfattelser
- I 2018 blev der af analysefirmaet ALSResearch gennemført en større undersøgelse af maskulinitetsopfattelser hos mandlige, ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Undersøgelsen skete på opdrag fra Udenrigsministeriet. Du kan finde undersøgelsen her.
- a) Hvad er undersøgelsens formål? Se side fire i rapporten.
- b) Hvordan vil man måle maskulinitetsopfattelser?
- c) Hvordan er spørgeskemaundersøgelsen tilrettelagt med hensyn til population, stikprøve, bortfald m.v.? Se side fem og fremefter i rapporten.
Øvelse 2.4.6: Mænds magt
- a) Undersøg om der er forskel mellem de forskellige gruppers holdninger til mænds magt i det danske samfund. Se figur 2 herunder.
- b) Er forskellene mellem de fire gruppers opfattelse signifikant? Udregn usikkerhed og konfidensintervaller.
- c) Foruden en kvantitativ tilrettelagt spørgeskemaundersøgelse blev der også gennemført kvalitative interviews. Hvilke typer spørgsmål (problemstillinger) kan en kvalitativ undersøgelse især give svar på?
