Dansk udenrigsøkonomi

Opgaver:

Danmarks plads i den internationale økonomi 

Undersøg hvilke lande den danske udenrigshandel især retter sig imod på henholdsvis importsiden og på eksportsiden (tabel 16.6 og 16.8 og figur 16.3 og 16.4).

Opstil hypoteser der begrunder dette mønster i den danske udenrigshandel og begrund dem vha. teorierne om udenrigshandel og international arbejdsdeling.

Undersøg over for hvilke lande Danmark har henholdsvis over- og underskud på samhandelen (tabel 16.6 og 16.8). Illustrér det grafisk. Undersøg ved hjælp af Statistikbanken hvilken vægt Danmarks samhandel med lande som Kina, Indien, Brasilien, Korea og Rusland har og hvordan udviklingen er her.

Konstruer en model der illustrerer Danmarks plads i verdensøkonomien.

Undersøg vha. tabel 16.9 og 16.10 om der er udvikling i sammensætningen af den danske eksport- og importfordeling på varegrupper.

Undersøg vha. tabel 16.11 udviklingen den danske udenrigshandel med tjenesteydelser.
Omregn tabellen til indekstal med 2005 som basisår.

Tabellen er i årets priser, hvorfor tallene både rummer inflationære og reelle ændringer.

Lav en mere retvisende (’deflateret’) udgave af den indekserede tabel vha. oplysninger inflationen i Danmark i den pågældende periode. Forbrugerprisindekset kan f.eks. hentes i tabel 9.6 eller i Statistikbanken (tabel PRIS8).

Undersøg udviklingen i bytteforholdet (tabel 16.7), og diskutér hvilke betydning det har for den danske handelsbalance over for udlandet.
Undersøg bytteforholdsudviklingen for de underliggende varegrupper.
Lav en grafisk fremstilling, der illustrerer udviklingen.

Den stærke krone 

Forklar begrebet ”den effektive kronekurs”.

Giv en karakteristik af udviklingen i den effektive kronekurs siden 1970 (figur 16.5) inddelt i hovedperioder.

Undersøg hvordan den effektive kronekurs (figur 16.5) siden år 2000 har afspejlet udviklingen i kurserne på hovedvalutaerne (figur 17.11).

Forklar hvilken betydning for den danske konkurrenceevne i forhold til udlandet, den danske kronekurs har.

Diskutér hvilke fordele og ulemper, der er for Danmark ved at den danske krone er fast bundet til euroen.

Opstil en model der viser hvilke faktorer, der påvirker valutakursens udvikling.

Tabelanalyse: Tabel 16.2

Betalingsbalancen er en opgørelse af alle økonomiske transaktioner mellem et givet land og resten af verden. Betalingsbalancen har to sider, som principielt altid afbalancerer hinanden: De løbende poster og de finansielle poster.

På betalingsbalancens løbende poster opgøres indtægter og udgifter i den reelle økonomi, hvor de vigtigste er køb og salg af varer og tjenesteydelser hen over grænsen. Danskeres indtægter i udlandet og udlændinges indtægter i Danmark, som sendes over grænsen tæller også som henholdsvis indtægter og udgifter på betalingsbalancens løbende poster. Det gælder såvel lønindkomster som ikke mindst formueindkomster, f.eks. renter af danskeres udlån til udenlandske låntagere eller hjemtagne overskud fra danskejede virksomheder i udlandet. Det omvendte gælder selvsagt ved udlændinges økonomiske aktiviteter i Danmark.

I tabel 16.1 er indtægter og udgifter og nettodifferencen herimellem opgjort for de vigtigste af betalingsbalancens løbende poster samt for de løbende poster i alt. Når der tales om over- eller underskud på betalingsbalancen, så er det i almindelighed de løbende poster der henvises til. Som det fremgår af tabel 16.1 og 16.2 har Danmark siden 2005 haft overskud på de løbende poster. Af figurerne 16.1 og 16.2 fremgår det, at sidste gang Danmark havde underskud på de løbende poster var i 1998, men at Danmark i 30 år (1960’erne, 1970’erne og 1980’erne) permanent havde underskud på de løbende poster.

Til de løbende poster skal lægges nogle poster på kapitalkontoen (kapitalposter), som er særlige transaktioner med udlandet af éngangskarakter (f.eks. forsikrings- og genforsikringsydelser).

Et overskud på betalingsbalancens løbende poster samt kapitalposter indebærer at ”penge strømmer ind i landet”, og det vil vise sig ved en nettotilvækst i danskernes fordringer på udlandet – f.eks. ved at danskere erhverver udenlandske værdipapirer eller andre udenlandske aktiver, eller ved at danskere indfrier udenlandsk gæld. Dette opgøres som Nettofordringserhvervelsen. Omvendt vil der strømme værdier ud af landet, når der er underskud på de løbende poster, hvilket viser sig ved en negativ Nettofordringserhvervelse – altså at der afhændes aktiver til udlandet eller at der stiftes gæld i udlandet.

Disse transaktioner, der altså ændrer de finansielle aktiver og passiver over for udlandet, opgøres på betalingsbalancens Finansielle konto, men vel at mærke således at en stigning i aktiver registreres som en debetpost og en stigning i passiverne som en kreditpost (dobbelt bogholderi). Et overskud på de løbende poster vil derfor altid registreres som et underskud på den finansielle konto. Dette er økonomisk set en helt principiel og logisk sammenhæng, men de faktiske statistiske opgørelser er ikke helt nøjagtige, hvorfor der opereres med en konto kaldet Fejl og udeladelser, der udligner differencen, så de to sider af betalingsbalancen bliver lige store, men med modsat fortegn.

Årenes ”Nettofordringserhvervelser”, hvad enten de er positive eller negative, påvirker den statusopgørelse over landets aktiver og passiver i forhold til udlandet, der kaldes Kapitalbalancen. En periode med underskud på betalingsbalancens løbende poster vil således forringe landets nettoformue f.eks. ved at akkumulere en udlandsgæld, som det skete for Danmark fra ca. 1960 til 1990. Den efterfølgende periode med løbende overskud på betalingsbalancen har så igen ført til nedbringelse af udlandsgælden og efterhånden opbygningen af en dansk nettoformue over for udlandet. Se figur 16.2. Kapitalbalancens statusopgørelse over for udlandet påvirkes dog også af ændringer i værdifastsættelsen (kursen) på de involverede aktiver og passiver. Således opnåede Danmark i 2005 for første gang i årtier en positiv nettostatus over for udlandet, men den gik i negativ igen i de følgende tre år, skønt der var overskud på de løbende poster pga. kursforringelser. Se tabel 16.3 og figur 16.2.

Fordelingen på Kapitalbalancens forskellige typer af aktiver kan ses i tabel 16.3.

Et særligt dansk aktiv over udlandet udgøres af Nationalbankens valutabeholdning (’valutakassen’ eller ’valutareserven’), som består af likvid udenlandsk valuta, der bl.a. anvendes til at stabilisere valutakursen ved køb og salg af danske kroner på det internationale valutamarked.