Politik

Tabelanalyse: Tabel 10.4

Da stemmeafgivelsen ved valg i Danmark jo er hemmelig, kan man selvfølgelig ikke umiddelbart ud fra valgtallene sige noget om sammenhængen mellem sociale baggrundsfaktorer og partivalget. Vælgersociologiske undersøgelser bygger derfor almindeligvis på interviews med et repræsentativt udvalg af vælgere (en ”stikprøve”). Tabel 10.4 bygger på et udvalg på 1943 vælgere ud af 3.545.368 vælgere, der faktisk stemte (ud af 4.079.910 stemmeberettigede), hvilket er en pænt stor stikprøve forudsat at den ellers er repræsentativ, hvilket er en særlig statistisk problematik.

I tabel 10.4 kan man umiddelbart aflæse hvordan stemmerne fordeler sig på partierne i forskellige kategorier af vælgere. Når man sammenligner med den øverste række, med ”Alle vælgere” kan få et umiddelbart indtryk af om den pågældende kategori af vælgere politisk set hælder mere til den ene side end til den anden, dvs. om der er korrelation eller samvariation mellem den uafhængige variabel (f.eks. køn) og den afhængige variabel (partivalget).

Imidlertid kan man jo altid stille spørgsmål ved om en observeret samvariation nu også er så stærk, at den ikke bare er et udslag af en statistisk tilfældighed.

Til det formål kan man udregne p-værdien for en given korrelation mellem to variable. Her sammenlignes de faktisk observerede tal med de tal man må forvente, hvis der ingen sammenhæng er.

Hvis p-værdien er mindre end 0,05 siges sammenhængen at være signifikant på et 5%-signifikans-niveau, hvilket vil sige at der er mindre end 5%’s sandsynlighed for at sammenhængen skyldes en statistisk tilfældighed. Sammenhængen er altså meget sikker.

Hvis p-værdien er mindre end 0,01 siges sammenhængen at være signifikant på et 1%-signifikans-niveau, hvilket vil sige at der er mindre end 1%’s sandsynligheden for at sammenhængen skyldes en statistisk tilfældighed. Her er sikkerheden for at samvariationen ikke blot skyldes en statistisk tilfældighed altså endnu bedre. Jo mindre p-værdi, jo større statistisk sikkerhed, jo mere signifikant sammenhæng mellem to variable.

I tabel 10.4 er sammenhængen mellem de forskellige sociale kategorier og partivalget i 2011 opgjort, idet partierne er samlet i det to hovedblokke: rød og blå. Som det ses er der meget sikre sammenhænge mellem henholdsvis køn, alder, uddannelse, erhverv og ansættelse i privat eller offentlig sektor på den ene side og tilbøjeligheden til at stemme henholdsvis rødt eller blåt. Det ses imidlertid også, at sammenhængen mellem indkomst og rød eller blå stemmeafgivning ikke er signifikant på et 5%-niveau.

Tabelanalyse: Tabel 10.6

Læs artiklen ”Det skæve folketing” af professor Tim Knudsen (Kristeligt Dagblad, den 7. juni 2011). Hvad taler for og hvad taler imod, at folketingets sammensætning så nogenlunde skal afspejle befolkningens sammensætning? Hvilke parametre er vigtige (køn, alder, erhverv, uddannelse, andet)? Tim Knudsens artikel er skrevet før sidste folketingsvalg. Undersøg tabel 10.6 for at se om skævhederne blev større eller mindre. Mht. køn og alder kan man følge udviklingen i Folketingets sammensætning længere tilbage i tiden i tabellen. I artiklen ”Det skæveste folketing nogensinde” kan Folketingets sammensætning i dag også sammenlignes med sammensætningen i 1977. Diskutér hvorfor udviklingen har formet sig som det ses i tabellen. Diskutér om henholdsvis Lars Olsen og Zenia Stampe har ret i deres pointer i artiklen. Tænketanken Cevea har med særlig vægt på uddannelsesskævheden analyseret denne udvikling i et notat, hvor de desuden skitserer forskellige muligheder for at afhjælpe det angivelige problem for demokratiet. Diskutér om der er tale om et demokratisk problem og om de fremsatte idéer ville være hensigtsmæssige.

Opgaver:

Findes klassevælgeren endnu? Undersøg materialet (tabel 10.3, 10.4 og figur 10.2) og dokumentér din konklusion. Værdipolitik og fordelingspolitik Opstil hypoteser, der kan forklare udviklingen i vælgernes holdninger til politiske spørgsmål (tabel 10.8 og 10.12).
Hvordan kan man teoretisk begrunde hypoteserne? Er der et langsigtet mønster i vælgeradfærden? Undersøg tabel 10.5 og figur 10.5 og 10.6. Lav en grafisk fremstilling for et enkelt parti eller for en gruppe af beslægtede partier, der viser udsvingene i vælgertilslutning over årene. Find mønstre hvor beslægtede partier ”stjæler hinandens stemmer” (tabel 10.5). Vælgervandringer fra 2007 til 2011 Undersøg tabel 10.2: Hvilke bevægelser i vælgerkorpset afgjorde at flertallet skiftede fra blå til rød blok? Hvor kom stemmerne til de radikales store fremgang fra? Hvor kom stemmerne til Enhedslistens store fremgang fra? Hvor blev de konservative stemmer af? Hvor blev SF’s stemmer af? Hvor kom Venstres fremgang fra? Se også http://www.b.dk/politiko/saadan-har-vaelgerne-skiftet-partiRegionale politiske forskelle Undersøg hvordan de politiske partiers styrke varierer landet over ved de seneste valg - tabel 10.1 og 10.15 og figur 10.1 og 10.9.
Diskutér hvilke baggrundsfaktorer, der kan forklare dette regionale mønster. Folketingsvalget i 2011 Sortér valgkredsene efter de enkelte partiers styrke, så partiets bedste kreds står øverst og den dårligste kreds står nederst (brug data til figur 10.1 fra cd-rom). Lav et Danmarkskort for hvert af de politiske partier i Folketinget, hvor deres 10 stærkeste og 10 svageste valgkredse ved folketingsvalget i 2007 er markeret med forskellige farve. Den politiske dagsorden Giv en karakteristik af udviklingen i vælgernes politiske dagsorden fra 1971 til 2011 og lav en grafisk fremstilling, der giver et hurtigt overblik (tabel 10.8).

Dansk parlamentarisme Undersøg hvilke former for regeringer (flertals-, mindretals-, koalitions-regeringer) der har været i Danmark siden 1964 (figur 10.7). Overvej hvilket parlamentarisk grundlag, de forskellige regeringer har haft – siden 1971 (tabel 10.7). Den danske tradition vedrørende mindretals- eller flertalsregeringer adskiller sig fra normen i næsten alle andre europæiske lande, hvor flertalsregeringer er den absolutte hovedregel. Opstil hypoteser, der kan forklare dette særtræk ved det danske parlamentariske demokrati. Alle folketingsmedlemmer og alle ministre kan fremsætte lovforslag til behandling i det danske folketing. Hvordan bruges denne initiativret ifølge tabel 10.9? Hvordan kan man forklare dette markante mønster? Hvordan udøver Folketinget ellers sin opgave med parlamentarisk kontrol af regeringen? Tabel 10.9. Diskutér hvilke konsekvenser den danske tradition for mindretalsparlamentarisme kan have for relationen mellem Folketinget og regeringen. Efter massepartierne Undersøg hvordan udviklingen har været i de politiske partiers medlemsbasis (tabel 10.11). Hvordan finansierer partierne deres arbejde? (tabel 10.11). Diskutér hvilke positive og negative sider, der demokratisk set er ved at de politiske partier finansieres henholdsvis via medlemskontingenter, via sponsorstøtte eller via statstilskud.