Indkomst, priser og forbrug

Figuranalyse: Figur 9.2

Figuren beskæftiger sig med de gennemsnitlige indkomster i de 98 danske kommuner i indkomståret 2012. I excel-filens dataark til figur 9.2 i Den Digitale Håndbog kan man se navnene på de enkelte kommuner og de konkrete tal, som den bygger på. Figuren rummer to talserier á 98 kommuner. Begge serier har den gennemsnitlige personindkomst i kommunen på x-aksen. Den blå talserie har de gennemsnitlige formueindkomster i kommunerne op ad y-aksen, mens den røde talserie har de gennemsnitlige overførselsindkomster i kommunerne op ad y-aksen. Personindkomsten består af personens erhvervsindkomst (løn og overskud af selvstændig virksomhed), formueindkomst (afkast formueaktiver som værdipapirer, bankindeståender, indtægter ved fast ejendom mv.) og overførselsindkomst (pensioner, dagpenge, kontanthjælp, SU mv. fra det offentlige). Man opgør endelig også den disponible indkomst, dvs. personindkomsten efter skat. Det ville være en oplagt hypotese, at jo bedre borgerne tjener samlet set i en kommune, jo større formueindkomster har de også. Omvendt kunne man hypotetisk antage, at jo bedre borgerne tjener i en kommune jo mindre overførselsindkomster fra det offentlige får de. Det fremgår af regressionsligningen for den blå serie, at der en klar positiv korrelation mellem personindkomst og formueindkomst, således at når en kommunes gennemsnitlige personindkomsten vokser med 1.000 kr., så vokser den gennemsnitlige formueindkomsten med 333 kr. R²-værdien er næsten 0,95, hvilket viser at de faktiske observationer fra de 98 kommuner ligger pænt på linjen, som det også ses af figuren. Altså bekræftes ovenstående hypotese om sammenhængen mellem samlede indkomster og formueindkomster. Den røde serie viser derimod at der ingen klar sammenhæng mellem den gennemsnitlige samlede indkomst i kommunen og de gennemsnitlige overførselsindkomster. De observerede værdier ligger meget spredt omkring regressionslinjen, hvilket udtrykkes i en meget lav R²-værdi. Regressionsligningen udtrykker heller ikke nogen negativ korrelation mellem de to værdier, som det ville forventes efter ovenstående hypotese, som altså må forkastes. Linjen er stort set vandret og man kan umiddelbart observere, at niveauet for overførselsindkomster er højest i de fattigste og de i de rigeste kommuner. Det er muligt selv at lave sine egne undersøgelser via Danmarks Statistiks interaktive indkomstkort over Danmark.

Opgaver:

Udkantsdanmark

Undersøg figur 9.3.

Hvilket geografisk mønster er karakteristisk for indkomstuligheden i Danmark?
Find avisartikler om ”Udkantsdanmark”, og undersøg hvad der lægges i dette lidt nedladende udtryk.

Undersøg om det finder bekræftelse i figur 9.3 og i andre figurer i Samfundsstatistik – herunder figur 9.2.

Diskutér hvad der er årsagen til at nogle egne i Danmark udvikler sig i hastigt tempo, mens udviklingen synes at være gået helt i stå i andre egne af landet.

Diskutér hvilke konsekvenser det på længere sigt vil have for det danske samfund, at udviklingen er så uens i de forskellige egne af landet.

Kan uddannelse betale sig?

Undersøg tabel 9.2 og 9.4 for hvad de kan sige om denne problemstilling.
Hvordan kan man beregne livsindkomsten for de forskellige erhvervsgrupper? Overvej hvilke faktorer der skal inddrages.

Hvilken betydning har topskatten for, hvilket økonomisk afkast, man får af at uddanne sig?

Diskutér hvor stor en rolle det økonomiske motiv har for unges valg af uddannelse.

Er Danmark virkelig landet, hvor ”få har for meget og færre for lidt”? Undersøg indkomstuligheden i Danmark (tabel 9.1 og figur 9.1) og forbrugsuligheden (figur 9.5). Inddrag tabel 18.1 og find flere tal på Eurostats hjemmeside – se link nedenfor. Er den økonomiske ulighed i Danmark voksende over tid ifølge tabel 9.1? Inddrag andet materiale som rapporten fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Er indkomstligheden mellem kønnene i top i Danmark?

Sammenlign mænds og kvinders løn i EU-landene (tabel 9.9). Find en hensigtsmæssig måde, hvormed man kan illustrere forskellene grafisk.

Forbrug og forbrugsmønstre

Omregn tabel 9.7 til et sammenligningsindeks, hvor ”Alles” forbrug sættes lig 100 for alle forbrugskategorier, og de forskellige socioøkonomiske gruppers forbrugsniveau angives i forhold hertil. Lav her ud fra en figur, der illustrerer forskellene i de socioøkonomiske gruppers forbrugsmuligheder og prioriteringer.

Undersøg hvordan mønstret er i anskaffelsen og udbredelsen af varige forbrugsgoder (tabel 9.8). Lav en grafisk illustration heraf.

Formulér to hypoteser, der kan forklare udviklingen i forbrugerforventningerne i figur 9.8.

Undersøg figur 9.6, og diskutér hvilke økonomiske og politiske konsekvenser der fulgte af den store vækst i ejendomspriserne frem til 2008 og af det efterfølgende prisfald.

Opstil en model for hvilke faktorer, der påvirker priserne på ejendomsmarkedet.