International økonomi

Opgaver:

Verdenshandelen 

Beskriv ved hjælp af figur 17.1 og figur 17.2 det overordnede mønster i verdenshandelen.

Er der et ensartet konjunkturforløb for verdensøkonomien?

Undersøg fig. 17.4 – 17.6: Hvilken af økonomiens efterspørgselskomponenter svinger kraftigst? Forklar hvorfor.

Sammenlign konjunkturforløbet i USA, EU og Danmark som det viser sig i figur 17.4 – 17.6. Sammenlign med det globale konjunkturforløb i figur 17.3.

Undersøg det generelle konjunkturforløb gennem de seneste 10 år i de udvalgte lande i tabel 17.2 – 17.5. Er der nogen lande, der i særlig grad skiller sig ud fra det almindelige billede?

Sammenlign de europæiske landes økonomi med hinanden mht. stærke og svage sider. Inddrag også tabel 17.7 samt tabel 18.2 og 18.3.

Er olieprisen rekordhøj?

Hvad kan man ud fra figur 17.8 udlede om prisudviklingen på råolie?
Lav en periodeinddeling for udsvingene i råolieprisen og forklar hvilke politiske begivenheder, der knytter sig til dem.

Undersøg den aktuelle udvikling i råolieprisen - brug link fra IEA.
Forklar hvorfor olieprisen tillægges så stor betydning for konjunkturerne i verdensøkonomien.

Hvilken betydning har det at olien afregnes i US-dollars?

Opstil en model for hvilke faktorer, der påvirker prisen på råolie.

Verdens kapitalstrømme

Undersøg mønsteret i nettoeksport og –import af kapital (figur 17.10). Hvorfor må nogle lande importere kapital, mens andre lande kan eksporter kapital? Diskutér hvilke konsekvenser det har for magtforholdene i Verden at USA konstant har været nettoimportør af kapital, mens lande som Japan, Kina og Tyskland har været nettoeksportører?

Sammenlign hovedvalutaernes vægt som reservevaluta (tabel 17.1). Diskutér hvilken betydning det har for USA, at dollaren har så dominerende en position og hvilken betydning det vil have hvis euroen får en større vægt som international reservevaluta.

En ny økonomisk verdensorden på vej?

Sammenlign USA’s og Kinas udenrigsøkonomiske situation (vækst, betalingsbalance, kapitalimport og valutasituation mm.).

Diskutér hvordan de to landes økonomiske situation er forbundet og hvilken betydning dette forhold har for verdensøkonomien.

BRIKS-landene

Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika optræder i nogle sammenhænge som en samlet gruppe i international økonomi.

Undersøg hvilke fællestræk der evt. karakteriserer dem i verdensøkonomien, og hvad der evt. gør dem forskellige. Brug tabel 17.2, 17.4, 17.5, 17.9, 19.2 og 19.7 og figur 17.10.

Undersøg hvilken vægt USA, Europa og BRIKS-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) har i verdensøkonomien og hvilken rolle de spiller for hinanden.

Valutakurser og købekraft

Undersøg hvordan den effektive kronekurs (figur 16.5) siden år 2000 har afspejlet udviklingen i kurserne på hovedvalutaerne (figur 17.11).

Undersøg vha. tabel 17.9 i hvor høj grad valutakursen afspejler købekraften.

For en nærmere forklaring af Big Mac indekset – brug linket nedenfor.
Diskutér om Big Mac indekset er en pålidelig metode til at måle købekraftspariteter.

Overvej hvordan man kan forklare at valutakursen ikke nødvendigvis afspejler valutaens faktiske købekraft. Inddrag også figur 18.3.