Links, tekster og filer til kapitel 2
s. 51 Emancipationserklæringen 1862 (uddrag).
Den 22.september 1862, midt under den Amerikanske Borgerkrig, udsendte USA’s præsident Lincoln følgende proklamation, kaldet Emancipationserklæringen:
”Den 1.januar i det Herrens år 1863 vil alle personer holdt som slaver inden for en stat eller i dele af en stat, hvis befolkning på det tidspunkt måtte være i oprør mod De forenede Stater, fra nævnte dag og fremover være frie. (…) Og i medfør af den myndighed og det sigte, som ovenfor er nævnt, erklærer og beordrer jeg herved alle personer, der holdes som slaver inden for de nævnte stater eller dele af stater(1), til herved at være frie (…) Og jeg kundgør yderligere, at sådanne personer, såfremt de er af egnet kondition, vil kunne optages i De forenede Staters væbnede styrker (…)(2)typo3/
Opgave: Hvad kan Lincolns motiver til frigivelsen være? Hvorfor frigiver han ikke slaverne i hele USA?
typo3/(1)De nævnte stater er de 11 Sydstater der havde meldt sig ud af Unionen (se nedenfor). Tennessee var blandt de 11, men var på tidspunktet for proklamationen under Unionens kontrol.
typo3/(2)E.A. Hansen: Negeren i USA (Gyldendal 1976) s.44-45 (uddrag)
s.52 Oversættelse af Corporal James Henry Goodings appel til præsident Lincoln
”Hovedspørgsmålet er så. Er vi Soldater, eller er vi ARBEJDERE. Vi er fuldt bevæbnede, og udstyrede, har udført alle de forskellige opgaver der vedrører en Soldats liv, har opført os, til de øverste overordnedes fulde tilfredshed, de hvoraf nogle måske var forudindtaget imod os, men som nu tildeler os al den opmuntring, og ære som tilkommer os…har farvet jorden med blod, for at forsvare Unionen og Demokratiet…Vi har gjort en Soldats Pligter. Hvorfor kan vi ikke få en Soldats løn?”
s. 52 note 4
Afrikansk-amerikanske soldaters lønforhold under borgerkrigen: link
s. 53-54 Oversættelse af New York Riots
New York-opstanden Martha Derby Perry blev lammet da hun ud af sit vindue på overetagen så ned på New Yorkergaden. Hun sad ved sin mands, hjælpekirurg John Perry fra 20. Frivillige Massachusetts-regiment, seng mens han kom sig efter et alvorligt benbrud. Dernede så hun ”en stor mængde mænd, kvinder og børn komme farende op af Lexington Avenue, kun få skridt fra vores hus; mændene var i røde arbejdsskjorter, og de så temmelig fjendtlige ud mens de svingede køller, kastede sten og affyrede pistoler. Mange af kvinderne bar på babyer, og de opførte sig alle aldeles lovløst idet de jog forbi”. En måde at forstå virkningen af volden på er at undersøge førstehåndsberetninger om begivenhederne som Martha Derby Perrys. Hun nedskrev sine oplevelser detaljeret til sin familie i Boston i breve som hun senere offentliggjorde i sin mands bog fra 1906: ”Breve fra en kirurg” (…) Larmen nedenunder den mandag fangede hendes opmærksomhed: ”På opstandens første dag, tidligt om morgenen, hørte jeg høje og vedvarende bifaldsråb nede fra den ene ende af gaden og troede at det måtte være nyheder om en stor sejr. Jeg skyndte mig, ret ophidset, ned ad trappen for at høre enkeltheder, men jeg fandt hurtigt ud af at råbene kom fra urostifterne som var på vej på arbejde. Omkring kl.12 samme dag hørte vi forvirrede brøl;”(…) Næste dag, erindrede Mrs.Perry, ”var frygtelig. Både farvede og hvide mænd blev myrdet inden for to blokke fra hvor vi boede; nogle blev hængt op i den nærmeste lygtepæl og andre skudt. En officer fra hæren gik i gaden nær ved vores hus, da vi så en uromager knæle på fortovet, tage sigte, skyde og dræbe ham, hvorefter uromageren helt koldt fortsatte uden at nogen greb ind. Jeg så sporvognsskinnerne på 3.Avenue blive revet op af mængden. Hele dagen var der hyppige konflikter mellem militæret og urostifterne, og de sidstnævnte var ofte dem der vandt, idet de for en dels vedkommende var organiserede og godt bevæbnede med forskellige slags våben som de havde taget fra de butikker de havde plyndret. Jeg tilbragte timerne i denne rædselsfulde nat med at lytte til ravagen rundt om os; uromagernes drukne skrig og rå latter mens de vandrede formålsløst rundt i gaderne, og råbene fra en folkemængde der plyndrede huse en blok fra os.” På opstandens tredje dag hørte fru Perry at uromagerne var i gang med at myrde sorte medborgere. ”Da jeg skyndte mig til køkkenet”, genkaldte hun sig, ”fandt jeg vores farvede tjenere skrækslagne og advarede dem om at de hele tiden skulle sørge for at holde sig indendørs. En af dem fortalte mig at hun havde vovet sig ud tidligt samme morgen for at gøre fordøren ren, og at de forbipasserende irere, både mænd og kvinder, havde bandet så voldsomt af hende og sagt at hun og hendes slags var årsag til alle problemerne, at hun til sidst skyndte sig i sikkerhed inde i huset…” Læs hele teksten her
s. 58 Uddrag af 14.Forfatningstillæg samt af Plessy vs. Ferguson-dommen
”ingen stat har ret til at vedtage eller håndhæve en lov som begrænser immuniteten og de borgerlige rettigheder hos Unionens borgere; ej heller må nogen stat berøve nogen person hans liv, frihed eller ejendom uden en retmæssig proces.”
“Formålet med 14. Forfatningstillæg var utvivlsomt at håndhæve de to racers absolutte lighed for loven, men ifølge tingenes natur kunne det ikke have været hensigten at afskaffe skelnen bygget på farve, eller at håndhæve social lighed, adskilt fra politisk, lighed, eller en blanding af de to racer på vilkår som er utilfredsstillende for den ene. … Hvis de to racer skal mødes på en social ligheds betingelser, må det være et resultat af individernes frivillige samtykke.”
s. 60 note 13
Datidens beretning om lynchningen af Sam Hose/Holt: link
s. 60 note 13 Lynchninger – et amerikansk fænomen?
Hvad? Lynchninger var mord på personer der var mistænkt for forbrydelser. En lynchning skete offentligt og blev mere eller mindre spontant udført af en folkemængde, oftest ved at hænge eller skyde offeret, men levende brænding og lemlæstelse var også almindelig. Nogle forskere mener at lynchning er ”opfundet” i USA(1) - i hvert fald blev det fra 1800-tallets sidste årti en stadigt mere hyppig metode for hvide, især i Sydstaterne, til at ”afstraffe” afrikansk-amerikanere for store såvel som for små forbrydelser; dvs. alt fra mord og voldtægt af hvide kvinder til at modsige en hvid mand. Politi og dommere i Sydstaternes lokalsamfund var domineret af hvide der sympatiserede eller ligefrem deltog i lynchningerne, og det var ikke muligt at lovgive landsdækkende mod lynchning før langt op i det 20.århundrede(2); den første retssag mod en lyncher der førte til en dom, var i 1946. Men fra og med 1920’erne begyndte antallet af lynchninger at falde. Hvem? Folkemængderne der lynchede, var normalt fra mindre byer og/eller isolerede landområder. De bestod normalt af småbønder, forpagtere(3) og landarbejdere – altså en social gruppe med den samme økonomiske status som dem der blev lynchet. Ofrene var fra og med Reconstruction-perioden i stigende grad afrikansk-amerikanere(4); før borgerkrigen havde en større del af lynchningerne haft hvide ofre. Hvorfor? Denne sociale gruppe var stærk modstander af enhver form for afrikansk-amerikansk fremgang og frygtede den økonomiske konkurrence fra den sorte befolkningsgruppe efter slaveriets ophævelse. Mange hvide mente at sorte kun kunne kontrolleres gennem frygt, og at lynchning var det mest effektive middel til kontrol. Opgave: Overvej forklaringer på at lynchningerne af sorte tiltog i 1800-tallets sidste årti. Hvilken opfattelse af sorte ligger bag lynchningerne – se evt. også Milams udtalelse om Emmett Till i denne bogs indledning. Hvis lynchning er noget særlig amerikansk, hvad er så forklaringen på det? (1)
fx James E Cutler i sin bog Lynch Law fra 1905, se www.yale.edu/ynhti/curriculum/units/1979/2/79.02.04.x.html
(2)Der var næsten 200 forsøg på at få vedtaget lovgivning mod lynchning i perioden 1882-1968, men ingen kunne komme igennem Senatet som var domineret af Sydstatsdemokrater. Se mere om dette i kapitel 3(3)personer der lejer andres landbrug til gengæld for at få bolig og del i udbyttet. (4)Fra 1882 begyndte avisen Chicago Tribune en optælling af lynchninger, baseret på avisnyheder. Senere opgjorde det sorte universitet Tuskegee og NAACP lynchningstallene som kan findes hers. 60 note 13 Lynchninger. Antal 1865-1965
Figuren viser antallet af lynchninger og andre racebetingede drab i hvert årti fra 1865 til 1965. (Tallene fra 1865-69 og 1960-65 dækker kun fem år). Uddybninger af kommentarerne i figuren kan fås i boksen om Ku Klux Klan i kapitel 3.
s.61
Opgaver: Undersøg de afrikansk-amerikanske kirkesamfund og deres funktion i de afrikansk-amerikanske samfund, fx gennem link Diskuter om der i Danmark findes paralleller til disse kirkesamfunds funktioner.
