Links, tekster og filer til kapitel 4
s. 92 Busboykotten i Montgomery 1955
Oversættels
”Mishandlet og ydmyget som jeg var, [besluttede jeg simpelthen at jeg] var blevet presset så langt som jeg kunne klare at blive presset. [Det var på tide] en gang for alle at finde ud af hvilke rettigheder jeg havde som menneske og borger.”
s. 92 note 1 Youtubeklip om Rosa Parks og busboykotten i Montgomery
s. 93-94 Oversættelse af Martin Luther Kings første store offentlige tale
5.december 1955 i Montgomery, Alabama (…) Forleden, nærmere betegnet sidste torsdag, blev en af de bedste borgere i Montgomery – (Amen) ikke en af de bedste negerborgere (Rigtigt), men en af de bedste borgere i Montgomery – taget ud af en bus (Ja) og bragt i fængsel og arresteret (Ja) fordi hun nægtede at rejse sig for at give sin plads til en hvid (ja, rigtigt) Nu vil pressen have os til at tro at hun nægtede at forlade en del af bussen der var reserveret til negre (Ja), men I skal vide i aften at der ikke er nogen reserveret del (OK) Loven har aldrig været præciseret på det punkt (Nej for fanden) Nu tror jeg at jeg taler med juridisk autoritet – ikke fordi jeg har nogen juridisk autoritet, men jeg tror jeg taler med den juridiske autoritet bag mig—(OK) når jeg siger at loven, vedtægten, byens forordninger aldrig er blevet helt præciseret. (Rigtigt) (…) Vi er her, vi er her i aften fordi vi er trætte nu (Ja) [klapsalver] Og jeg vil gerne sige at vi ikke er her som fortalere for vold (Nej) Det har vi aldrig været. (Sig det igen, sig det igen) [klapsalver] (…) Men den store stolthed i amerikansk demokrati er retten til at hævde sine rettigheder (Rigtigt) [klapsalver] Venner, lad ikke nogen få os til at føle at vores handlinger kan sammenlignes med Ku Klux Klans eller White Citizens Council [klapsalver] (…) Og vi tager ikke fejl; vi tager ikke fejl i det vi gør. (Nej) Hvis vi tager fejl, tager nationens højesteret fejl. (Ja) [klapsalver] Hvis vi tager fejl, tager USA’s forfatning fejl (Ja) Hvis vi tager fejl, tager Gud den almægtige fejl (Rigtigt) [klapsalver] (…) Og når vi står og sidder her i aften og forbereder os på hvad der vil ske, lad det så ske med barsk og frimodig beslutsomhed: vi vil holde sammen. [klapsalver] Vi vil samarbejde. [klapsalver] Lige her i Montgomery, hvor historiebøgerne vil blive skrevet, (Ja) vil nogen blive nødt til at sige: “Der levede en menneskerace (OK), et sort folk, (Ja) med uldagtige lokker og sort teint (Ja), et folk som havde det moralske mod til at forsvare deres rettigheder. [klapsalver] Og dermed sprøjtede de en ny mening ind i historiens og civilisationens årer.” Og vi vil gøre det. Gud give at vi vil gøre det før det er for sent. (Åh ja) Når vi går videre med vores program, lad os så tænke på dette. (Ja ) [klapsalver] Læs hele talen http://mlk-kpp01.stanford.edu/index.php/encyclopedia/documentsentry/the_addres_to_the_first_montgomery_improvement_association_mia_mass_meeting/
Video med Martin Luther Kings tale
s. 94-95 Oversættelse af to citater af Randall Kennedy
Men den hvide elite i byen svarede igen, og sejren førte ikke til mange konkrete ændringer, snarere tværtimod:
"Da volden aftog og busdriften var genoptaget, var det kun abstrakt set at mange sorte indbyggere i Montgomery nød deres nyligt vundne rettigheder… I praktisk taget alle andre sammenhænge forblev Montgomery i overvældende grad raceadskilt…”
Raceadskillelsen blev forstærket på andre områder, som i marts 1957 hvor det blev: "ulovligt for hvide og farvede personer at spille sammen eller være i selskab med hinanden… i alle slags kortspil, terningspil, domino, skak, pool, billard, softball, basketball, baseball, amerikansk fodbold, golf, væddeløb samt ved swimmingpools, på strande, ved søer, damme eller ved ethvert andet spil eller atletisk konkurrence, både inden- og udendørs.”
s. 97-98 Dommen i ”Brown vs. Board of Education of Topeka”-sagen 1954
Disse sager er blevet indbragt fra staterne Kansas, South Carolina, Virginia og Delaware (…)
I hver af disse sager søger mindreårige af negerracen rettens hjælp til at opnå raceintegreret adgang til de offentlige skoler i deres lokalsamfund. I hver enkelt sag er de, med henvisning til love der kræver eller tillader raceadskillelse, blevet nægtet adgang til skoler hvor der går hvide børn. Denne raceadskillelse vil angiveligt berøve sagsøgerne den lige beskyttelse under loven, som 14.Forfatningstillæg giver. I hver enkelt sag, undtagen Delawaresagen, har en føderal distriktsdomstol, bestående af tre dommere, nægtet sagsøgerne medhold med henvisning til den såkaldte “adskilt men lige”-doktrin, som blev bekendtgjort af denne domstol i Plessy vs. Ferguson-sagen. Ifølge denne doktrin bliver racerne behandlet lige, når de i betydelig grad har adgang til lige faciliteter, selv om disse faciliteter måtte være adskilte. (…)
Sagsøgerne anfører at raceadskilte offentlige skoler ikke er “lige” og ikke kan gøres “lige”, og at de dermed er frataget lige beskyttelse under loven (…)
Vi må i stedet se på selve effekten af raceadskillelse på den offentlige uddannelse. Gør vi det, kan vi ikke skrue tiden tilbage til 1868 da 14.Forfatningstillæg blev vedtaget, og heller ikke til 1896 da Plessy vs. Ferguson-dommen blev skrevet. Vi må betragte den offentlige uddannelse i lyset af dens udvikling og dens nuværende placering i hele nationens liv. Kun på denne måde kan det afgøres om raceadskillelse I offentlige skoler berøver sagsøgerne lige beskyttelse under loven.
I dag er uddannelse måske delstaternes og de lokale regeringers vigtigste hverv. Både lovene om obligatorisk skolegang og de omfattende udgifter til uddannelse demonstrerer at vi anerkender den betydning uddannelse har for vores demokratiske samfund (…)
Når delstaten har påtaget sig at sørge for et sådant tilbud, er det en rettighed som må gøres tilgængelig for alle på lige vilkår.
Vi kommer nu til det aktuelle spørgsmål: Hvis der i offentlige skoler adskilles alene på grund af race - selv om de fysiske faciliteter og de andre “håndgribelige” faktorer er lige – bliver mindretallets børn så frataget lige uddannelsesmuligheder? Det mener vi de bliver.
(…) Sådanne overvejelser kan med ekstra styrke anvendes når det drejer sig om børn i grundskolen og gymnasiet. At adskille dem fra andre på samme alder og med samme kvalifikationer blot på grund af deres race skaber en følelse af mindreværd vedrørende deres status i samfundet som kan påvirke deres følelser og tankegang på en måde som sandsynligvis aldrig kan ændres. (…)
Vi konkluderer at doktrinen “adskilt men lige” ingen plads har inden for offentlig uddannelse. Adskilte uddannelsesfaciliteter er i sagens natur ulige. Derfor anser vi sagsøgerne, og andre i samme situation, som værende berøvet den lige beskyttelse under loven som 14.Forfatningstillæg garanterer, på grund af den raceadskillelse der klages over.(…)
s. 99 Film om Elizabeth Eckford
s.100. Oversættelse
Martin Luther Kings 9. september-telegram til den republikanske præsident Eisenhower for at få ham til at “tage et stærkt, direkte standpunkt i Little Rock-situationen”. Hvis Washington ikke greb ind, ville det “sætte integrationsprocessen 50 år tilbage. Dette er en fremragende lejlighed for Dem og regeringen til at støtte de længsler og den higen som millioner af mennesker med gode viljer har, og til at gøre lov og orden til virkelighed.”
s. 100 note 11
Glenn Smiley, hvid borgerrettighedsleders, rapport om begivenhederne i LittleRock.
s.100-101 Oversættelse af eksempler på hvordan de ni sorte elever blev mobbet
”Melba Pattillo [én af de ni] fik smidt syre i øjnene og erindrer også i sin bog, Warriors Don't Cry, en episode hvor en gruppe hvide piger fangede hende i en bås på pigetoilettet og forsøgte at brænde hende levende ved at lade brændende papirstykker falde ned på hende ovenfra.”
s. 102 note 19 Videoer om sit-in’en
s. 103 Dokumentarfilmen Freedom Riders (Firelight Media, instr. Stanley Nelson, 2011):
s.104-05 Oversættelse af ”Meet violence with violence?” uddrag af Robert F. Williams’ bog ”Negroes with Guns”
”Vi bruger og anerkender ikke-voldelig modstand som taktik. Men vi tror samtidig ikke på, at et menneske kan have værdighed hvis han tillader at han bliver mishandlet; bliver slået og slået ned; tillader at hans kone og børn bliver angrebet, afviser at forsvare dem og sig selv fordi han er så from, så selvretfærdig at det ville nedværdige hans personlighed hvis han slog tilbage.
Vi ved at den gennemsnitlige afroamerikaner ikke er pacifist. Han er ikke pacifist, han har aldrig været pacifist og han er ikke gjort af det stof som skaber en god pacifist. De som tvivler på at det store flertal af negre ikke er pacifister, lad dem bare klaske til en. De kan prøve det på en hvilken som helst neger på et hvilket som helst gadehjørne i USA, og de vil finde ud af hvor meget han tror på det at vende den anden kind til.
Alle de som vover at angribe, vil lære på den hårde måde at afroamerikaneren ikke er pacifist; at man ikke kan regne med at han i al evighed vil lade være med at forsvare sig. De som brutalt og ubarmhjertigt angriber ham kan ikke længere forvente at gøre det uden gengældelse.
Afroamerikaneren kan ikke glemme, at hans slavetilværelse i dette land ikke forsvandt på grund af pacifistiske moralske kræfter eller ædle appeller til slaveejernes kristne samvittighed.”
s. 106 note 22
Læs og hør interviewet med King fra september 1966 om hans tro på ikkevoldsprincippet
s. 106 note 23 Birmingham, Alabama 1963 – et vendepunkt
Martin Luther King: ”Letter from Birmingham Jail”
s.107 Birmingham 1963: billeder
s.108 Oversættelse af Malcolm X’ udtalelse
”Præsident Kennedy sendte ikke tropper til Alabama da sorte babyer blev bidt af hunde. Han ventede tre uger indtil situationen eksploderede. Så sendte han tropper, efter at negrene havde vist deres evne til at forsvare sig selv. I sin samtale med Alabama-redaktører opfordrede Kennedy ikke til at negrene skal behandles ordentligt fordi det er det rigtige at gøre. I stedet sagde han at hvis negrene ikke bliver behandlet godt, vil Muslimernetypo3/ blive en trussel. Kennedy tager fejl fordi hans bevæggrunde er forkerte.”
s. 109 Oversættelse af uddrag fra J.F.Kennedys 11.juni-borgerrettighedstale
”begivenhederne i Birmingham har øget råbene på lighed så meget at ingen by eller delstat eller lovgivende forsamling gør klogt i at vælge at ignorere dem. (…) Tiden er kommet til at handle i Kongressen, i delstaten og lokale lovgivende forsamlinger og først og fremmest i hele vores daglige liv".
Se og hør talen:
s. 112 Kennedy og borgerrettighedslovgivningen:
Oversættelse af uddrag fra J.F.Kennedys 11.juni-borgerrettighedstale: ”Vi står først og fremmest overfor et moralsk spørgsmål…Det er lige så gammelt som den Hellige Skrift og lige så klart som USA’s Forfatning…Siden Lincoln befriede slaverne, har der været en forsinkelse på hundrede år, uden at deres efterkommere… er blevet helt frie. De er stadig ikke befriet fra uretfærdighedens lænker…denne nation vil ikke være helt fri før alle dens borgere er frie…Nu er tiden kommet hvor denne nation skal indfri sit løfte." Læs hele Kennedys tale
s. 113 Oversættelse af Lyndon B. Johnsons udtalelse om lovforslaget efter Kennedys død:
"Ingen mindetale eller lovprisning kunne ære præsident Kennedys minde bedre end den hurtigst mulige vedtagelse af den borgerrettighedslov som han kæmpede så længe for."
s. 113 note 32
Mere om borgerrettighedsloven
s. 116 Oversættelse af uddag af Johnsons fremlæggelse
“Selv om vi vedtager denne lov, vil kampen ikke være forbi. Det der skete i Selma, er en del af en langt større bevægelse som rækker ind i enhvert område og enhver delstat i USA: amerikanske negres bestræbelser for at sikre sig alle det amerikanske livs velsignelser. Deres sag må også være vores sag; ikke blot negre, men vi alle må overvinde den forkrøblende arv af hykleri og uret. Og vi vil sejre.”
s. 116 note 34 Klip fra Bloody Sunday
s. 116 note 35: Joan Baez synger ”We Shall Overcome” under Marchen mod Washington i august 1963
s. 118 Oversættelse af staten Louisianas læsetest (illustration)
Staten Louisiana
Læsetest (Denne test skal tages af enhver som ikke kan dokumentere skolegang til og med femte klasse.)
Gør hvad De bliver bedt om i hvert udsagn, ikke mere, ikke mindre. Vær omhyggelig, da ét forkert svar medfører at De er dumpet i testen. De har 10 minutter til at fuldføre testen
1. Tegn en linje rundt om denne sætnings tal eller bogstav.
2. Tegn en linje under det sidste ord I denne linje.
3. Sæt kryds hen over det længste ord I denne linje.
4. Tegn en linje rundt om det korteste ord I denne linje.
5. Slå en cirkel om alfabetets første ord, første gang det optræder i denne linje.
6. Tegn tre cirkler i feltet herunder, den ene inden i (omsluttet af) den anden.
7. Lav et lille kryds oven over bogstavet X
8. Tegn en linje gennem det bogstav herunder, som er sidst i alfabetet.
Z V S B D M K I T P H C
9. Tegn en linje gennem de to bogstaver herunder, som er sidst i alfabetet.
Z V B D M K T P H S Y C
10. Skriv det sidste bogstav i det første ord der begynder med “L” i den første cirkel herunder(1)
1 2 3 4 5
11. Kryds de nødvendige tal over for at gøre nedenstående tal lavere end en million
10000000000
12. Tegn en linje fra cirkel 2 til cirkel 5 som går nedenunder cirkel 2 og over cirkel 4.
1 2 3 4 5
13. Kryds alle tal over i rækken nedenunder, som er mere end 20, men mindre end 30.
31 16 48 29 53 47 22 37 98 26 20 25
(1)Sætningen lyder: ”In the first circle below write the last letter of the first word beginning with ”L””.
s. 118 note 36
Mere om de forskellige testhttp://www.pbs.org/wnet/jimcrow/voting_literacy.html
s. 119 Oversættelse af Martin Luther Kings forklaring på Wattsopstanden
”Det vi var vidner til i Watts-bydelen, var begyndelsen til en dårligt stillet befolkningsgruppes oprør i et lokalsamfund som det foregående årtis fremskridt er gået forbi. Jeg ville minimere racespørgsmålets betydning her og pege på den kendsgerning at dette [oprør] var utilfredshedens rumlen fra dem der intet har, midt i et velhavende samfund.”
s. 119 note 39
Uddrag fra og kommentarer til samtidige avisreportager om Wattsopstanden
s. 121 note 1
Kings sidste tale, I’ve Been to the Mountaintop
s. 123 Oversættelse af uddrag af Malcolm X’ tale The Ballot or the Bullet
”(…) nu er det på tide for dig og for mig at blive mere politisk modne og forstå hvad stemmesedlen er til for; hvad vi kan forvente når vi stemmer; og at hvis vi ikke stemmer, vil det ende med en situation hvor vi vil være nødt til at støbe en kugle. Det er enten en stemmeseddel eller en kugle.”
s.123 note 43
Malcolm X: The Ballot or the Bullet
s. 125 note 48
Black Panthers 10-punktprogram fra 1968http://www.marxists.org/history/usa/workers/black-panthers/1966/10/15.htm
s. 126 Oversættelse af Stokeley Carmichaels udtalelse
"Dette er den 27.gang jeg er blevet arresteret, og jeg går ikke I fængsel mere! Den eneste måde vi kan stoppe de hvide mænd fra at klaske til os er at overtage styringen. Det vi skal starte at sige nu er Black Power!"
s. 126 Oversættelse af teksten i Billedet “Black Panther Party”
Black Panter-partiet
“…en panters natur er sådan at hvis du presser den sorte panter op i et hjørne, vil han prøve at gå til venstre for at komme af vejen. Og hvis du holder ham der, så vil han prøve at gå til højre for at komme af vejen. Og hvis du bliver ved med at undertrykke den panter og presse ham op i det hjørne, vil han før eller senere komme ud fra det hjørne for at prøve at udslette den som presser ham op i hjørnet…”
- Seale’s minde om Newton’s forklaring på Black Panther-symbolet
s. 126 note 50 Angela Davis
s. 127
Uddrag af resultaterne fra Harris Polls-undersøgelserne i Newsweek 1963 og 1966
s.129-130 Oversættelse af uddrag af introduktionen til rapporten, ”Report of the National Advisory Commission on Civil Disorders”
“vi har foretaget en lang række studier og undersøgelser. Vi har besøgt oprørsbyerne; vi har hørt på mange vidner; vi har søgt råd hos eksperter over hele landet. Dette er vores grundlæggende konklusion: Vores nation er på vej mod at blive to samfund: et sort, et hvidt – adskilt og ulige. Reaktioner på sidste sommers uroligheder har fremskyndet bevægelsen og uddybet delingen. Diskrimination og raceadskillelse har længe gennemtrængt meget af livet I USA og truer nu enhver amerikaners fremtid. Denne stadigt dybere raceadskillelse er ikke uundgåelig. Bevægelsen der skiller kan vendes. Det er stadig muligt at træffe valg. Vores hovedopgave er at præcisere vores valg og at presse på for at få en national løsning. At fortsætte vores hidtidige vej vil medføre en vedblivende polarisering af det amerikanske samfund og i sidste ende ødelæggelsen af grundlæggende demokratiske værdier. Alternativerne hertil er hverken blind undertrykkelse eller kapitulation over for lovløshed."
s. 131 Oversættelse af rapportens yderligere svar på undersøgelsens spørgsmål 2
“Disse fakta kan dog ikke alene siges at være årsag til urolighederne. Andre vigtige faktorer er fornylig begyndt at udkrystallisere sig:
- Skuffede forhåbninger som er en rest fra de uopfyldte forventninger der blev vækket af Borgerrettighedsbevægelsens store retslige og lovgivningsmæssige sejre og den dramatiske kamp for lige rettigheder i Syden.
- Der er af den hvide terrorisme skabt et klima med en tendens til at tolerere og opmuntre vold som en protestform, rettet mod ikkevoldelige protester. Dette klima er også skabt af delstats- og lokale embedsmænd gennem deres åbne trods mod loven og de føderale myndigheder. Og det er skabt af nogle protestgrupper som anvender civil ulydighed og afviser ikkevold; som går ud over den forfatningsbeskyttede klageret og retten til at forsamle sig frit, og som griber til vold for at søge at fremtvinge ændringer i love og i politik som de er uenige i.
- Frustrationerne over magtesløsheden har givet nogle negre den overbevisning at der ikke er noget effektivt alternativ til vold som middel til at opnå bedre forhold og få “ændret på systemet.” Disse frustrationer afspejles i fremmedgørelse og fjendtlighed over for rets- og regeringsinstitutioner og over for det hvide samfund der styrer disse, og det afspejles i et ønske om racebevidsthed og solidaritet, udtrykt i sloganet "Black Power."
