Forlaget Columbus

Dream On?

Links, tekster og filer til kapitel 3

s. 63

Afrikansk-amerikanernes rolle i Verdensudstillingen i Chicago 1893, link

s. 65 Oversættelse af A monstrous beast crazed by lust

Et afskyeligt bæst gjort forrykt af begær

I den sidste del af det 19.århundrede begyndte hvide i Sydstaterne at udtrykke deres dybe bekymring om forøgelsen af sortes rettigheder vha. lovløs vold. ”Lynchning” blev et dagligdags udtryk for et utal af barbariske og modbydelige måder som hvide mishandlede og nedslagtede sorte på. Ifølge en undersøgelse foretaget af det Nationale Selskab til  Farvede Menneskers Fremme (NAACP) blev der mellem 1889 og 1900 dræbt, lemlæstet og kastreret over 1.189 sorte. Skønt der er klare beviser for forbindelsen mellem lynchning og almen raceundertrykkelse, forklarede og retfærdiggjorde hvide i Sydstaterne deres opbakning til lynchning med at det var et nødvendigt redskab for at kontrollere sorte mænds ”dyriske” seksuelle begær efter hvide kvinder. Som en sydstatsakademiker, George Winston, formulerer det: ”det sorte dyr står og lurer i mørket, et afskyeligt bæst gjort forrykt af begær”. Benjamin Ryan Tillman, senator fra South Carolina, gentog ånden i denne holdning da han i en tale i Senatet erklærede at han hellere ville finde en hvilken som helst af sine tre døtre ”dræbt af en tiger eller en bjørn” end at høre nogen af dem bekendtgøre at ”hun var blevet berøvet sin kvindeligheds juvel af en sort djævel…”

Ved at fokusere på sorte mænds påståede sexforbrydelser afledte hvide mænd opmærksomheden fra deres egne. I propagandaen om hvides overherredømme blev det frimodigt erklæret  ”at den hvide mands begær udgør ingen trussel … mod Sydens kvinder. Negeren har monopol på voldtægt.” … I hvides bevidsthed omkring århundredskiftet var opfattelsen at hvide mænd generelt standsede før seksuelle krænkelser, mens man formodede at sorte mænd var skyldige i den slags afskyelige forbrydelser.

s. 66 Oversættelse af avisoverskrifter (illustration)

Øverst tv.: Neger pisket offentligt af en fangevogter fra Delaware for overfald på kvinder. Fik 30 piskeslag med nihalet kat [pisk delt i ni dele] og blev sendt til statsfængslet hvor han skal sidde i 50 år.

Øverst th.: Medlemmer af Vigilantes Committee [privat forsamling til opretholdelse af ro og orden] bryder ind i fængsel i Rock Springs og lyncher og skyder neger som havde overfaldet 3 kvinder. Wade Hamilton blev sendt i døden af borgerkomiteen (=Vigilantes Committee) og liget blev efterladt i afsides snedrive.

Nederst th.: Texas-pøbel brænder neger på bålet. 18-årig knægt, anklaget for overfald, blev lynchet på offentligt torv.

Nederst tv.: Neger lynchet af landmænd i Illinois. Forbryder blev behandlet uden omsvøb for et formodet overfald. Tilstod sin frygtelige forbrydelse.

s. 67 Boks: For og imod retten til lynchning af sorte (Oversættelse)

Argumenter for lovforslaget:

(…) Patriotiske borgere over hele landet føler den skam som lynchninger påfører nationen. Tidspunktet er kommet hvor USA ikke længere kan tillade nulstillingen af sine grundlæggende love. Vi kan ikke længere tillade åben foragt for retten og den lovlige procedure. Vi kan ikke længere udholde offentlig afbrænding af mennesker for øjnene af kvinder og børn; vi kan ikke længere tolerere den trussel mod selve civilisationen som rummes i spredningen af pøbelånden.

Det er pålagt Kongressen at vedtage sådanne love, i henhold til Forfatningen,  som kan være nødvendige for at sikre at ingen [del]stat inden for sit retsområde nægter nogen person lige beskyttelse af lovene. (…)

Argumenter imod lovforslaget:

Hvis den skulle blive vedtaget og træde i kraft, ville den [=loven] ikke øge beskyttelsen af personer (…) Tværtimod ville den [=loven] have tilbøjelighed til at ødelægge den sans for ansvarlighed på lokalt niveau over for personer og ejendom (…) som alene kan sikre beskyttelse og regeringseffektivitet blandt frie folk.

Denne lov som udfordrer [del]staternes relative regeringseffektivitet og deres regeringskontorers hæderlighed, og som placerer den føderale regering [=unionsregeringen] i rollen som en vilkårlig diktator der på tvangsmæssig vis har taget magten over [del]staterne, deres embedsmænd og deres borgere i lokale politiske spørgsmål, den [loven] ville gøre ubodelig skade på den ånd af gensidig respekt og tillidsfuldt samarbejde, der er mellem den føderale regering og [del]staterne, som er afgørende for effektiv regeringsførelse.

s. 68 Note 3 Robert Charles

Billede af Robert Charles i avisen New Orleans Daily Picayune fra 27. juli 1900

– en sort mand der havde fået nok

Der er få kendte eksempler på fysisk afrikansk-amerikansk modstand mod segregationen, Jim Crow-lovene og lynchningerne, men Robert Charles’ historie er ét af dem. Han var født i 1865 i New Orleans, havde uddannet sig selv ved at læse meget og var oprørt over Jim Crow-lovene og de mange lynchninger i slutningen af århundredet som han mente afrikansk-amerikanerne skulle forsvare sig imod. Derfor havde han også selv våben. Han arbejdede desuden for at afrikansk-amerikanere skulle emigrere til Liberia (en afrikansk stat for frigivne amerikanske slaver; grundlagt af USA og selvstændig stat i 1847). Da han 23. juli 1900 sad med en sort ven på en veranda i et overvejende hvidt boligområde, gjorde det tre politibetjente mistænksomme, og de begyndte at udspørge de to venner. Charles opfattede deres adfærd som chikanerende, det kom til håndgemæng, og han og den ene betjent skød efter hinanden uden at ramme. Charles slap væk til sit hjem, men blev opsporet og flygtede igen efter at have skudt to betjente.

Nu blev en menneskejagt sat i gang, og samtidigt samlede en stor mængde hvide fra byen sig og krævede lynchning af Charles. New Orleans’ sorte bydele blev hærget i de næste tre dage; tre afrikansk-amerikanere blev dræbt og over 50 kvæstet. Til sidst blev Charles fundet i en bygning, som så blev sat i brand. Charles blev dræbt på flugt ud af bygningen, men volden mod de sorte bydele fortsatte flere dage endnu.

Robert Charles’ skæbne blev til en legende blandt sorte, og han ses af nogle som en forløber for Black Panthers og afrikansk-amerikanske oprør i de store byer efter 1950 (se kapitel 4).

s. 68 note 4

Link til hele Booker T. Washingtons tale

s. 69 Frederick Douglass – eks-slaven der blev borgerretspioner

Oversættelse af

Citat fra “My Bondage and My Freedom”

“Jeg trækker vejret, og se! den ejede genstand [slaven] bliver et menneske. Jeg ser mig forgæves omkring efter en som vil drage min lighed som menneske i tvivl, gøre krav på mig som sin slave eller fornærme mig. Jeg prajer en drosche – jeg bliver sat ved siden af hvide mennesker – jeg når til hotellet – jeg går ind ad den samme dør – jeg bliver vist ind i den samme stue – jeg spiser middag ved det samme bord – og ingen bliver stødt… Jeg finder mig overalt betragtet og behandlet med den samme venlighed og ærbødighed som hvide bliver vist. Når jeg går i kirke, bliver jeg ikke mødt med nogen næse i sky eller hånlig læbe der siger “Ingen adgang for niggere her!

s. 70 note 5

Link til W.E.B. Du Bois: The Souls of Black Folks, 1903.

s. 70 note 6 oversættelse

”…ved at afslå at give denne begavede tiendedel nøglen til viden, kan noget menneske så ved sine fulde fem forestille sig at de [=denne tiendedel] uden videre vil opgive deres længsel og blive tilfredse med at være brændehuggere og vandbærere?”

s. 70 Oversættelse af W.E.B. du Bois: The Souls of Black Folks (uddrag)

W.E.B. du Bois: Sorte menneskers sjæle

…”efter egypterne og inderne, grækerne og romerne, germanerne og mongolerne er negeren en slags syvende søn, født med at se verden gennem et slør og begavet med synskhed i denne amerikanske verden – en verden som ikke efterlader ham nogen egentlig selvbevidsthed, men kun lader ham se sig selv gennem åbenbaringen af den anden verden. Det er en besynderlig følelse, denne dobbeltbevidsthed, denne følelse af altid at se sig selv gennem andres øjne, af at måle sin sjæl med et målebånd fra en verden som, underholdt, ser til med foragt og medlidenhed. Man føler altid sin dobbelthed – amerikaner, neger; to sjæle, to tænkemåder, uforsonet dobbelt stræben; to stridende idealer i én mørk krop, hvis vedvarende styrke er det eneste der holder den fra at blive revet i stykker…”

s. 71 note 9

Om afrikansk-amerikanernes situation i 1908 (e-bog)

s. 72 Oversættelse af NAACP’s mål 1911

”At fremme lige rettigheder og at udrydde kaste- eller racefordomme blandt USA’s borgere; at fremme farvede borgeres interesser; at sikre dem uhindret stemmeret; og at øge deres muligheder for betryggende retfærdighed ved domstolene, uddannelse til børnene, beskæftigelse i overensstemmelse med deres evner og fuldstændig lighed for loven.”

s. 73 Oversættelse af

Historikeren og journalisten Nicholas Lemann siger at migrationsbølgen “var en af de mest omfattende og hurtigste interne massebevægelser i historien -- måske den største som ikke var skabt af en umiddelbar trussel om ødelæggelse eller hungersnød. I rene tal overgår den en hvilken som helst anden gruppes migration – italienere eller irere eller jøder eller polakker – til [USA]. For sorte betød migrationen at de forlod det der altid havde været deres økonomiske og sociale fundament, for at finde et nyt.

s. 73 note 13

Oversigtsartikel om The Great Migration, link

s. 75 Oversættelse

Nedenstående er et uddrag fra et brev til avisen fra en læser i Mississippi 13. maj 1917.

”Kære Sir: jeg har læst Chicago Defender og set så mange annoncer om arbejde i nord så jeg tænkte jeg ville skrive til Dem om min situation. Jeg arbejder hårdt i syden og kan knapt nok tjene nok til livets ophold. Jeg har en kone og et barn og kan næsten ikke brødføde dem. Jeg tænkte jeg ville skrive og bede Dem om oplysninger om hvordan jeg får skaffet pas(1)typo3/ til mig selv og min familie. Jeg vil ikke efterlade min familie når jeg næsten ikke kan skaffe dem brødet her og jeg ved det ville gå dem meget dårligt hvis jeg forlader dem. Hvis der er nogen agenter i syden, der har ikke været nogen i Lutcher hvis de ville komme her ville de kunne skaffe i hvert fald 50 mand. Vær venlig Sir at lade mig høre fra Dem så hurtigt som muligt. Det var så alt....

typo3/(1)dvs. togbillet

s. 77 Ku Klux Klan (Oversættelse)

Grundlæggeren af det andet KKK, William J. Simmons, beskrev organisationens mål således:

"at beskytte hjemmets hellighed og kvindelighedens kyskhed; at opretholde hvides overherredømme; at indlære og trofast indpode en høj åndelig filosofi gennem en ophøjede ritualer; og ved hjælp af en praktisk hengivenhed at bevare, beskytte og opretholde den rene amerikanismes særlige institutioner, rettigheder, privilegier, principper og idealer."

s. 78 note 4

Link til folder uddelt af KKK i Mississippi i 1964

s. 79 note 20 Den sorte middelklasses historie og udvikling under The Great Migration

Udviklingen i status og social lagdeling blandt afrikansk-amerikanere fra slavetiden til 2.Verdenskrig(1)

Allerede i slavetiden opstod en lagdeling blandt sorte: slaver med hvide forfædre havde gavn af deres lysere hud og andre hvide træk, fordi de havde større chancer for at komme til at arbejde som tjenere i slaveejerens hus (som fx kokke, butlere, chauffører), mens de mørkere afroamerikanere fik det hårde fysiske arbejde. Som husslaver mødte mulatterne overklassens kultur og livsstil, som de søgte de at efterligne efter frigørelsen, og som personlige tjenere for de hvide slaveejere lærte mulatslaverne (uformelt) et håndværk eller fag som de kunne bruge i tjeneste for hvide efter frigørelsen. Meget tyder i øvrigt på at mulatter var overrepræsenteret blandt frigivne i slavetiden.

Det var derfor klart for alle sorte i slavetiden at lys hud og hvide træk var en værdifuld egenskab. De hvide behandlede mulatterne som om de var bedre end de mørkere afroamerikanere, og denne opfattelse blev internaliseret af mulatterne selv, ligesom den til en vis grad udviskede skellet mellem dem og de hvide.

Så selv om mulatter, ifølge one-dropteorien, aldrig kunne blive en særlig social gruppe, som de blev andre steder i verden, kom de til at udgøre grundlaget i den sorte middelklasse efter frigørelsen.

Denne lagdeling blandt afroamerikanerne eksisterede ret uændret frem til 1.Verdenskrig hvor The Great Migration skabte en ny sort middelklasse  som der opstod behov for i de voksende, og segregerede, sorte byfællesskaber: læger, præster, lærere, forsikringsagenter, bedemandsforretninger mm.  De udgjorde en ambitiøs og langt mere forskelligartet gruppe end mulatterne der for det meste arbejdede i funktioner uden formel uddannelse og med hvide som arbejdsgivere: i cateringbranchen, som barberer, overtjenere, skræddere, kokke etc. – jobs som gav høj prestige blandt afroamerikanere fordi de var tilgængelige for så få. Mulateliten boede også i hvide boligkvarterer eller eliteområder i de sorte boligkvarterer.

Gruppen var således ikke speciel pga. velstand eller traditionelt fine jobs – men blev anerkendt pga efternavnet og slægten (som jo kunne ses på hudfarven) – og begge disse forudsætninger skulle være til stede for at tilhøre eliten, ikke blot én af dem. Denne mulatelite kunne afvise deres døtres ægteskaber med mørkhudede afroamerikanere, selv hvis disse tilhørte den nye sorte elite efter 1.Verdenskrig – man bevarede altså hudfarven ved ægteskaber inden for den ret lille gruppe. Livsstilen i gruppen var præget af den hvide overklasses værdier: udsøgt smag, sans for etikette og foragt for black English: det blev kaldt dialect language, ligesom afskyen for dele af den sorte kultur var tydelig: ”any vulgar display of wealth, overdressing, and mad rush for amusements”.

Efter 1.Verdenskrig opstod en ny hvid elite som ikke havde nogen tilknytning til de traditionelle overklasseværdier, og derfor heller ikke til mulatgruppen. Tværtimod søgte denne hvide elite at afgrænse sig fra mulatgruppen ved at udelukke den fra de hvide uddannelsesinstitutioner, sociale sammenhænge osv.

Den nye sorte middelklasse der opstod i kølvandet på The Great Migration, var et resultat af Jim Crow-lovene og segregationen som skabte behov for sorte der var uddannet i alle de professioner et moderne samfund havde behov for, og som man ikke kunne få eller ville have hvide til at udføre. På den måde skabte de isolerede sorte byområder monopoler for sorte i alle erhverv – og dermed en sort middelklasse. Som nævnt ovenfor var det en meget forskelligartet gruppe der udgjorde denne middelklasse: der findes både en lavere og en højere middelklasse, og den sidstnævntes fokus på sin erhvervede (højere) uddannelse var én måde den kunne afgrænse sig fra den lavere sorte middelklasse på.

Uddannelse af ambitiøse sorte i Syden begyndte allerede under Borgerkrigen hvor de første uddannelsesinstitutioner for afroamerikanere blev grundlagt. Efter krigen blev der oprettet offentlige skoler, også på high school-niveau, for tidligere slaver, og det første egentlige universitet blev etableret i 1867. I år 1900 fandtes der 99 uddannelsesinstitutioner for sorte i Syden, men der gik ikke mere end i alt ca. 3000 studerende(2)typo3/ på dem, og det begrænsede naturligvis væksten i den sorte middelklasse. Fra 1915 begynder antallet af studerende på de sorte uddannelsesinstitutioner at stige, men først i 1940’erne sker en voldsom stigning (fra 5.000 i 1915 til næsten 40.000 i 1940)(3)typo3/, også som følge af stærkt øgede økonomiske tilskud til skolerne fra både hvide og sorte institutioner.

(1)Bygger på fremstilling af Karyn R.Lacy: Blue-Chip Black (=BCB). Race, Class , and Status in the New Black Middle Class, især s.44-50 (University of California Press 2007)

(2)BCB s. 49

(3)BCB s. 50

s. 80 Marcus Garvey. Sort separatisme og nationalisme

Garvey forklarer selv mødet (med KKK-lederen) således: (oversættelse) ”Jeg anser Klanen, de angelsaksiske klubber og foreningerne for hvide amerikanere, for at være bedre venner af negerracen end alle andre grupper af hykleriske hvide tilsammen. Jeg sætter pris på redelighed og ærligt spil. I kan kalde mig Klanmedlem hvis I vil, men enhver hvid mand er et potentielt Klanmedlem, når det drejer sig om negerens sociale, økonomiske og politiske konkurrence med hvide, og det nytter ikke at lyve om det.”

s. 82 note 25

Link til billeder fra Harlem Renaissance

s. 85 note 34

Link til den første afrikansk-amerikanske reporter ved en pressekonference i det Hvide Hus i 1944

s. 87 note 38

Link til sorte soldaters forhold under krigen

s. 87 note 40 Om One drop-reglen

Et historisk sociologisk og juridisk princip til at klassificere racer i USA. Reglen er at en person med blot én afrikansk forfader/moder (”èn dråbe afroamerikansk blod”) betragtes som afroamerikaner. Princippet opstod i 1800-tallet og blev juridisk gyldigt i det 20.århundrede, først i Tennessee i 1910. I 1924, med Racial Integrity Act, bliver princippet til lov. I slavetiden var en fri person af blandet race blevet betragtet som hvid selv hvis han/hun var af op til 1/8 eller ¼ afroamerikansk herkomst (tallet varierede fra stat til stat). Indførelsen af princippet som lov må derfor ses i sammenhæng med Jim Crow-lovene i Syden og segregationen som skabte behov for præcist at kunne definere racerne – men også i sammenhæng med datidens ideer om racerenhed. En fortaler for disse, Madison Grant fra New York, skrev i sin bog fra 1916, The Passing of the Great Race: "The cross between a white man and an Indian is an Indian; the cross between a white man and a Negro is a Negro; the cross between a white man and a Hindu is a Hindu; and the cross between any of the three European races and a Jew is a Jew." Se link

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)