- Hvorfor er det i historiefaget særligt vigtigt at være opmærksom på, hvilken tilgang der anvendes?
- Hvad er historiefagets genstandsfelt?
- Hvad er et paradigme, og hvad menes der med, at historiefaget er polyparadigmatisk?
- Forklar begrebet ‘historieteori’
- Forklar forskellen mellem idiografiske og nomotetiske tilgange i historiefaget.
- Hvorfor er der blandt nogle historikere skepsis overfor nomotetiske tilgange til faget?
- Forklar hvad der menes med at historie er ‘faget på midten’
- Hvorfor har historiefaget traditionelt været set som et humanistisk fag?
- Hvad kendetegnede ‘historisme’? Og hvilke forhold lagde man vægt på, for at etablere historie som et videnskabeligt fag?
- Hvad betyder ‘postmodernisme’?
- Hvordan udfordrede postmodernismen historiefaget?
- Hvad indebar den ‘sproglige’/’kulturelle’ vending for historiefaget?
- Hvorfor ser mange historikere ikke historiefaget som et egentligt samfundsvidenskabeligt fag, samtidig med at faget undersøger samfund og samfundsforhold?
- Hvordan ændredes fokus i samfundsvidenskaberne i 1960’erne og 1970’erne?
- Hvad betyder forskellen mellem at lægge vægt på aktører og strukturer?
- Hvordan kan samfundsvidenskaber medvirke til nye forståelser af årsag og virkning i historiefaget?
- Forklar hvad der menes med at en kilde er repræsentativ.
- Hvordan kan samfundsvidenskabelige tilgange påvirke synes på periodisering i historiefaget?
- Hvilke forskelle og ligheder er der mellem historiefaget og naturvidenskabelige tilgange?
- Hvilke forhold i historiefaget gør, at der i dag formentlig ikke findes positivistiske historikere?
- Nævn eksempler på, at man i historiefaget anvender naturvidenskabelige erkendelser og metoder.
- Hvad er ‘Big History’?
- Saml op på historiefagets tilknytning til forskellige videnskabelige fakulteter på baggrund af figur 18.
