Fra fortid til historie, 2. udgave

Historisk diskursanalyse: Sprog og magt

1. Hvad betyder ‘diskurs’?
2. Hvorfor får sprog så stor en betydning for den videnskabelige tilgang, når man ser virkeligheden som socialt konstrueret?
3. Hvad fokuserede Michel Foucaults på i sine undersøgelser? Og hvorfor er historisk diskursanalyse særligt relevant i forhold til at undersøge disse forhold?
4. Hvilke forhold og problemstillinger er særligt relevante at belyse i kønshistorie?
5. Hvilken rolle og betydning har køn ifølge Joan Wallace?
6. Hvilke forhold og problemstillinger er i fokus i postkolonial historie?
7. Hvad er ‘eurocentrisme’ og ‘stereotyper’?
8. Hvad var hensigten med Edward Saids undersøgelser? Og hvorfor er historisk diskursanalyse relevant i forhold til at undersøge disse forhold?
9. Hvilke typer af kildemateriale er særligt relevant at inddrage når man arbejder med historisk diskursanalyse?

Begrebshistorie –ideers og begrebers forandring over tid

1. Hvad er fokus i begrebshistoriske undersøgelser?
2. Hvorfor taler man om forskellige ‘betydningslag’ i begrebshistorie?
3. Hvad var Reinhart Kosellecks formål med udviklingen af begrebshistorie som tilgang i historiefaget?

Af hvilke grunde kritiseres de sproglige tilgange i historiefaget?

1. Kulturhistorie: Historisk antropologi og mikrohistorie
2. Hvad dækker begrebet ‘kultur’ over i en historiefaglig sammenhæng?
3. Hvad var baggrunden for at der i 1960’erne kom øget fokus på kulturhistorie?
4. Hvordan adskiller kulturhistorie sig fra andre tilgange i historiefaget?
5. Hvilke udfordringer er der i at anvende kulturhistorie?
6. Hvad betyder ‘antropologi’?
7. Hvorfor er det relevant at inddrage den antropologiske tilgang i historiefaget?
8. Forklar ‘thick description’
9. Hvad kendetegner mikrohistorie? Og hvordan adskiller denne tilgang sig fra den historiske antropologi?
10. Af hvilke grunde kritiseres historisk antropologi og mikrohistorie?

Erindringssteder – fortidens tilstedeværelse i vores hverdag

1. Hvad er et ‘erindringssted’?
2. Forklar ‘historiekultur’
3. Hvordan kan man sige at Pierre Nora udvidede fokus i historiefaget?
4. Forklar forskellene mellem erindringssteders materielle, symbolske og funktionelle lag.
5. Hvad mener nogle historikere er problem ved at forske i erindringssteder som historiefaglig tilgang?

Den materialistiske historieskrivning

1. Forklar ‘materialisme’.
2. Hvilken rolle spiller klassekamp i historiefaget for Karl Marx?
3. Forklar figur 21.
4. Hvad er ‘produktivkræfter’?
5. Forklar forskellen ‘basis’ og ‘overbygning’.
6. Hvorfor kan man i dag se materialistisk historieskrivning som uafhængigt af politisk synspunkt?
7. Af hvilke grunde kritiseres historisk materialisme som tilgang i historiefaget?

Økonomisk historie

1. Hvad kendetegner økonomisk historie?
2. Hvorfor kan det være relevant at inddrage modeller og statistik i historiefaget? Og hvilke udfordringer er der forbundet hermed?
3. Hvad er en ‘hypotese’?
4. Hvad betyder det at noget er ‘kontrafaktisk’?
5. Hvorfor kan kontrafaktiske perspektiver være relevante at inddrage i historiefaget? - og hvorfor særligt i økonomisk historie?
6. Af hvilke grunde kritiseres økonomisk historie?

Historisk sociologi

1. Hvilke forhold er det særligt relevant at inddrage historisk sociologi for at belyse?
2. Forklar Charles Tillys analyse af staters opståen.
3. Hvorfor kan det være relevant at foretage historiske sammenligninger?
4. Af hvilke grunde kritiseres historisk sociologi?

Geografisk historie og ‘la longue duree

1. Hvad var det nyskabende i Braudels tilgang til historiefaget?
2. Forklar de tre ‘tider’ Braudel opererer med.
3. Kom med eksempler på, at geografiske, klimatiske osv. forhold har betydning for fortidige samfund.

Økohistorie og oversete forhold i den tidligere historieskrivning

1. Hvordan adskiller økohistorie sig fra geografisk historie?
2. Hvilke forhold kommer i fokus når man anvender en økohistorisk tilgang i historiefaget?
3. Hvad var det nyskabende i Jared Diamonds økohistoriske analyser?

Big History og menneskehedens fremtid

1. Hvordan ændres historiefagets rammer i Big history som tilgang?
2. Hvilke begreber er centrale for Fred Spier?
3. Hvordan forklarer Fred Spier historiske forandringsprocesser?