Kampe for ligestilling

Ved undervisning i denne bog bliver mange af de faglige mål samt kernestof dækket. Vi vil fremhæve disse, der arbejdes med i bogens nedslag:

Faglige mål:

• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:

• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder

Spørgsmål, der kan bruges til at starte emnet op:

1. Hvilke forventninger har I til køn?
2. Er der særlige kønsidealer knyttet til kvinder og mænd?
3. Kan I komme på eksempler på såkaldt kønnet sprog?
4. Overvej, hvorfor vi bruger kønnet sprog.
5. Hvorfor er ligestilling en del af FN’s verdensmål?
6. Hvorfor er ligestilling mellem kønnene bæredygtigt?
7. Hvorfor opfattes feminisme ofte som et negativt ladet ord?
8. Er det kun kvinder, der kan være feminister?
9. Hvad forbinder I selv med feminisme?

Øvelse til introduktionen:

Få eleverne til at tage stilling til, om deres holdning er baseret på fakta eller følelser. Eks. Hvis nogle elever mener, at rigtige mænd ikke græder, men er man så en forkert mand, hvis man græder? Er der nogle situationer, hvor det er ok at græde? Se Youtube-videoerne og tal generelt om kønsidealer og forventninger til køn. Dette kan I så vende tilbage til løbende i forløbet, for hvor kommer disse forventninger fra?

Videoer:

• Kasper Hjulmands tale i lufthavnen.
• Mette Frederiksen om nedlæggelsen af mink-erhvervet.

Fun facts om ligestilling (eller måske er det slet ikke sjovt?):

1. Fra 1999 til 2024 har der været en ligestillingsminister i Danmark. Ligestilling har dog aldrig været et område for sig selv, og ligestillingsministeren har dermed altid været minister for andre områder samtidig. Ligestilling har i de 25 år været knyttet til 15 forskellige ministeriet og 17 forskellige ministre har været ansvarlige (se artikel).
2. Da børn uden for ægteskab i 1937 fik ret til deres fars navn og arv, udgjorde de hver tiende nyfødte. I 2015 fødes mere end hver anden baby uden for ægteskab.
3. I 2019 var kun 27% af lederstillinger besat af kvinder i Danmark. Det gør, at Danmark indtager en global 95. plads, når det kommer til kønsdiversitet i lederskab.
4. Tal fra Danmarks Statistik i 2019 viser, at løngabet mellem mænd og kvinders gennemsnitsløn i 2018 var på 12,8 procent. Med andre ord tjente kvinder i 2018 87 kroner og 20 øre, hver gang en mand tjente 100 kroner.
5. I bogen Invisible Women: Exposing Data Bias in a World Designed for Men fra 2019 undersøger forfatteren Caroline Criado Perez, hvordan såkaldte kønsblinde data har sat mænd i centrum. Et eksempel er, når man tester bilers sikkerhed. Her bruger man som oftest testdukker, der er udformet ligesom ’gennemsnitsmanden’ i forhold til højde, kropsbygning og vægt.
6. Kvinder producerer op mod 80% af verdens fødevarer. Kvinder ejer omkring 15% af den dyrkede jord.