Arbejdsspørgsmål:
- Hvad er karakteristisk for tredje- og fjerdebølgefeminismen?
- Hvilken rolle har Danmark haft i verden efter 1990?
- Hvilken betydning har det internationale samarbejde haft om ligestilling for Danmark?
- Hvordan har den politiske og økonomiske udvikling været i Danmark?
- Hvordan er befolkningen i Danmark sammensat, og hvordan er den forskellig fra tidligere?
- Hvilken rolle spillede familien som institution i perioden?
- Hvordan kan ligestilling måles på områder som uddannelse, barsel og løn?
- Hvordan oplever etniske minoritetsunge, at de er repræsenteret i ligestillingen i Danmark?
- Hvordan kan sociale medier bruges i forhold til at fremme ligestilling gennem kampagner som #MeToo?
- Hvordan har både loven og synet på homoseksualitet ændret sig?
- Hvilke mål med hensyn til ligestilling blev der kæmpet for i perioden og hvorfor?
- Hvordan og hvorfor har opfattelsen af køn har udviklet sig i perioden?
Øvelse:
Se Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla 2020 og rapperen Tessas nytårstale fra Deadline 2021 for at diskutere, hvordan det står til med ligestilling Danmark i dag. Se også på de to taler med kildekritiske øjne. Dertil kan man bruge disse refleksionsspørgsmål til at diskutere de to taler:
- Hvad vil henholdsvis Sofie Linde og Tessa opnå med deres taler, og hvilken betydning har de platforme, de holder talerne på?
- Hvilke(n) feminismebølge(r) repræsenterer henholdsvis Sofie Linde og Tessa?
- Hvilken viden fra forløbet kan du bruge til at forklare de tendenser, Sofie Linde og Tessa giver udtryk for i deres taler?
Opgave: SoMe og kampe for ligestilling
- Find profiler på TikTok, Instagram eller Facebook, der har fokus på køn. Hvis du ikke kender nogle, så kan du finde #herligesvend, #kvindekenddinstat, #everydaysexismprojectdenmark, #feminist, #dittodittodk og se eventuelt, hvem de følger.
- Vælg to-tre profiler ud og se, hvad deres fokus er i forhold til køn og ligestilling. Hvem er de? Hvad mener de? Hvad er deres/profilens tendens?
- Hvilken rolle spiller sociale medier og influencere for opfattelsen af køn og kampe for ligestilling?