Historiefaget handler om fortiden, og det handler om, hvordan mennesker bruger fortiden. Mange af os har forskellige opfattelser af, hvordan ting i fortiden er foregået, men én ting er sikker: Fortiden ændrer sig ikke. Den ér sket. Det, der ændrer sig, er måden, vi opfatter og bruger den på. Det er en af årsagerne til, at vi skal være kildekritiske. Ikke kun med det kildemateriale, vi møder i undervisningen, men generelt med de informationer, vi møder i vores hverdag. Det kan være i nyhederne, på sociale medier, i film og tv-serier og mange andre steder. Historie er nemlig alle steder, og det er noget af det, begrebet historiebevidsthed dækker over. Vi er alle skabt af historien, og vi er alle sammen med til at skabe ny historie.
Historiefaget beskæftiger sig som sagt med fortidige perioder og begivenheder, men de skal altid sættes i perspektiv til vores egen samtid. Historie som begreb indbefatter både fortid, nutid og fremtid. Vi skal bruge fortiden til at forstå vores nutid og forhåbentlig gentage succeser og undgå at gentage fejlene. De begreber, der knytter sig til vores historiebevidsthed, er fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning.
Læg mærke til ordet fortidsFORTOLKNING. Der findes ikke én sandhed, da flere mennesker kan opfatte samme begivenheder forskelligt. Igen er dette årsagen til, at vi skal lave kildekritik. Vi kan aldrig finde frem til én endegyldig sandhed om, hvad der er sket. Men vi kan ved hjælp af kilder og kildekritik fortolke os frem til en sandsynlig version af begivenhederne. Det afhænger af, hvor repræsentativt vores kildemateriale er, og hvilke spørgsmål vi stiller til kilderne.
Historiebrug
Vi bruger alle sammen fortid og historie. Vi gør det i hverdagen både i private sammenhænge og i samfundsmæssige sammenhænge somme tider som underholdning og somme tider på en faglig og videnskabelig måde. Men hvad vil det sige, at vi bruger fortid og historie? Kort fortalt betyder det, at vi bruger vores viden og bevidsthed om tidligere hændelser til for eksempel at forklare ting, der sker i vores nutid.
Historiefaget i gymnasiet handler netop ikke kun om fortiden, men også om, hvordan vi bruger den. Der er mange måder at bruge historien på, og de forskellige former for historiebrug overlapper hinanden. Der er for eksempel tale om historiebrug, når vi opfatter historien som en slags læremester, altså at vi bruger erfaringer fra fortiden til at forklare de valg, vi træffer i nutiden. Vi kan også bruge historien som et perspektiv, hvor fortiden bruges til at skabe et møde med noget nyt og anderledes.
Et eksempel på dette kan være, hvis vi sammenligner fjerdebølgefeministernes kamp for seksuel ligestilling med førstebølgefeministernes kamp for det samme. Her kan jeres historielærer måske finde på at sige noget i retning af: ”Tænk på, at i 1800-tallet havde man jo ikke sociale medier, og derfor havde forkæmperne for seksuel ligestilling ikke samme muligheder for at udtrykke sig, som fjerdebølgefeministerne har i dag.” På den måde bruges det historiske perspektiv til at forklare, hvordan kampen for ligestilling har udviklet sig. En anden form for historiebrug er, når vi opfatter historien som en del af vores identitetsdannelse og dermed giver historien en rolle i forbindelse med vores selvforståelse. Det kan for eksempel være, hvis kvinder i dag siger ”vi” eller ”os” om dem, der i 1800-tallet kæmpede for stemmeret til kvinder. Man kan også bruge historien som et argument. Det er det, man gør, når man bruger fortiden som et argument for beslutninger i nutiden.
Eksempel: Hvis en debattør i dag siger, at #MeToo-bevægelsen er vigtig, fordi kvinder ikke skal falde tilbage i rollen som passive subjekter, der kun er til for at tilfredsstille manden, præcis som det var tilfældet i 1800-tallet. Her bliver et mere end hundrede år gammelt kønssyn brugt som skræmmeargument for at legitimere en nutidig bevægelse. Der findes som sagt mange måder at bruge historien på, og vi udtømmer ikke emnet i dette afsnit, men den sidste form for historiebrug, vi vil nævne, er, når historien bliver brugt til underholdning. Det er det, vi blandt andet ser i historiske romaner, computerspil, spillefilm og tv-serier. Her har historien én funktion, og det er at underholde.
I denne bog arbejder vi med historien som underholdning, da det er det, film som Suffragette og Milk har som deres primære formål. Prøv selv at tænke over, hvor tit du møder historien brugt som underholdning, eller hvordan du selv forholder dig til og bruger historien.
