Samlet tidslinje – Danmark:
- 1849: Grundloven blev vedtaget. Ca. 15% af den danske befolkning blev stemmeberettiget. De 7 F’er var undtaget. Der blev indført tokammersystem – Forslaget til kvindelig valgret blev første gang fremsat af Fredrik Bajer og vedtaget i Folketinget, men nedstemt i Landstinget. Flere borgerlige frihedsrettigheder blev indskrevet i Grundloven, eks. ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.
- 1851: Mathilde Fibiger skrev og udgav brevromanen Clara Raphael, hvori hun udtrykte ønske om åndelig ligestilling. Romanen var med til at sætte kvinders rettigheder på den offentlige og den politiske dagsorden.
- 1857: Ugifte kvinder over 25 år fik ret til at arve og ret til at drive virksomhed. Valgte de at blive gift, overgik deres formue og forretning til deres ægtemand.
- 1871: Dansk Kvindesamfund blev stiftet af bl.a. Fredrik og Mathilde Bajer.
- 1875: Kvinder fik akademisk borgerret (ret til at gå på universitetet). Nielsine Nielsen tog en studentereksamen privat (så det var dyrt) og søgte derefter Kirke- og Undervisningsministeriet om liv til at læse på Københavns Universitet. Efter halvandet år fik hun i 1875 lov til at læse medicin på Københavns Universitet. Dermed fik kvinder ret til akademiske uddannelser (undtagen teologistudiet).
- 1880: Gifte kvinder fik lov til at arve og drive virksomhed.
- 1883-1887: Sædelighedsfejden (Centrale aktører var bl.a. Elisabeth Grundtvig, Georg Brandes og Bjørnstjerne Bjørnson).
- 1886: Kvindelig Fremskridtsforening blev stiftet af bl.a. Mathilde Bajer og Johanne Meyer (nogle steder står der 1885, men det præcise årstal er ikke så vigtigt. Det vigtigste er, at foreningen blev stiftet, fordi de ikke mente, at Dansk Kvindesamfund tog nok stilling i spørgsmålet om valgret til kvinder).
- 1886: Venstrepolitikeren Fredrik Bajer fremsatte et lovforslag om kommunal stemmeret til kvinder. Dette forslag blev fremført igen og igen af Venstre og Socialdemokratiet op gennem de følgende årtier, men resultatet var hver gang det samme: Forslaget blev vedtaget i Folketinget, men afvist af det Højredominerede Landsting.
- 1899: Gifte kvinder blev myndige.
- 1901: Kvinder, der arbejdede i industrien, fik ret til fire ugers barselshvile med mulighed for økonomisk støtte uden fattighjælps virkning, det vil sige tab af valgret, pligt til tilbagebetaling med mere. I 1901 var der desuden systemskifte i Danmark, hvilket betød at folketingsparlamentarismen blev indført i praksis.
- 1903: Kvinder kunne gå i gymnasiet og få en studentereksamen på lige fod med mænd (indtil da havde man som kvinde kun kunne få en studentereksamen ved at være såkaldt privatist - hvor man betalte for privatundervisning).
- 1908: Kvinder fik kommunal valgret.
- 1915: Kvinder (fruentimmere) og tyende (folkehold) fik politisk valgret (det blev skrevet ind i Grundloven).
- 1918: De fire første kvinder vælges til Folketinget. Fem kvinder vælges til Landstinget.
- 1919: Den første lov om ligeløn for offentligt ansatte, og i 1921 kom loven om kvinders og mænds lige adgang til stillinger i det offentlige.
- 1921: Med undtagelse af militæret og kirken fik kvinder nu adgang til hele det offentlige arbejdsmarked.
- 1922: Gifte kvinder fik sideordnet forældremyndighed over egne børn i ægteskabet, samt ret til at komme i betragtning som indehavere af forældremyndighed ved skilsmisse.
- 1924: Nina Bang blev Danmarks (og verdens!) første kvindelige minister. Hun var undervisningsminister og medlem af Socialdemokratiet.
- 1930: Straffeloven blev ændret, så det fra 1933 blev lovligt at være homoseksuel i Danmark (det blev dog stadig set som en psykisk sygdom).
- 1948: De tre første kvindelige præster ordineres.
- 1950: De første kvindelige dommere konstitueres ved Østre Landsret.
- 1953: Revidering af Grundloven, hvilket bl.a. betød, at tronfølgeloven ændres, så en prinsesse nu kan blive dronning, hvis hun ikke har nogle brødre. Landstinget blev afskaffet.
- 1960’erne: Som følge af velfærdsstatens udvikling kom flere kvinder på arbejdsmarkedet i 1960’erne og frem. Det er dog vigtigt at huske, at arbejderklassens kvinder havde haft arbejde uden for hjemmet i mange år før dette.
- 1961: Det blev muligt for kvinder at beholde deres eget efternavn, når de blev gift.
- 1966: Den første p-pille kom på markedet.
- 1970: Rødstrømpebevægelsen blev stiftet.
- 1971: Rødstrømpebevægelsen oprettede Femølejren.Kvinder fik adgang til militæret.
- 1972: Dronning Margrethe II blev Danmarks regent.
- 1973: Loven om fri abort blev vedtaget i Folketinget.
- 1976: Ligelønsloven blev vedtaget. Loven skulle sikre lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
- 1979 (1983): Kvinfo oprettes.KVINFO er et videns- og udviklingscenter for ligestilling og køn, der har eksisteret som selvstændig institution siden 1982. KVINFO har primært arbejdet med at formidle viden om køn og ligestilling, dels gennem selvstændig forskning og dels gennem formidling, dokumentation og indsamling af eksisterende kønsforskning. (Kilde: Danmarkshistorie.dk).
- 1981: Homoseksualitet blev fjernet fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiske sygdomme.
- 1984: Mænd fik mulighed for at tage barselsorlov.
- 1985: Rødstrømpebevægelsen gik i opløsning.
- 1999: Danmarks første ligestillingsminister blev udpeget.
- 2011: Danmark fik sin første kvindelige statsminister med socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt.
- 2017: Transkønnethed blev fjernet fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiske sygdomme.
- 2017: #Metoo-bevægelsen satte en global dagsorden med massive beskyldninger om seksuelle krænkelser i filmbranchen.
- 2020: Tv-vært Sofie Linde fortalte i august 2020 sin egen personlige historie med sexchikane, og derved satte hun gang i en ny bevægelse, hvor kvinder i mange forskellige brancher stod frem for at gøre op med seksuelle krænkelser og chikane. Vi kan kalde det en dansk anden bølge af #Metoo. Det betød blandt andet, at Morten Østergaard gik af som leder for De Radikale, og Frank Jensen gik af som overborgmester i København.
