Arbejdsspørgsmål:
- Hvad er karakteristisk for førstebølgefeminismen i England?
- Hvilken rolle spillede England i verden i perioden?
- Hvilken betydning havde Englands rolle i verden i forhold til spørgsmålet om ligestilling?
- Hvordan har den politiske og økonomiske udvikling været i England i perioden?
- I hvilke sociale lag var befolkningen inddelt i perioden?
- Hvilken rolle spillede familien som institution i perioden?
- Hvordan foregik kampen for kvinders valgret?
- Hvilke mål med hensyn til ligestilling blev der kæmpet for i perioden og hvorfor?
- Hvordan og hvorfor har opfattelsen af køn har udviklet sig i perioden?
Eksempel på arbejderboliger i Liverpool:
Liverpool er en af de byer, der vokser voldsomt under industrialiseringen i England. Eksemplet her fra Museum of Liverpool, hvor de viser et boligområde og beskriver forholdene:
Opgave:
- Gå ind på linket og kig først på illustrationen af boligerne. Hvad lægger I mærke til?
- Lyt til beskrivelsen eller læs den nedenstående (oversat til dansk). Hvilke boligforhold havde arbejderklassen i England? Hvad undrer I jer mest over? Hvorfor blev der bygget så mange relativt dårlige boliger i Liverpool?
- Se denne YouTube-video. Hvad viser billederne fra Liverpools boligblokke fra 1900-tallet, og hvad fortæller de forskellige mennesker?
- Hvordan kunne de engelske arbejdere leve op til tidens kønsnormer om, hvordan man var en såkaldt rigtig mand og rigtig kvinde?
Beskrivelsen oversat til dansk:
Denne model viser 124 tre-etagers boligblokke, der engang stod overfor St Anne Street Police Station, lige nord for Liverpools bycenter. Disse boliger blev bygget i første kvartal af 1800-tallet. De var bygget ryg mod ryg, havde lidt ventilation eller udendørs plads, og ingen af husene havde VVS, varme eller elektricitet i husene.
Normalt var der kun et værelse på hver etage. Stueetagen i hvert hus blev normalt brugt som en fælles stue, hvor familien lavede mad, spiste, vaskede og lavede huslige pligter sammen. Værelserne ovenfor blev brugt som soveværelser. Det var ikke usædvanligt for en hel familie at dele en soveplads.
Da disse boliger blev bygget i 1820'erne, boede der omkring 125.000 mennesker i Liverpool. Da de blev revet ned i 1907, var befolkningen på omkring 750.000 mennesker. Overbelægning blev et reelt problem i løbet af 1800-tallet, da tusindvis af mennesker kom til Liverpool for at finde arbejde eller for at undslippe fattigdom på landet. Meget få mennesker havde noget privatliv, og de fleste boede ubehageligt tæt på deres naboer og familie. Epidemier og sygdom spredt gennem disse overfyldte samfund var ikke ualmindelige.
Overbelægning og fattigdom gjorde Liverpool til et utroligt usundt sted at bo, og de mennesker, der boede i huse som dem i denne model, var nogle af de mest uheldige i byen. I 1840 levede omkring en tredjedel til halvdelen af alle fødte børn ikke til deres 5-års fødselsdag. En undersøgelse udført i 1842 viste, at gennemsnitsalderen for dødsfald for arbejdende mennesker i Liverpool kun var 15 år, mens den for de rigere klasser var 35 år.
I 1907 var der 563 mennesker, som boede under denne tætte og overfyldte boligform. Overbelægningen og de dårlige forhold førte til, at dødsraten for beboere i disse boliger var tre gange højere end i resten af Liverpool. Boligen blev kondemneret, og som næsten alle andre eksempler af sin art blev den revet ned.
Øvelse:
I England spillede Suffragette-bevægelsen en stor rolle i kampen for valgret til kvinder. En af bevægelsens udfordringer var, at regeringen i en vis grad kontrollerede pressen, hvilket betød, at mange af suffragetternes aktioner ikke var kendt i offentligheden. De kom simpelthen ikke i medierne. Dette ændrede sig, da suffragetten Emily Davison den 8. juni 1913 til Derby gik ud foran kongens hest og døde. Hun gjorde det for at skabe opmærksomhed på kvinders valgret. Se nedenstående YouTube-klip af episoden, og svar på følgende spørgsmål: Hvad var suffragetternes mål og midler? Overvej, hvorfor Emily Davison var villig til at ofre sit liv for sagen.
Suffragette Emily Davison knocked down by King's horse at Epsom.
Analyse af plakater om og af suffragetterne:
Brug linket og vælg to plakater ud:
- Hvad viser disse plakater?
- Lav en kildekritisk analyse af plakaterne
- Opstil en problemstilling, hvor begge plakater skal anvendes for at besvare problemstillingen
- Sammenlign plakaterne med de to plakater, der er i bogen
Opgave om anti-suffragette bevægelsen:
Ikke alle kvinder i England ønskede stemmeret. Brug linket og find ud af:
- Hvorfor kæmpede nogle kvinder imod stemmeret til kvinder?
- Hvordan blev de kvindelige suffragetter fremstillet på plakater af anti-suffragette bevægelsen?
Perspektivering til USA og kampen for politisk ligestilling:
Se følgende YouTube-video på 6 min:
- Hvornår begyndte de amerikanske kvinder at organisere sig?
- Hvornår fik de amerikanske kvinder og alle amerikanske mænd politisk ligestilling?