Global politik

Åbn undermenuer...

Opgaver til kapitel 1: Hvilken verdensorden?

 

Forskellen mellem Historie og International Politik: Fig.1.1, s.8
1. Hvori består det generelle i de tre spørgsmål som figuren opregner under IP?

2. Prøv at formulere et tredje spørgsmål.

3. Diskutér hvor stor forskellen er mellem de to fag, historie og International Politik, ud fra spørgsmålene i figuren. Burde overlapningen mellem de to ellipser være større?


USA som centrum for verdensordenen: Fig. 1.2, s.11
1. Der er i figuren skelnet mellem én supermagt og seks stormagter. I hvor høj grad kan dette skel underbygges af fig.1.3 (s.12) og fig.1.9 (s.30)?

2. Overvej i hvor høj grad USAs magtposition i verden alene skal vurderes ud fra sådanne målelige kriterier.

3. Undersøg omfanget af USAs aktuelle økonomiske problemer, jf. s.12 om finanskrisens betydning (se f.eks. J. Ørstrøm Møller i Danskernes Akademi, 9.2.2011 (www.dr.dk). 


Hvad er vigtigst systemer eller enheder?: Boks, s.13  
1. Danmarks optagelse i NATO i 1949 kan forstås enten ud fra systemforklaringen eller ud fra enhedsforklaringen eller en kombination af de to. Angiv ved hjælp af boksteksten hvordan de to forklaringstyper kan anvendes i dette tilfælde. Angiv herefter ved hjælp af teksten s.16 hvordan de to typer kan anvendes til at forklare Danmarks deltagelse i Irak-krigen.

2. Overvej betydningen af de to forklaringstyper i forbindelse med nutidige beslutninger, f.eks. Irak-beslutningen i 2003.

3. Giv eksempler på at struktur/aktør diskussionen er relevant inden for samfundsfags tre andre discipliner: sociologi, økonomi, politik.


Det internationale samfund og verdensordensmodeller: s. 16-20
1. Tegn en akse med orden og anarki i hver sin ende. Placér nationale samfund (evt. forskellige samfund) og det internationale samfund (evt. opdelt mellem globalt og europæisk) på aksen, og begrund placeringen (tag udgangspunkt i fig. 1.4). Overvej tendenser der peger i retning af at placeringerne er på vej til at ændre sig.

2. Fig. 1.5: Forklar forskellen mellem de tre mulige verdensordener, brug også teksten s. 17-18. Diskutér pilenes berettigelse.

3. Diskutér fordele og ulemper ved de tre modeller, herunder især USAs hidtidige rolle som hegemon.

4. Gå tilbage til s.12-16 (herunder boksen s.15) og forklar de indbyggede årsager til at hegemonimodellen (unipolariteten) menes at have en begrænset levetid.


Grundopfattelser i amerikansk udenrigspolitik: Fig.1.16, s.22
1. Prøv med egne ord at sammenfatte hvorfor internationalismen som en af de to hovedtraditioner fremtræder i tre forskellige varianter. 

2. Underbyg hvorfor Bush-administrationen 2001-09 må rubriceres som tilhørende den neo-konservative retning. Inddrag også boksen s.40.

3. Overvej ud fra politiske handlinger og offentlige tilkendegivelser hvor Obama-administrationen skal placeres i figuren. Brug bl.a. s.23-25 (herunder boksen) og kap.2, s.73-75. Anvend ved placeringen mere end én af de fire hovedstrømninger.


Økonomisk vækst 2007-2050: Fig. 1.7, s.26
1. Angiv mindst tre konklusioner der kan udledes af figuren.

2. Find frem til vækstprocenterne for de fem økonomier fra 2005 til i dag. Sammenlign væksten før og efter 2008 (2005-07 og 2009-11, evt. senere) og vurdér finanskrisens indvirkning på den prognose der er gengivet i figuren (brug f.eks. www.worldbank.org til at finde væksttallene).


Udviklingen i verdensbefolkningen: Tab.1.1, s.28
1. Lav en grafisk fremstilling af udviklingen ud fra de absolutte tal.

2. Diskutér betydningen af denne udvikling for magtfordelingen i verden.


Diskussion af multipolaritet: s. 28-34
Konklusion s.33: På kort sigt er der ikke nogen entydig udvikling mod en ny multipolaritet. 

1. Konklusionen bygger bl.a. på kritik af de talmæssige opgørelser på det militære og økonomiske område. Forklar.

2. Inddrag boksen s.29 til at underbygge konklusionen.

3. Gennemgå fig. 1.10 og fremhæv de forhold der taler hhv. for og imod konklusionen. 


Historiens genkomst: Boks s. 33
1. Iflg Robert Kagan er verden ikke blevet forandret med Den kolde Krigs ophør (The world has not been transformed). Angiv tre forhold som han mener understøtter historiens kontinuitet. 

2. Prøv at finde konkrete eksempler på de kontinuitetsfaktorer han omtaler.

3. Diskutér i hvor høj grad han har ret i sit hovedsynspunkt om historiens genkomst (læs evt. først om Fukuyama s. 41-44). 


Ikke-statslige aktører og scenerne i International Politik: s. 34-36
1. Opregn i punktform de ikke-statslige aktører der omtales i afsnittet.

2. Giv for hver af dem konkrete eksempler på at de kan optræde som aktører i international politik.

3. Vurdér i hvor høj grad de to figurer 1.11 og 1.12 er med til at understrege pointen om den statslige aktørs svækkelse. Diskutér herunder om figurerne giver et korrekt billede af virkeligheden.  


Europa og den bløde magt: s. 36-40
1. Forklar ud fra fig. 1.13, s.38 forskellen mellem hård og blød magt, og angiv andre eksempler end bogens fra hhv. hverdagslivet og fra international politik. 

2. Hvilke forhold har været bestemmende for den udvikling der er søgt illustreret i fig. 1.14? Hvordan har udviklingen påvirket hhv. USAs og EUs magtstilling?

3. Diskutér om udviklingen mod den bløde magts øgede betydning er entydig, og om Mark Leonards vision i boksen s.39 er realistisk.


Antal demokratiske lande i verden: Tabel 1.2, s. 42
1. Hvilke konklusioner kan udledes af tabellen?

2. Forklar hvorfor tallene i tabellen er central for Fukuyamas tese. Inddrag den demokratiske fredstese s.103-04.

3.Opdatér tallene ud fra den angivne kilde og diskutér udviklingen.


Forudsætninger for Fukuyamas teori: s. 42-44
1. Opregn de tre forudsætninger for teorien der diskuteres i afsnittet.

2. Gengiv kritikken af de tre forudsætninger.

3. Diskutér i hvor høj grad det arabiske forår i 2011 understøtter Fukuyamas teori


Hovedpunkter i Huntingtons teori: s. 45-48 + fig. 1.16, s.44
1. Gør rede for den historiske udvikling der iflg. Samuel Huntington har ført til at civilisationer i dag har fået en langt mere fremtrædende placering som aktører i international politik. Forklar herunder hvilke hovedaktører der er gået forud, og hvilken udvikling i det 20. århundrede der har skabt forudsætningerne for civilisationernes betydning.

2. Hvordan understøttes de angivne årsager til civilisationskonflikter af fig. 1.16?

3. Indhent oplysninger der kan uddybe omtalen af én eller to af de fire typer stater der omtales; f.eks. hvorfor Ukraine er et cleft country, og hvilken betydning det har eller illustration af staters optræden i rollen som core states.


Diskussion af Huntingtons teori: s. 48-50
1. Teksten opregner en række eksempler på at civilisationskonflikter er blevet mere fremtrædende. Diskutér eksemplernes egnethed som illustration. 

2. Er krigene i Irak og Afghanistan udtryk for civilisationskonflikter? 

3. Lav overskrifter til de fem kritikpunkter på s.50. Overvej hvilke af punkterne der er vigtigst som kritik af teorien, og om kritikken må føre til en forkastelse af teorien.


En fælles verden: s. 51-55
I boksen s.54 hedder det i næstsidste afsnit: Sandheden er at vi trods globalisering og øjeblikkelig mediedækning af begivenheder og tendenser i den store verden stadig ja, måske i højere grad end for tyve eller 50 år siden lever i vores egne små verdener.

1. Hvordan understøtter boksens tekst denne opfattelse?

2. Overvej om du er enig i opfattelsen. Inddrag de fire fælles problemer omtalt i bogens tekst (jf. også boksen s.51 n.) og om de er egnede til at skabe en fælles global bevidsthed.

3. På hvilken måde kan fig. 1.19 s.53 bruges til at illustrere opfattelsen?


Statssystemets udvikling: Fig. 1.20, s. 55
1. Gennem historien har statsbegrebet ændret karakter, og det bruges også i dag på forskellig måde. Forklar med egne ord forskellen mellem de tre statsbegreber der skelnes mellem i figuren, og anfør eksempler der viser at alle tre former for stat eksisterer i dag. 

2. Overvej hvorfor nationalstatsidéen har haft og stadig har så stærk en tiltrækningskraft. 

3.Forklar årsagerne til udviklingen mod postmoderne stater. Brug teksten s.56 og sondringen mellem formel og reel suverænitet.


Svage stater: Fig. 1.22, s.57
1. Find oplysninger om forholdene i Somalia og/eller Pakistan og vurdér om de to staters placering på akserne i figuren er korrekt. Indtegn evt. en eller to andre svage stater i figuren.

2. Overvej for alle fire aksers vedkommende om der er grund til ikke at placere Danmark alleryderst på akserne. 

3. Find eksempler på stater i Europa der er placeret anderledes end Danmark.

4. Hvem er den stærkeste magt: Danmark eller Pakistan? Inddrag fig. 1.21 s.56.


Truslen fra svage stater: s. 58-60
1. På hvilke måder udgør eksistensen af svage stater en trussel mod stærke stater i Europa? Opdel tekstens fremstilling heraf i underpunkter.

2. Undersøg hvilke verdensdele / regioner der især er præget af svage stater ved brug af hjemmesiden: www.fundforpeace.org

3. Er perspektivet om en todelt verden omtalt til sidst s.60 realistisk?