Opgaver til kapitel 5: Dansk udenrigspolitik i en ny verden
Er Danmark stadig en småstat?: s. 178-180
1.Tre træk anses karakteristiske for småstater (s.178, 1.sp. øv.). Iflg. teksten er Danmarks præg af småstat blevet mindre udtalt m.h.t. alle tre træk inden for de senere år. Forklar hvad der lig-ger til grund for denne udvikling. 2.Overvej om den fortolkning der anlægges i afsnittet afspejler en idealistisk eller en realistisk opfattelse af international politik og om det er rigtigt at hævde at forskellen mellem stor-magter og småstater har en tendens til at blive mindre tydelig. 3.Hvordan opfatter Per Stig Møller iflg. boksteksten s.178 Danmarks rolle som småstat? Sammenhold hans opfattelse med ændringerne i de tre småstatstræk. 4.Sammenlign Per Stig Møllers opfattelse med Erik Scavenius (boks s.189). Overvej om forskellene alene kan forklares med en ændret historisk situation.
Europamodeller: Figur 5.1, s. 181
1.Forklar forskellen mellem det fragmenterede og det integrerede Europa. 2.Overvej i hvilken af de to modeller småstaternes stilling er bedst. Inddrag argumenterne fra afsnit 1. 3.Nogle (især EU-modstandere) vil hævde at de to modeller repræsenterer et falsk alternativ. Prøv at forklare denne kritik.
Konstruktivisme og dansk EU-skepsis: Boks s. 183
1.Forklar hvordan konstruktivismen adskiller sig fra de tidligere gennemgåede teoriretninger (idealisme og realisme). 2.I figuren nederst i boksen er med pile angivet hvordan konstruktioner fører til en bestemt politisk argumentation. Forklar med egne ord hvordan alle de seks lodrette pile skal forstås. 3.Overvej om den danske EU-skepsis udelukkende skal forklares konstruktivistisk. Sammenhold med de forklaringer der er anført under punkterne s.181-82.
De danske EU-forbehold: s. 182+184
1.Præcisér hvori forbeholdene over for (1) ØMUen (økonomisk monetær union), (2) forsvarssamarbejdet, (3) retlige og indre anliggender består. 2.Anfør ud fra fremstillingen i teksten argumenter for og imod forbeholdenes afskaffelse. 3.Undersøg på de politiske partiers hjemmesider holdningen til forbeholdenes afskaffelse. Angiv herefter partiernes placering for og imod forbeholdene på en akse. Begrund placeringen.
Øger eller mindsker EU suveræniteten?: s. 185-187
1.Opstil argumenter for og imod at Danmarks suverænitet mindskes gennem medlemskab af EU. Inddrag sondringen mellem formel og reel suverænitet og fig. 5.3, s.187. 2.Illustrér figurens to tolkninger af handlemulighederne med konkrete politikområder, f.eks. arbejdsløshedsbekæmpelse, fødevaresikkerhed, klimapolitik.
Udenrigspolitiske målsætninger: s. 189-192
1.Forklar forskellen mellem de tre typer målsætninger med brug af de tre nøgleord: overlevelse, velfærd, værdier. 2.På hvilken måde skulle indholdet i skemaet s.190 ændres hvis EU-politik blev udskiftet med USA-politik? 3.Prøv selv at finde eksempler på uenigheder der passer med de tre typer der er opstillet s. 191-92. Og overvej din egen holdning til uenighederne.
Udenrigspolitisk indflydelse: Model s. 193
1.Determinanter. Beliggenheden bliver i teksten fremhævet som en vigtig determinant. Prøv med historiske eksempler at vise hvorledes Danmarks beliggenhed (f.eks. strædepositionen) både har givet Danmark muligheder og indflydelse i international politik, men også har medført begrænsninger. 2.Kapabiliteter. Forklar forskellen mellem hårde og bløde kapabiliteter og hvordan forholdet mellem dem har udviklet sig for Danmarks vedkommende, jf. s.178-80. 3.Instrumenter. Vis hvordan nogle af de instrumenter der står til rådighed for Danmark, kan udledes af determinanter og kapabiliteter (pilen til venstre i modellen).
Udenrigspolitiske adfærdsformer: Fig. 5.6, s. 195
1.Forklar med brug af begge akser, USAs og Danmarks placering i modellen og den bevægelse der er markeret med pilene. 2.Overvej om der er mulighed for at Danmark igen havner i feltet med tilpasningspolitik. Inddrag fig. 5.1, s.181. 3.Hvilke stater ville man kunne placere i feltet med passiv politik?
Anders Foghs opgør med fortiden: Boks s. 196
1.Gengiv hovedpointerne i boksteksten. 2.Læs hele afsnit 4 og anfør argumenter imod hans tolkning af den historiske udvikling. Kom herunder ind på alternative tolkninger af samarbejdspolitikken under den tyske besættelse, af fodnotepolitikken i 1980erne og af Foghs egen udenrigspolitik i 2000erne. 3.Udvid kritikken af Foghs historieopfattelse ved at inddrage svar på de tre spørgsmål skrevet med kursiv i fig.5.7, s.197. 4.Vurdér hans udsagn: Trækker man linjen op til i dag, så synes jeg, Danmark står som en mere stolt nation, der kan være sig selv bekendt.
Model af en sikkerhedspolitisk beslutningsproces: Figur 5.8, s. 198
1.Gengiv med egne ord modellen opbygning, herunder især betydningen af den stiplede kasse. 2.Hvilken opfattelse af situationen lå bag USAs reaktion (invasionen af Afghanistan) på terror-angrebet d. 11.september 2001? Overvej i hvor høj grad den sikkerhedspolitiske grundopfattelse og de historiske erfaringer spillede en rolle for denne opfattelse. 3.Forklar den danske beslutning 19.3.2011 om at deltage i et militært angreb på Libyen ved hjælp af modellen. Brug ordførertaler og betænkning fra Folketingets hjemmeside (www.ft.dk, søg: Folketingsbeslutníng B 89), evt. suppleret med avisartikler fra Infomedia. Redegør for evt. forskelle i sikkerhedspolitisk grundopfattelse og opfattelse af situationen mellem partierne.
Den dualistiske danske tradition: s. 199-201
1.Forklar konklusionen s.201, 2.sp.: Følger man den dualistiske måde at anskue historien på, er der altså ikke noget grundlæggende nyt i at Danmark i dag fører en aktivistisk udenrigspolitik 2.Den dualistiske tradition er søgt illustreret i fig. 5.9, s.200. Forklar hvorfor begge de to hoved-elementer (determinisme og internationalisme) og alle seks delelementer er med til at fremme småstatens interesser.
Former for aktivisme: s. 202-204
Diskutér i hvor høj grad udenrigspolitisk aktivisme behøver at være forbundet med brugen af mili-tære midler. Inddrag sondringen mellem blød og hård aktivisme og argumentationen i boksen s.203.
Globaliseringsstrategier: s. 205-207
1.Lav et skema hvor de fem globaliseringsstrategier er placeret i venstre spalte. Skemaets hoved deles op mellem 1) globaliseringsdimension og 2) politikområde. Udfyld skemaet ud fra oplys-ningerne i teksten og hvad du i øvrigt ved. 2.Diskutér om man kan hævde at Danmark i dag er på vej tilbage til en offensiv strategi på miljø-området.
FN-politik og Danmarks deltagelse i Irak-krigen: Boks s. 209
1.Repetér FN-pagten, kap.VII (s.118) og baggrunden for USAs beslutning om angreb på Irak i 2003 (s.121-22). 2.Forklar ud fra boksteksten hvordan VK-regeringen har kunnet hævde at Danmarks deltagelse i krigen var i overensstemmelse med FN-pagten (hent evt. de resolutioner der henvises til på FNs hjemmeside: www.un.org). 3.Hvilke indvendinger kan rettes mod argumentationen i boksen og påstanden om overensstemmelse? 4.Diskutér i hvor høj grad forholdet til FN stadig er prioriteret højt i dansk udenrigspolitik.
Danmarks udviklingsbistand og udenrigspolitiske målsætninger: s. 208-214
1.Karakterisér Danmarks placering i forhold til andre rige lande ud fra fig. 5.12, s.208. 2.Hvordan kan man forklare Danmarks forholdsvis høje bistandsprocent? Inddrag boksen s.210 og fig. 5.13, s.211 til at vise at bistanden tjener flere udenrigspolitiske målsætninger (jf. også fig. 5.4, s.190). 3.Angiv med konkrete eksempler hvordan målsætningerne i bistandspolitikken kan komme i konflikt med hinanden. 4.Forklar hvilke målsætninger der kommer til udtryk i hver af de fem hovedpunkter i VK-regeringens udviklingsstrategi fra 2010 (boksen s.213-14). Diskutér målsætningernes priorite-ring ud fra kritikken i sidste del af boksen.
