Opgaver til kapitel 2: Trusler skifter karakter
Introduktion til trusler: s. 62-64
De centrale pointer i afsnittet kan sammenfattes i følgende fire overskrifter: 1. Globale trusler før og nu
2. Krigshyppighed og krigstyper
3. Trusler mod stater og mod individer
4. Snævert og bredt trusselsbegreb Læs afsnittet og forklar herefter hvad de fire overskrifter dækker over.
Statistik om krige: Tabel 2.1, s. 63
Uddyb tabellen oplysninger m.h.t. 1. typer af krige og udviklingen heri
2.antal krige forskellige stater har involveret i
3.antal år forskellige stater har været involveret i krig Find de supplerende oplysninger i The miniAtlas of Human Security
Årsager til krig: Boks, s. 66
1.Forklar hvad det vil sige at der hersker anarki i det internationale system, og hvorfor anarki kan være årsag til krig. 2.Anarkiforklaringen er en forklaring på systemniveau (jf. figuren i boks s.13). Andre forklaringer er på statsniveau (nationale interesser) og individniveau (enkeltpersoners værdier / præferencer). Giv eksempler på krige hvis udløsning kan forklares på de to sidste niveauer.
Kriges aftagende betydning: Punkterne s. 66-68
1.Gengiv med egne ord de fore forhold der tyder på at krige får en stadigt aftagende betydning i forholdet mellem stater. 2.Overvej for hvert af de fire forhold svagheder i den anførte argumentation. Inddrag herunder opfattelswer omtalt i kap.1 (Huntington s.45-48 og Kagan s.33). 3.Underbyg bogens argumentation ved hjælp af Human Security Report 2009/10 www.hsrgroup.org
Hovedtrusler og sammenhængen mellem dem: Fig. 2.2 s. 69 + boks s. 70-71
1.Læs boksteksten (ESS) og find steder der illustrerer nogle af pilene i figuren. 2. Forklar hvorfor der er tegnet en stiplet kasse i figuren. 3. Find den seneste trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (fe-ddis.dk, se efter Efterretningsmæssig risikovurdering).
Amerikanske trusselsvurderinger: s. 69-75
1. Forklar indholdet i Bush-doktrinen, herunder forskellen mellem forebyggende og foregribende magtanvendelse (jf. fig. 2.3, s.72). 2. Hent USAs seneste officielle sikkerhedsstrategi (NSS 2010 på www.whitehouse.gov/issues/defense). Læs s.4-9 og angiv hvordan USA i dag prioriterer truslerne. 3. Hvorfor har præsident Obama valgt at lægge mere vægt på truslen fra a-våbnene? Og på hvilken måde håber han at mindske truslen? Inddrag NSS 2010, boksen s.74 og talen i Prag, marts 2009 (jf. s.25 og Det hvide Hus hjemmeside).
Former for terrorisme: s. 76-79
Lav et 9-felts skema med oversigt over terrorismeformer. I forspalten anføres tre former: national terrorisme I (etnisk betinget), national terrorisme II (ideologisk betinget), international terrorisme. I skemaets hoved sondres mellem: mål, midler, eksempler.
Forklaringer på terrorisme: s. 79-83
1. Der sondres mellem 4 modeller til forklaring af den internationale terrorisme. Angiv for hver dem (1) deres hovedfokus i overskriftform, (2) evt. sammenhæng med en andre forklaringer og (3) hvilken kritik der kan rettes mod dem. 2. Boksen s.81: Diskutér om terrorisme kan sammenlignes med hooliganisme. Find eksempler på at home-grown-terrorisme også eksisterer i Danmark.
Sikkerhedsbegrebet: Fig. 2.5, s. 85
1.Hvordan er forskellen mellem brugen af begrebet sikkerhed i daglig tale og i International Politik illustreret på figuren? 2.I figuren sondres mellem trusler mod staten og mod nationen. Forklar forskellen mellem de to typer trusler ved hjælp af figurens begreber og med inddragelse af teksten i boksen s.88. 3.Er det rigtigt, som Mogens Camre synes at hævde, at truslen mod den danske nation i dag er større end truslen mod den danske stat?
Bred sikkerhed: Fig. 2.7, s. 87
1.Figuren viser hvilke trusler der udover de militære hører ind under det brede sikkerhedsbegreb. I hvor høj grad er Danmark udsat for denne type trusler? Overvej nogle konkrete forhold for hver af de fire sikkerhedstrusler der har særlig relevans for Danmark (inddrag boksen s.89). 2.I hvilken udstrækning er NATO-alliancens strategi fra 1999 præget af det brede sikkerhedsbegreb, jf. boksen s.140?
Magtbalance og kollektiv sikkerhed: s. 92-96
1.Forklar med egne ord forskellen mellem magtbalance og kollektiv sikkerhed. Inddrag fig. 2.9 og fig.2.10. 2.Sammenfat de fire kritikpunkter af hhv. magtbalanceordningen og den kollektive sikkerhed i overskrifter og/eller sammenhænge illustreret med pile (f.eks.: fare for at balancen tipper våbenkapløb). 3.Forklar pointen i Alf Ross kritik af det kollektive sikkerhedssystem i boksen s.95.
