Opgaver til kapitel 4: Globalisering - hvad, hvordan og for hvem?
Definition af globalisering: Boks, s. 148
1. Overvej om de to definitioner på globalisering der gives i boksen, svarer til det indhold du lægger i begrebet. Begrund en evt. præference for en af de to definitioner. 2. Der nævnes på samme side syv eksempler på globalisering. Supplér med andre eksempler. Forklar hvordan og om de passer med definitionerne i boksen. Foreslå herefter andre mulige definitionsmuligheder.
Globaliseringsindeks: Tabel 4.1, s. 152
1. Forklar tabellen opbygning. Sammenlign målingen af globaliseringens omfang med den måling der ligger til grund for fig. 4.1, s.149. Diskutér undersøgelsernes validitet (= gyldighed: måler man det man ønsker at måle?). 2. Ligesom tilfældet er for andre lande, varierer tallene for Danmark en del både hvad angår områder og underkategorier. Prøv at forklare nogle af disse forskelle. 3. Sammenlign Danmark med et af de andre lande og giv forklaringer på forskellene.
Globaliseringens nøgleord: s. 150-155
1. Angiv fra teksten nogle konkrete eksempler på hvad de fem nøgleord dækker over. Hvilke andre eksempler kunne have været nævnt? 2. Forklar forskellen mellem øgede forbindelser og øget afhængighed, og overvej om der nødvendigvis vil være en forskel. Inddrag her boksen s.151. 3. Nærhed: Forklar hvorfor der er forskel på de to første globaliseringsbølger og den sidste. 4. I hvor høj grad mener du at der er skabt eller ved at blive skabt en global bevidsthed? Underbyg med eksempler der peger både i den ene og den anden retning. Inddrag fig. 4.2 og tekstboksen s.54.
Globaliseringens dimensioner: s. 155-160
1. Forklar hvad hver af de fem dimensioner i globaliseringen går ud på (brug eksempler) og hvilke forskelle der er mellem dem. 2. Angiv sammenhænge mellem dimensionerne, især hvordan den økonomiske globalisering påvirker de øvrige. 3. Diskutér om Tim Sloth Jørgensen (forsvarschef 2008-10) har ret i den citerede udtalelse: Hele verden må i dag siges at være dansk interesseområde. 4. Angiv argumenter for og imod at der kan sættes lighedstegn mellem den kulturelle globalisering og amerikaniseringen. 5. Forklar hvordan den politiske globalisering kommer til udtryk på miljøområdet. Inddrag s.131-34 i kap.3. I hvor høj grad kan man her sige at den politiske globalisering halter bagud? (jf. forholdet mellem økonomisk og politisk globalisering, boks s.159: Et globalt Somalia?)
Holdninger til globaliseringen I: Figur 4.4, s. 161
1. Gennemgå figuren, luk bogen og prøv med egne ord at beskrive forskellen mellem de tre opfattelser der er forklaret i figuren: optimistiske globalister, pessimistiske globalister, skeptikere. Gør herunder rede for hvorfor man som globalist både kan være positiv og negativ indstillet over for globaliseringen. 2. Opstil nogle spørgsmål der kan bruges i en undersøgelse til placering af personer i en af de tre kategorier. Hvor vil du placere dig selv ud fra dine svar på spørgsmålene?
Holdninger til globaliseringen II: Tekst s. 160-166
1. Der findes både en moderat og en ekstrem fløj blandt de pessimistiske globalister (s.164). Prøv at angive nogle tilfælde hvor denne forskel kommer til udtryk, f.eks. i forbindelse med holdningen til WTO (inddrag tegningen s.127 og teksten s.126-30). 2. Overvej om der findes paralleller til denne holdningsforskel i diskussionen om Danmarks forhold til EU og i forskellen mellem danske partier på venstrefløjen. 3. Hvad kan udledes af tabel 4.2? Overvej i hvor høj grad tallene kan understøtte skeptikernes opfattelse. 4. Forklar om der er sammenhæng mellem idealisme/realisme opdelingen og opdelingen i holdninger til globaliseringen, jf. s.166.
Transformationalister og tre slags stater: Boks s. 165
1. Forklar hvordan transformationalisterne afviger fra de to hovedretninger der er gennemgået i det foregående. 2. Hvordan kan man argumentere for at postmoderne stater ved at afgive suverænitet i virkeligheden opnår større suverænitet? Jf. evt. afsnittet i kap.5, s.185-87. 3. Sammenlign opdelingen på tre slags stater i boksen med opdelingen i figur 1.20, s.55.
Illustrationer af uligheden i verden: Fig. 4.5, s. 167
1. Forklar hvordan den venstre figur (champagneglasset) skal læses, og hvad der kan udledes af den
2. Hvordan afviger den højre figur fra den venstre, og hvad kan der udledes af den? 3. Overvej om indkomstforskellene i verden er større end du havde regnet med. 4. Hvilke grundholdninger til uligheden anføres i teksten?
Målinger og karakteristik af uligheden: s. 168-174
1. Sammenhængen mellem globalisering og ulighed i verden er kompliceret. Opregn årsagerne til at den er kompliceret, herunder også de metodiske problemer. 2. Gør rede for sammenhængen mellem indkomstforskelle og levekårsforskelle. Forklar hvorfor der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem disse forskelle, og hvad der kan udledes af tab. 4.3 om sammenhængen. 3. I Samfundsstatistik kan man finde et mere udførligt HDI-indeks, hvor også enkeltlandes placering er angivet. Undersøg hvilke lande der er særlig højt og hvilke lande der er særlig lavt placeret. 4. På s.169, 1.- 2.sp. står at sammenligninger af gennemsnitlige indkomster mellem lande un-derdriver den økonomiske ulighed i verden. Forklar hvorfor det er tilfældet. Inddrag boksteksten s.171 og FNs statistik over gini-koefficienter (www.hdr.undp.org). 5. Hvad viser de to diagrammer i fig.4.6, s.171 om udviklingen i uligheden i verden?
Millenium-målene: Fig. 4.8, s. 173
1. Redegør for de otte mål og for udsigten til at hvert enkelt af målene bliver nået i 2015. 2. Find den seneste opdatering af udviklingen mod målene på FNs hjemmeside (www.un.org, hvor en årlig rapport er tilgængelig, henvisning på forsiden). Undersøg udviklingen med en op-deling på verdens regioner. 3.Hvad kan der samlet og i dag konkluderes om udsigten til at målene nås?
Sammenhæng globalisering og ulighed: s. 174-176
1.Der er hos både eksperter og politikere forskellige opfattelser af denne sammenhæng. Prøv at opregne de argumenter der understøtter de to modsatte opfattelser af sammenhængen. Inddrag af tab. 4.4. 2.Sammenhold de to syn med forskellen mellem optimistiske og pessimistiske globalister (fig. 4.4, s.161).
