Opgaver til kapitel 3: Fra anarki til orden
Orden i nationale og internationale samfund: s. 98-99
De fleste ønsker at samfundene er præget af orden frem for anarki. Forklar hvorfor det er sværere at skabe orden i det internationale samfund end i det nationale samfund. Kom ind på begrebet suverænitet og repetér kap.1, s.16-17.
Teori og ideologi: Boks, s. 100
1. Forklar hvorfor de to ellipser i figuren - teori og ideologi - overlapper hinanden. 2. Illustrer sammenhængen mellem virkelighedsbillede og ideologisk grundopfattelse. Brug f.eks. terrorismen eller eurokrisen 2010-11 som udgangspunkt. 3. Når du har læst hele afsnit 2 igennem, illustrér så forskellen mellem idealisters og realisters virkelighedsbillede med et konkret eksempel. Brug f.eks. synet på mulighederne for at forhol-det mellem USA og Kina vil udvikle sig positivt (for et realistisk syn se boksen i kap.1, s.33). 4. Hvorfor er det rimeligt at skelne mellem teori og ideologi?
Idealisme og realisme: s. 99-109
1. Hvorfor kan idealismen siges at være præget af optimisme og realismen af pessimisme? 2. Forklar hvilke perioder af de sidste 100 års verdenshistorie der især har kunnet understøtte idealismen, og hvilke der især har kunnet understøtte realismen. 3. Hvorfor har de to teorier et forskelligt syn på den europæiske integrations opståen og udvikling? 4. Hvilken af teorierne understøttes af den periode vi gennemlever i øjeblikket? Er der mest grund til optimisme eller pessimisme hvad angår udviklingen i international politik? Opregn forhold der peger i hhv. den ene og den anden retning. 5. Fig. 3.1 og 3.2: Forklar med egne ord hvad de to figurer skal vise (inddrag fig. 2.10, s.94 til forklaring af fig. 3.1), herunder hvorfor de illustrerer nogle hovedtanker i hhv. idealismen og realismen. 6. Repetér afsnittet ud fra de fem nøgleord i skemaet s.108: fremskridt, enheder, magtstruktur, adfærd, fred. Undlad at kigge i bogen.
Ændringer i IP tre niveauer: Fig. 3.5, s. 110
1.Der er en sammenhæng mellem de ændringer der foregår på de tre niveauer vist i figuren. Brug de to eksempler på grundlæggende ændringer, og vis hvordan de kan komme til udtryk på de to lavere niveauer. 2.Brug globalisering som en tredje grundlæggende ændring, og vis igen dens udtryk på lavere niveauer.
Hovedteorier og nutidens problemer: s. 109-112
1.Inddrag flere aspekter af de to konflikter omtalt i teksten, og prøv herefter at uddybe forskellene mellem de tolkninger der gives i de to hovedteorier. 2.Brug andre konflikter eller problemer i den internationale politik til at belyse forskellene mellem hovedteorierne. Brug f.eks. Libyen-krigen 2011. En anden mulighed er Kaukasus-krigen i august 2008. Hent hertil artiklen af Robert Kagan: Et træk fra Putins hånd, Information 13.8.08.
Den engelske skole orden og retfærdighed i IP: Boks, s. 114
1.Forklar hvorfor orden og retfærdighed kan stå i modsætning til hinanden, og hvorfor orden og retfærdighed er afhængige af hinanden. 2.Diskutér om orden eller retfærdighed er vigtigst i international politik. Forklar herunder for-skellen mellem pluralister og solidarister inden for den engelske skole. 3.Undersøg hvordan FN-pagten (findes på www.um.dk) vægter hhv. orden og retfærdighed. Se især pagtens kap.1: Formål og grundsætninger og inddrag det første punkt s.123, 1.sp.
Internationalt system og internationalt samfund: s. 113-115
1.Forklar forskellen mellem begreberne internationalt system og internationalt samfund. 2.Forklar hvorfor realister og idealister ser forskelligt på udviklingen frem mod et internationalt samfund. Inddrag fig. 3.7 i forklaringen.
FN's opbygning: s. 115-119
1.Lav ud fra teksten og ud fra fig. 3.8 et skema hvor Generalforsamlingen og Sikkerhedsrådet sammenlignes m.h.t.: (1) afstemningsregler, (2) medlemskab, (3) opgaver, (4) kompetence, (5) underorganer. 2.Diskutér om vetoretten i Sikkerhedsrådet bør bibeholdes. Inddrag punktet s.94, 2.sp. og punktet s. 122, 1.-2.sp.
FN-pagten kap. VII: Boks s. 118
1.Lav overskrifter og forklar forskellene mellem de artikler i FN-pagtens kapitel VII der er gengivet i boksen. 2.Hvilken af de gengivne artikler anser du for at være vigtigst? Begrund. 3.Kap. VII blev bl.a. anvendt efter at Irak i august 1990 havde angrebet og besat Kuwait under den første Golfkrig. Find resolution 678 af 29. november 1990 (www.un.org/Docs/sc/unsc_resolutions) og påvis hvordan bestemmelserne i kap. VII blev brugt (jf. bogen s. 121).
FN og det 21. århundredes konflikter: s. 119-125
1.Gennemgå FNs rolle i forbindelse med vigtige begivenheder efter Den kolde Krig. Der er s.119-22 omtalt fem. Find andre ved hjælp af ovenstående link til resolutionerne fra Sikkerhedsrådet. 2.Diskutér om den USA-ledede invasion af Irak i 2003 kan karakteriseres som et nederlag for FN. Inddrag evt. Sikkerhedsrådets resolution nr. 1441 fra november 2002 (se også bogens 1.udg. s.191). 3.Tjek den opgivne kilde under kortet s.120 for en evt. revision af kortet.
Humanitære interventioner: s. 123-124
1.Boks s.124: Sæt de fire strategier ind på en akse med +/÷ accept af humanitære interventioner i hver sin ende. Begrund placeringen. 2.Brug den engelske skoles begreber orden og retfærdighed (se s.114) til at karakterisere strategierne. Hvordan vil hhv. pluralister og solidarister forholde sig til strategierne? 3.Fin oplysninger om Responsibility to Protect (=R2P), f.eks. på Wikipedia. Placér R2P på aksen og begrund placeringen.
Øget global styring: s. 130-134
1.Diskutér repræsentativiteten i G8 og G20, og om det er rimeligt at give sådanne organer øget magt. 2.Undersøg hvad der siden finanskrisens gennemslag i 2008 er gjort gennem G20 for at mindske krisen (se f.eks. www.g20 og Wikipedia). 3.Angiv årsager til at det både m.h.t. økonomi og klima er vanskeligt at øge den globale styring. Undersøg herunder hvordan det er gået på de seneste COP-møder.
Interne, regionale og globale konflikter: s. 135-136
1.Forklar hvorfor interne konflikter i en stat let løftes op på internationalt plan og fører til forsøg på regional og global konfliktløsning. Inddrag afsnittet om svage stater (kap.1, s.55ff) og brug andre eksempler end Darfur-konflikten, f.eks. borgerkrigen i Libyen 2011. 2.Forklar teorien om sikkerhedskomplekser ud fra boksen s.136. Brug begreberne i teorien til at karakterisere konflikten mellem Israel og Palæstina i Mellemøsten (jf. s.11-12)
NATO som sikkerhedsorganisation: s. 135-142 1.Forklar forskellen mellem den formelle og den reelle sikkerhedsgaranti en stat opnår gennem medlemskab af NATO. Inddrag formuleringerne i boksen s.138. 2. Lav korte overskrifter til de fem sikkerhedsfunktioner som NATO iflg. afsnittet har: den oprindelige, tre nye efter Den kolde Krig og out-of-area-funktionen. 3.Find materiale om NATOs aktuelle rolle i Afghanistan og Libyen på organisationens hjemmeside (www.NATO.int) 4.Overvej i hvor høj grad NATO har udviklet sig fra at være en kollektiv forsvarsorganisation til i dag at være en kollektiv sikkerhedsorganisation (se fig. 2.9, s.92).
NATO's strategiske koncept: Boks s. 141-142
1.I teksten bruges ordet risici i stedet for trusler. Forklar hvorfor. 2.Opregn de risici NATO-landene menes at stå overfor iflg konceptet fra 1999. Repetér herunder forskellen mellem snæver og bred sikkerhed (s.86-87). 3.Find det endelig 2010-koncept på NATOs hjemmeside og forklar på hvilke punkter trusselsop-fattelsen er udvidet (se under The security environment, pkt. 7-15) (spørgsmålet kan evt. og-så besvares ved hjælp af teksten s.142).
EU's sikkerhedsfunktioner: Fig. 3.14, s. 144
1.Konkretisér og forklar med egne ord de tre sikkerhedsfunktioner nævnt i figuren. 2.Hvorfor er de alle udtryk for blød sikkerhedspolitik? (jf. s.85-86) 3.Hvorfor kan ønsket om Tyrkiets optagelse i EU betragtes som sikkerhedspolitik? Og hører det ind under en af de tre funktioner?
