Religiøs identitet i det senmoderne samfund
Lektion 2: Buddhismens grundlægger: Jeg tager min tilflugt til Buddha (s. 47)
Spørgsmål til bogen:
- Hvor og hvornår levede buddhismens grundlægger, Siddharta Gautama? Hvordan var hans leveforhold? Hvilken religion tilhørte hans familie?
- Gør rede for den indiske samfundsstruktur på Siddartas tid.
- Hvilken religiøs myte lå til grund for denne samfundsstruktur?
- Hvordan gik det for buddhismen i de første år? Og hvorfor?
- Hvad hedder det ældste, buddhistiske helligskrift? Hvilke tre dele består det af?
- Hvordan lyder den buddhistiske trosbekendelse?
Forslag til øvelser:
- Lav en søgning på internettet: find et atlas, der viser buddhismens udbredelse. Hvor mange buddhister findes der i verden i dag?
- Sammenlign den buddhistiske trosbekendelse med den kristne apostolske trosbekendelse. Hvilke forskelle og ligheder er der ud fra de to bekendelser mellem buddhisme og kristendom?
Supplerende materiale:
Buddha-legenden – en kort redegørelse
Legenden om Siddharta, der altså senere bliver religionsstifteren Buddha, fortæller, at han blev undfanget ved at en hvid elefant trængte ind i hans mors dronning Mayas livmoder, hvorved Siddharta blev undfanget.
Siddharta bliver spået, at han enten vil blive en stor konge eller en hellig mand. Allerede da han kommer til verden, viser han tegn på at have særlige, overnaturlige evner. Hans far kongen gør dog alt for at undgå, at hans søn følger den spirituelle vej, men i stedet bliver konge, som han er bestemt til. Derfor beskytter han sin søn mod alt ondt og modbydeligt i denne verden og forsøger at bygge en illusorisk tilværelse om omkring Siddharta, hvor alt er smukt, luksuriøst og sorgløst.
Men Siddharta er nysgerrig efter at se verden udenfor slottets beskyttende mure. Og fire ture ud i i virkelighedens verden lægger grundstenene til, at Siddharta alligevel vælger at blive en hellig mand. Her stifter han bekendtskab med lidelsen – et fænomen han aldrig før har kendt. På den første tur ser han en gammel mand. På den anden en syg. På den tredje en død. Og på den fjerde en asket – en hellig mand, der har givet afkald på al jordisk og legemlig tilfredsstillelse og kun lever i åndelig søgen. Siddharta er blevet gift med en smuk prinsesse og har fået en søn. Men han vælger det hele fra – han har indset, at også de skal ældes og dø, at det kun er en stakket frist at klynge sig til, vi elsker, og at ingen undslipper lidelsen ved det ubestandige. Han beslutter at blive discipel af den asket, han mødte på sin fjerde tur uden for slottet.
I fem år lever han som asket. Legenden fortæller, at han lever af kun ét riskorn om dagen, og at han bliver mager og syg af sult. Det afgørende tidspunkt i Siddhartas søgen efter den fuldkomne erkendelse er, da han beslutter sig for at sætte sig og meditere under et Bodhi-træ, og at blive siddende, indtil han har opnået den fulde oplysning og indsigt i tilværelsens sammenhæng. Han tager jorden til vidne – deraf den jordrørende håndstilling – eller mudra, som kendes indenfor buddhistisk meditation. Imens han sidder under bodhi-træet, bliver han udsat for alskens fristelser af den frygtelige Mara – den dæmon som holder hele Samsara, dvs. livshjulet i sit faste greb. Men Siddharta modstår alle fristelser, og efter 49 dage opnår han endelig den fulde oplysning. Fra dette øjeblik er han den Buddha (en fuldt oplyst), som giver navn til den nye religion, buddhismen.
