Sundhed

Øvelse: Forstå diagnoser

• Lyt til dette podcastafsnit, der fortæller om deres oplevelse med ADHD og denne Genstart om diagnoser til børn.
• Diskuter i grupper, hvilket indblik de to afsnit har givet jer i psykiske diagnoser.
• Diskuter om man får bedst indsigt i ADHD ved at høre fra folk med diagnosen (kvalitativ empiri), ved at undersøge statistikker om diagnosen (kvantitativ empiri) eller ved at høre fra eksperter i ADHD

Øvelse: Matrix-grupper med perspektiver på mentalt helbred

Klassen deles op i fem grupper (alt efter hvor mange elever der er), som hver får en artikel, der omhandler danskernes mentale helbred. I grupperne skal de sammen:

• Læse artiklen
• Redegøre for centrale pointer
• Anvende begreber eller teorier fra bogen til at uddybe/forklare/forstå artiklens pointer
• Finde på et diskussionsspørgsmål, som tager udgangspunkt i artiklen

Efter 20-30 minutter fordeles eleverne på fem matrixgrupper, og hver elev fra den oprindelige gruppe skal nu fremlægge, hvad de har arbejdet med, og styre en kort diskussion om artiklen.

Artikler:

1. Vi lever ikke i en diagnosekultur, men i et samfund i forandring
2. Nyt værktøj skal føre til mere præcise diagnoser. Vi skulle hellere afvikle dem, siger kritikere
3. Hvis man vil have hjælp i skolen, skal man have en diagnose
4. Vores måde at tale om mistrivsel risikerer at skabe en snæver forståelse af normalitet
5. Jeg meldte mig ud af samfundets hamsterhjul og blev forelsket i livet

Skriftlig opgave: Undersøg danskernes mentale helbred

Undersøg hvad der af materialet i bilagene kan udledes om danskerne mentale helbred. I besvarelsen skal du anvende viden om det senmoderne samfund. Du skal vurdere metodiske styrker og svagheder ved at anvende bilagene til at undersøge danskernes mentale helbred.

Bilag 4: Debatindlæg af Emma

^{_{(Emma Katrine Lyng Svensson blev diagnosticeret med ADHD og autisme, da hun var 33 år) – Information 25/4 2022}}

Underlig, kikset, udenfor. Sjusket, glemsom, på tværs. Sådan opfattede jeg mig selv som barn, og sådan ser jeg på mange måder stadig mig selv i dag. Mange års indlæring sætter spor og gør skade.

Jeg blev diagnosticeret med ADHD og autisme, da jeg var 33 år. Jeg er 36 i dag. Nogle mennesker mener, at jeg er heldig, fordi jeg først fandt ud af det så sent. På den måde slap jeg jo for at blive stemplet som ’mærkelig’ eller ’handicappet’ og kunne vokse op uden at tro, at jeg var anderledes eller havde nogle begrænsninger, som de fleste ikke har. Det er pænt ment, og jeg forstår godt, hvad de prøver at sige. Men jeg kunne ikke være mere uenig.

Stempel eller ej – jeg vidste godt, at jeg var anderledes. Jeg vidste godt, at jeg ikke passede ind, og jeg lærte hurtigt, at den autentiske version af mig selv var uacceptabel. Børn er hverken høflige eller diplomatiske, og de har et helt særligt instinkt for at opdage, hvis et barn ikke passer ind i flokken.

(…) Jeg er hverken læge, lærer eller psykolog, men som sendiagnosticeret voksen kan jeg sige, at en diagnose ikke bare er et stempel. Det er en forklaring. En nøgle til at forstå både sig selv og sine omgivelser. Det er en mulighed for at lære at være i verden uden at gå i stykker i processen. Jeg mener ikke, at det er et problem med de mange diagnoser. Jeg mener, at problemet bliver langt større, når vi diagnosticerer for lidt og for sent.