Sundhed

Øvelse: ”Børneliv i sund balance”

I 2024 startede Kommunernes Landsforening sammen med andre aktører et projekt, som hedder ”Børneliv i sund balance”, og som skal køre indtil 2030. Da formålet med projektet er at ændre borgernes adfærd, er det en form for magtudøvelse udført af myndighederne over borgerne. Undersøg, hvordan det kan ses som magtudøvelse:

• Dan dig et overblik over projektets konkrete initiativer på denne hjemmeside. Lav en kort liste i stikordsform over initiativerne.
• For hvert initiativ, overvej, hvilken form for magtudøvelse (brug kapitlets magtbegreber) der er tale om. Ofte er der tale om flere former magtudøvelse i det samme initiativ.
• Diskuter, hvorvidt initiativerne er effektive. Vil de øge børnenes sundhed også efter at projektet er ophørt?

Øvelse: Kvalitativt interview med klassekammerater

Foretag en kvalitativ undersøgelse af, hvilken rolle sundhed spiller for dine klassekammeraters livsstil, og om dette er et resultat af forskellige former for magtudøvelse. Undersøgelsen kan enten udføres en til en, to til to eller som en fokusgruppe, hvor 4-5 klassekammerater skal diskutere de spørgsmål du stiller. Undersøgelsen består af tre trin: forberedelse, interview og efterbehandling:

• Forberedelse: Formuler skriftligt 7-10 spørgsmål, som omhandler interviewpersonernes forhold til sundhed (fx KRAM-faktorerne: Kost, rygning, alkohol og motion, men også andre aspekter, såsom søvn og mental sundhed). Spørgsmålene skal både vedrøre sunde/usunde elementer af livsstilen, og hvordan fx en sund vane er opstået. Du kan have magtbegreberne (magtens ansigter, disciplin og panoptikon) i tankerne, men nævn ikke begreberne direkte i spørgsmålene.
• Interview: Foretag et ”semistruktureret interview”. Det vil sige, at du følger den struktur du har forberedt med dine spørgsmål, men samtidig stiller du uddybende spørgsmål, når det er relevant. Det er især, når du fornemmer, at interviewpersonens livsstil er resultat af magtudøvelse, at du skal stille uddybende spørgsmål. Det kan fx være, hvis regler i hjemmet, vennegrupper, lovgivning, høje priser, kampagner eller lignende har formet påvirket deres livsstil. Sørg for enten at optage interviewet eller at tage fyldige noter undervejs.
• Efterbehandling: Nu skal du koble din viden om magt (teori) med de data (empiri), du har indsamlet. Gå svarene igennem og anvend magtbegreberne til at forstå de dynamikker, som har formet interviewpersonens livsstil. Hvilken rolle har regler og forbud (magtens første ansigt) spillet? Hvordan har forældres eller skolers disciplinering og overvågning gjort, at interviewpersonen har tillagt sig nogle vaner? Har sundhedskampagner (magtens tredje ansigt) fået dem til at ændre livsstil? Osv.

Skriftlig opgave: Skriv et notat til sundhedsministeren

Du er rådgiver for Sundhedsministeren. Skriv et notat til ministeren, hvori du anbefaler en strategi til, hvordan man kan få danske børn til at dyrke mere motion. Notatet skal tage udgangspunkt i artiklen ”De fleste 11-15-årige bevæger sig for lidt” (nedenfor), og du skal anvende viden om magt.

DE FLESTE 11-15-ÅRIGE BEVÆGER SIG FOR LIDT

"Tre ud af fire skolebørn får ikke den times daglige motion, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det viser en ny rapport, hvor over 1.200 børn har haft bevægelsesmåler på.

SDU.dk - 2022

Langt de fleste danske skolebørn får for lidt motion.

En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 73 procent af de 11-15-årige ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at motionere eller på anden vis være fysisk aktiv mindst én time om dagen. Undersøgelsen er en del af Skolebørnsundersøgelsen 2022 og gennemført i samarbejde med Institut for Idræt og Biomekanik ved SDU. Lidt over 1.200 børn fordelt på 35 skoler rundt om i landet har deltaget i undersøgelsen. De har alle haft en bevægelsesmåler på benet hver dag i en uge. (…)

Pigerne bevæger sig mindst

Undersøgelsen viser, at skoleeleverne dagligt bruger i gennemsnit 50 minutter på at være fysisk aktive ved minimum moderat intensitet – det vil sige, at de bliver lettere forpustede uden at svede. Og bag dét tal gemmer der sig store forskelle. Det er nemlig pigerne, der bevæger sig mindst. Hvor 35 procent af drengene på tværs af 5., 7. og 9. klasse lever op til anbefalingerne, gælder det 21 procent af pigerne. Og jo ældre børnene bliver, jo mindre aktive er de, således er det blandt 9. klasses elever kun 20 procent af drengene og 12 procent af pigerne, der lever op til anbefalingerne. Aktivitetsniveauet er også lavere i weekenden sammenlignet med hverdage.

Bevægelse er socialt skævt

Samtidig er der social ulighed i, hvem der bevæger sig. Flere børn, 35 procent, lever op til anbefalingerne, når forældrene har en lang uddannelse sammenlignet med børn, hvor forældre har enten mellem eller kort uddannelse. Her er det 25 procent, der lever op til anbefalingerne.

Lektor Mette Toftager fra Institut for Idræt og Biomekanik er rapportens hovedforfatter. Ifølge hende bekræfter den, at der fortsat er behov for indsatser, hvis flere skolebørn skal være mere fysisk aktive.

”Vi ved, at fundamentet for et aktivt voksenliv skabes, når man er barn. Derfor er det vigtigt, at der er gode fysiske rammer, inkluderende faciliteter og idræts- og foreningstilbud, og at børnene har gode rollemodeller i deres hverdag. Det kan for eksempel være forældre og idrætslærere, som kan motivere og skabe bevægelsesglæde også blandt de ældste børn, så det er sjovt for børnene at bevæge sig. Det skal ikke være en sur pligt,” siger Mette Toftager."