Sundhed

Øvelse: Eastons model

Øvelsen her handler om, at du skal forstå dynamikken i Eastons model ved at anvende den på en case, du ved noget om.

• Tænk dig godt om, og kom på 2-3 eksempler på en politisk beslutning (fx en lov, men det kan også være et nyt tiltag fra kommunen), som har påvirket dig, eller nogen du kender. Det behøver ikke handle om sundhed. Det kan være en ændring i uddannelsessystemet, et nyt kommunalt boligbyggeri, en skolelukning, en skattelettelse eller alt muligt andet.
• Anvend Eastons model på dine eksempler med henblik på at forstå modellen og samspillet mellem det politiske system og omgivelserne. Overvej:
  • Hvorfor blev den politiske beslutning truffet? Har der været nogle aktører, som er kommet med input til det politiske system i form af krav?
  • Hvad var outcome af beslutningen? Hvilke konsekvenser fik den for de borgere den berørte?
  • Hvilken feedback fik det politiske system fra omgivelserne? Hvordan blev det dækket i medierne? Var der debat? Var der protester og krav om ændringer?
  • Kom der nyt input til det politiske system, og førte det til ændringer?

Øvelse: Undersøg en af sundhedspolitikkens aktører

Du skal nu undersøge, hvordan sundhedspolitiske aktører forsøger at påvirke den politiske beslutningsproces på sundhedsområdet.

• Vælg en aktør, som har ressourcerne til at blive taget alvorligt af medier og politikere. Det kan være:
  • En markedsbaseret aktør, såsom en af de store brancheforeninger: Bryggeriforeningen, Sundhed Danmark (privathospitaler og klinikker), DFHO (fitnesscentre)
  • En aktør fra civilsamfundet, såsom patientforeninger eller andre typer foreninger: Kræftens Bekæmpelse, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Danmarks Idrætsforbund og Cyklistforbundet
• Gå ind på aktørens hjemmeside og undersøg, hvad de arbejder for og hvordan. Typisk kan du under ”Om os”, ”I medierne” og ”Nyheder” finde eksempler på, hvilke interesser aktøren arbejder for at fremme.
• Gå dernæst på Infomedia eller på et af de store nyhedsmedier, og undersøg, i hvilke sammenhænge aktøren optræder i medierne. På Infomedia kan du lave en ”avanceret søgning” og dermed finde artikler, som både indeholder navnet på aktøren og ord som ”lovgivning”, ”lovforslag”, ”politik”, ”Folketinget”, ”minister” og lignende.
• Sammenfat kort skriftligt, hvad aktøren overordnet arbejder for, og hvilke konkrete politikker de forsøger at få indflydelse på.

Øvelse: Policyanalyse

Foretag en policyanalyse af et politisk tiltag på sundhedsområdet.

• Vælg en lov som omhandler et sundhedspolitisk emne. Det kan fx være lovgivning som omhandler:
  • Aldersgrænser for alkohol eller tobaksprodukter
  • Aktiv/passiv dødshjælp
  • Organdonation
  • Kræftpakker
  • Sundhedsreform
  • Løn og arbejdsvilkår for sygeplejersker og andre personalegrupper i sektoren
• Undersøg lovens tilblivelse og reaktionerne på den ved at finde artikler (gerne på Infomedia), som belyser hvert af elementerne i Eastons model: Input, withinputs, output, outcome og feedback. Fokuser på, hvilke aktører der har forsøgt at påvirke beslutningsprocessen, og overvej, hvilken magt de har anvendt.

Øvelse: Diskussion

Diskuter fordele og ulemper ved, at patientforeninger og andre NGO’er har indflydelse på sundhedspolitikken.

Diskussionen skal tage udgangspunkt i uddraget fra artiklen ”Kræftens Bekæmpelse er en kæmpe magtfaktor: »Du skal have papirerne i orden, hvis du skal forhandle med dem«” (nedenfor), og du skal anvende viden om magt og demokrati.

Kræftens Bekæmpelse er en kæmpe magtfaktor: »Du skal have papirerne i orden, hvis du skal forhandle med dem« (Uddrag)

"Behandlingsmulighederne i Danmark er »i for høj grad« påvirket af stærke interessegrupper, som skaber »privilegerede forhold inden for givne sygdomsområder og dermed ulighed«. Det var i hvert fald den udbredte opfattelse blandt de eksperter og iagttagere, Etisk Råd talte med, da man i 2018 udkom med anbefalinger om prioritering i sundhedsvæsenet.

Rådet kunne ikke bekræfte mistanken, men konstaterede, at den generelt manglende viden om og styring af prioritering i sundhedsvæsenet »i høj grad tillader en sådan påvirkning«.

Blandt flere mindre patientforeninger var der lutter lovord om Kræftens Bekæmpelses professionalisme, da Kristeligt Dagblad spurgte dem i 2016. Men bagsiden af det store fokus, organisationen kan tiltrække, var, at mindre patientorganisationer havde svært ved at komme til orde, lød det.

»Når man som Kræftens Bekæmpelse er meget synlig, så er man også i stand til at tiltrække flere midler. Politikerne er nødt til at være mere opmærksomme på de mekanismer og tænke på de andre patientgrupper, når de laver sundhedsaftaler,« sagde direktør i Scleroseforeningen Klaus Høm for eksempel.

Sundhedsøkonom Jes Søgaard mener også, at Kræftens Bekæmpelse har stor indflydelse, hvilket »selvfølgelig kan være med til at fastholde en skævvridning«. Han mener imidlertid ikke, at man kan bebrejde organisationen for at være god til sit arbejde.

Heller ikke sundhedsøkonom hos VIVE Jakob Kjellberg mener, at man skal »skælde folk ud for at være sindssygt dygtige«.

»De kan samle helt afsindigt mange penge ind, fordi danskerne går op i det. Og politikerne går sjovt nok op i det, borgerne går op i,« siger Kjellberg:

»Men det har bare den effekt - ud fra et mere teknokratisk synspunkt, hvor der er en lovgivning om, at alle danskere skal have sundhed for pengene - at det kan gøre det sværere at få hensynene til at balancere.«"