Sundhed

Øvelse: Partistemme og holdning til sundhed

Dyk ned i nedenstående tabel:

• Hvilke partiers vælgere er mest positive overfor højere afgifter på cigaretter, og hvilke partier er mest kritiske?
• Er der sammenhæng mellem partiernes ideologiske værdigrundlag og deres vælgeres holdning til cigaretafgifter?
• Hvilke partiers vælgere overrasker dig? Hvorfor?
• Hvilke andre variable kunne forklare nogle af de mønstre vi ser i tabellen? Overvej fx hvem der er de forskellige partiers kernevælgere.

Øvelse: Ideologisk diskussion

• Gå sammen i par og træk lod om, hvem der skal repræsentere liberalismen, og hvem der skal repræsentere socialismen. Vælg i fællesskab et af de sundhedspolitiske spørgsmål i tekstboks 6.4. Forbered hver især liberale/socialistiske holdninger og argumenter til spørgsmålet.
• Diskuter nu spørgsmålet. Husk at repræsentere din ideologi så troværdigt og overbevisende som muligt, uanset hvad du selv mener om spørgsmålet. Læs ikke bare dine egne argumenter op, men forhold dig kritisk og sagligt til modpartens argumenter.
• Når I synes, at I har haft en grundig ideologisk diskussion, kan I diskutere, hvad I selv mener om emnet. Brug også gerne ideologiske argumenter her.

Skriftlig opgave: Sammenlign holdninger til sundhed

Sammenlign de holdninger til sundhed, som fremgår af bilag 1, bilag 2 og bilag 3 (nedenfor). Du skal anvende viden om de politiske ideologier og forholdet mellem aktør og struktur.

Bilag 1: Enhedslistens sundhedspolitiske delprogram (uddrag)

(…) Enhedslistens forståelse af begreberne sundhed og sygdom tager udgangspunkt i Verdenssundhedsorganisationens (WHO) definition og den samfundsmedicinske model for årsager til sundhed og sygdom. Det betyder, at det ikke kun er det enkelte menneskes ansvar at sørge for egen sundhed. Den sociale ulighed i levevilkår spiller en stor rolle for, hvilke sundhedsrisici man udsættes for, og i hvilket omfang man har mulighed for at træffe sunde valg. Med dette udgangspunkt stilles krav til stat, regioner og kommuner om at skabe de bedste rammer og betingelser for menneskers muligheder for at leve et sundt liv. (…)

Sygdom er en del af livet uanset samfundets indretning. I sig selv fører kapitalismens måde at strukturere samfundet på til sygdom og begrænser vores muligheder for at skabe sundhed. Kapital- og virksomhedsejerne har altid forsøgt at udnytte arbejdskraften mest muligt, og det nedbryder de ansattes helbred fysisk og psykisk. Producenterne søger mest mulig omsætning med færrest mulige omkostninger. Det betyder, at de sender sundhedsskadelige produkter på markedet, og at de udnytter og skader klima og miljø med sundhedsskadelige konsekvenser. (…)

Der er mange årsager til sundhed og sygdom: Sundhed er et fælles ansvar.

Årsager til sundhed og sygdom er komplekse, og en effektiv sundhedspolitik skal rette sig imod disse forskellige typer af årsager. Det drejer sig om at forebygge sygdom og bidrage til sundhedsfremme ved at sikre alle mennesker gode leve- og arbejdsvilkår.

Der har i sundhedspolitikken længe været stærkt fokus på det enkelte menneskes individuelle livsstil, ikke mindst kost-, ryge, alkohol og motionsvaner (de såkaldte KRAM faktorer). Disse vaner har uden tvivl stor betydning for sundhed og sygdom og er desuden væsentlige årsager til forskelle i helbred imellem individer og sociale grupper. Men den personlige livsstil hænger også tæt sammen med opvækst, leve- og arbejdsvilkår, og derfor er den enkeltes livsstil ikke kun den enkeltes ansvar. Sundhedspolitikken skal understøtte muligheden for at træffe sunde valg i alle befolkningsgrupper.

Bilag 2: Amalie Lyhne om »foruroligende alliance« : De taler om dig og mig som om, vi er en svinebesætning, der bare skal give størst muligt afkast (uddrag) Berlingske 3/7 2024

Nu beder erhvervslivet staten om hjælp til at gøre arbejdskraften sundere. Hvis vi ikke er på vagt, glider forebyggelse lige så umærkeligt over i formynderi.

Som borgerlig holder jeg meget af det frie marked, som finansierer og udgør den strukturelle ramme om vores frie samfund. Men erhvervslivet alene skaber naturligvis ikke et frit samfund. Mens virksomhedernes fuldkommen ærværdige mål er at tjene penge, er der også andre hensyn at tage og andre principper at respektere. (…)

For nylig kom Dansk Arbejdsgiverforening (DA) med et udspil, som med fem konkrete forslag skal »sikre en sund arbejdsstyrke i fremtiden« til gavn for virksomhedernes konkurrenceevne.

Blandt andet ønsker DA, at regeringen fastsætter en række konkrete mål for danskernes sundhed: Hvor mange overvægtige må der være i det danske samfund? Hvor mange rygere, hvor mange inaktive? Hvor stor en andel af danskerne må drikke mere end de af Sundhedsstyrelsen fastsatte genstandsgrænser? Hvor mange må have søvnproblemer?

Hvordan målene skal nås, står hen i det nye uvisse, så man må bruge sin fantasi. (…)

Betydningen af begrebet »sundhed« har gennem årene ændret sig fra blot at betyde fraværet af sygdom til i dag at skabe indre billeder af et idealmenneske, som er ikkeryger, spiser sundt, holder sig i god form og begrænser sit alkoholforbrug. Den seneste tid er mental sundhed endda kommet til, så nu skal vi også have et rigt socialt liv, undgå stress og være følelsesmæssigt afbalancerede.

I den forbindelse er »forebyggelse« et ubetinget plusord. Alle elsker forebyggelse. For det er jo lettere og billigere at forebygge end at behandle, og har der måske nogensinde eksisteret en ryger med terminal lungecancer, som ikke fortrød alle de smøger?

Men man skal altid være på vagt, (…) når forebyggelse er på dagsordenen i velfærdsstaten. For forebyggelse kan bruges til at dirigere og forme borgerne efter statens forgodtbefindende, ligesom der ingen grænser er for forebyggelse - hverken i adfærdsmæssig eller i økonomisk forstand.

Når du er helbredt for en sygdom, kan du forlade hospitalet og vende tilbage til dit eget liv, og der skal ikke bruges flere skattekroner på dig. Forebyggelse, derimod, stopper aldrig: Du kan altid blive sundere, og staten kan altid gøre mere for dig.

^{_{Amalie Lyhne er politisk kommentator, skribent og foredragsholder.}}

Bilag 3: Vidensråd for Forebyggelse: Sygdomsforebyggelse mindsker både social ulighed og presset på sundhedsvæsenet (uddrag) – Altinget 25/10 2022

^{_{Af Rådsmedlemmer, Vidensråd for Forebyggelse (Læger og professorer med speciale i sundhedsområdet)}}

(…) Uligheden rammer socialt belastede borgere hårdest

Hver tredje dansker lever i dag med mindst én kronisk eller længerevarende sygdom, og de mest socialt belastede borgere er hårdest ramt. De får flere sygdomme, bliver tidligere syge, mærker større konsekvenser af sygdom og dør tidligere.

De har ikke valgt at få en kronisk sygdom. Nej, de er blevet ramt af kronisk sygdom, blandt andet fordi deres levevilkår øger risikoen for disse sygdomme. Netop derfor vil effektiv forebyggelse især gavne de mest socialt belastede. Men det kræver politikere, der tager ansvar for at prioritere forebyggelsen.

Der er masser af gode enkeltstående indsatser, som kan være effektive i forebyggelsen af kronisk sygdom. Men det, der virker allerbedst, er at skabe overordnede rammer, som sikrer alle borgere de bedste betingelser for at leve et godt og sundt liv.

At leve sundt og på en måde, så man bedst muligt mindsker risikoen for at udvikle kronisk sygdom, er nemlig ikke et frit valg for den enkelte.

Det er ikke udelukkende et frit valg, hvad vi putter i indkøbskurven og sætter på middagsbordet. Det er ikke udelukkende et frit valg, om vi drikker for meget alkohol eller ryger. Det er ikke et frit valg, om man er vokset op i en kultur, hvor fysisk aktivitet er en naturlig del af hverdagen. Det er ikke et frit valg, om man er udsat for luftforurening. Og frem for alt er det ikke et frit valg, om man er født ind i og vokser op i rammer, der fremmer god mental sundhed.

Vi er nemlig oppe imod stærke kræfter i form af kommercielle aktører som tobaksproducenterne og junkfood-industrien og deres gigantiske markedsføringsbudgetter. Stærke kræfter som genetik og biologi, når det gælder svær overvægt og afhængighed af nikotin og alkohol, samt stærke kræfter som normer, kultur og indgroede vaner, der går i arv fra generation til generation.

Der bør sættes ind på samfundsplan

Det, der virker, er basalt set at øge mulighederne for og friheden til at træffe gode og sunde valg. Og at skabe rammer, som gør det sunde valg til det nemme valg. Så er der større sandsynlighed for, at alle – uanset forudsætninger og baggrund – træffer dem. Det er det, man kalder strukturel forebyggelse. Det handler ganske enkelt om at indrette samfundet anderledes.

Det vil for eksempel sige at indføre højere aldersgrænser for salg af alkohol, der håndhæves, højere priser og håndhævelse af aldersgrænser for salg af nikotinprodukter, at reducere afgifter på sunde fødevarer, indrette byrum, der ansporer til bevægelse, vedtage lovgivning, der medfører renere luft, skabe trygge boligområder og et stærkt sikkerhedsnet til dem, der ikke er i job samt at sikre, at børn ikke vokser op i fattigdom.