Opgave 1: Giddens paradoks
Lyt til dette lydklip fra DR P1-morgen 11.09.2024, minut 1.22.54-1.31.32: "Psykolog får flere og flere henvendelser fra klima-fagfolk med traumer på grund af klimakrisen".
- Forklar hvorfor befolkningen som helhed kan udtrykkes gennem Giddens' begreb "Giddens paradoks'. Inkluder begreberne "pragmatisk accept' og "future discounting'.
- Forklar hvorfor klima-fagfolk går mere til psykolog. Inkluder her en betragtning om, hvorvidt netop Giddens paradoks hos dele af befolkningen og politikerne kan være med til at forklare, at klima-fagfolk brænder ud.
- Hvorfor mener klimapsykologen ikke, at klima-fagfolkene bør komme hos hende? Hvad bør der i stedet gøres?
Opgave 2: Giddens og Stoknes: Individets reaktionsmønstre på klimaforandringerne
- Forklar Anthony Giddens begreb 'den pragmatiske accept' og inkluder begreberne 'future discounting' og 'Giddens paradoks'.
- Forklar Anthony Giddens begreb 'den kyniske pessimisme', og forklar hvordan denne reaktion kan føre til dissonans.
- Se TED Talken "How to transform apocalypse fatigue into action on global warming" (15 min.) fra 2017 af psykolog og økonom Per Espen Stoknes.
- Forklar de fem reaktioner på klimaforandringerne og nyhederne omkring dem.
- Forklar hvordan Per Stoknes mener, de kan vendes til noget positivt og skabe håb.
Opgave 3: Fra intention til handling: Hvorfor er det så svært at handle klimavenligt?"
Formål
Denne øvelse undersøger intentions-adfærdskløften, altså forskellen mellem, hvad folk siger, de vil gøre for klimaet, og hvad de faktisk gør. Øvelsen vil hjælpe eleverne med at forstå de sociologiske, psykologiske og økonomiske faktorer, der påvirker klimarelateret adfærd.
Varighed: 90 min
Trin 1: Hypotese og diskussion (10 minutter) Eleverne diskuterer følgende spørgsmål i små grupper: 1. Hvorfor tror I, at mange mennesker siger, de ønsker at leve mere klimavenligt, men ofte ikke gør det? Hver gruppe præsenterer deres tanker i plenum. | Trin 2: Spørgeskemaundersøgelse (15 minutter) Eleverne skal udarbejde et kort spørgeskema, der undersøger intentions-adfærdskløften blandt deres klassekammerater, venner eller familie. Spørgsmål kan inkludere: På en skala fra 1-10, hvor vigtigt synes du, det er at handle klimavenligt? 1=ikke vigtigt, 10= meget vigtigt. Hvor ofte tager du aktivt klimavenlige valg? F.eks. sortering af affald, køb af lokalt producerede varer, bruger tog/bus i stedet for fly, køber genbrug Hvilke udfordringer forhindrer dig i at handle klimavenligt? Hvilke tiltag kunne motivere dig til at ændre adfærd? |
|---|---|
Trin 3: Analyse og refleksion (20 minutter) Efter spørgeskemaundersøgelsen analyserer eleverne resultaterne. De skal: 1. Identificere forskelle mellem intentioner og faktisk adfærd. Rational choice: Hvorfor vælger folk ofte bekvemme løsninger, selvom de har gode intentioner? | Trin 4: Praktisk løsning (15 minutter) Eleverne skal nu i grupper finde på tre konkrete løsninger til at mindske intentions-adfærdskløften i forhold til klimaadfærd. Løsningerne kan være baseret på: 1. Individuelle initiativer: Hvordan kan folk motiveres til at ændre vaner? Hver gruppe fremlægger deres løsninger i plenum. |
Trin 5: Perspektivering (10 minutter) Klassen diskuterer: 1. Hvor realistisk er det at lukke intentions-adfærdskløften helt? Hvordan kan ny teknologi, f.eks. apps eller smarte nudging-løsninger, hjælpe? | |
Opgave 4: Hvorfor er eleverne på ungdomsuddannelserne forskelligt optaget af klimaforandringerne?
- Hvad kan af figur A udledes af forskellene i følelser i forhold til klimaforandringerne mellem de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne?
- Diskutér med anvendelse af Bourdieus begreber 'habitus' og 'kapital', hvad forklaringerne på forskellene kan være.
Opgave 5: Mangler der viden om klimaforandringerne?
- Redegør for hvad der kan udledes af figur 1: Elevernes perspektiv på klimaforandringer.
- Diskutér hvordan man kan skaber bedre oplysning om klimaforandringerne.
Figur 1: Elevernes perspektiv på klimaforandringerne
N=6.665
Undersøgelsen er foretaget i 2024 og udgivet i en rapport i januar 2025 med henblik på at belyse oplevelsen af klimaforandringer og klimaundervisning blandt elever på ungdomsuddannelserne.
I gymnasiet | På erhvervsuddannelser | Alle | |
|---|---|---|---|
Kender årsagen til den øgede mængde CO2 i atmosfæren | 83 % | 64 % | 79 % |
Jeg tror, at klimaforandringerne skyldes menneskelige aktiviteter | 81 % | 56 % | 76 % |
Jeg har meget eller rigtig meget viden om klimaforandringerne | 44 % | 28 % | 41 % |
Jeg har meget høj tillid til information om klima fra forskere | 58 % | 35 % | 53 % |
Jeg føler mig bange, når jeg tænker på klimaforandringerne | 52 % | 29 % | 47 % |
Jeg føler mig skamfuld, når jeg tænker på klimaforandringerne | 39 % | 23 % | 35 % |
Jeg føler mig magtesløs, når jeg tænker på klimaforandringerne | 60 % | 40 % | 56 % |
Jeg føler mig optimistisk, når jeg tænker på klimaforandringerne | 11 % | 20 % | 13 % |
Jeg ser et håb i den teknologiske udvikling | 53 % | 49 % | 53 % |
Jeg mener, at samfundet har brug for strengere miljøbeskyttelse | 64 % | 40 % | 59 % |
Jeg mener, at det er vigtigt at addressere klimaproblemer | 87 % | 68 % | 82 % |
Opgave 6: Parring af klimaadfærdsteori/begreber og klimahandlinger
Med udgangspunkt i figur 2.7 og forklaringerne på individets klimaadfærd følges følgende procedure:
- Alle skriver én klimahandling fra hverdagen på et grønt A5-kort. Der skrives ca. 4-6 linjer pr. handling. I beskrivelsen må der ikke indgå navn på klimaadfærdsteorier eller understøttende begreber. En klimahandling kan f.eks. være et valg om ikke at flyve.
- Alle skriver tilsvarende ét rødt A5-kort med den teori (og eventuelle tilknyttede begreber), som indgår i den beskrevne klimahandling. Teori (og eventuelle begreber) skal kort forklares på dette kort. Dvs. der skal forklares, hvad teorien handler om uden at referere til klimahandlingen.
- Klassen deles om i ca. 3-4 grupper. Medlemmerne fra hver gruppe lægger deres teorikort og klimahandlingskort i en bunke, som blandes. Kortene lægges, så man kan se det skrevne. I trækker på skift en klimahistorie (det grønne kort). Efter de har læst historien, har I til opgave at finde den teori, der passer bedst til (bemærk, at en klimahandling kan have flere årsagsforklaringer). Den, der har lavet klimahandlingskortet, bekræfter om det er den rigtige teori, og teoriens forklaringskraft diskuteres i fællesskab.
Opgave 7: Rationelle forklaringer på klimaadfærden
- Forklar hvad der karakteriserer ’rational choice’ teorien.
- Giv et eller flere eksempler på, hvor du har anvendt en rational choice funderet begrundelse for valget af en klimahandling.
- Giv et eller flere eksempler, hvor du har handlet "imod fornuft", dvs. hvor du har foretaget en klimavenlig handling på trods af, at du ikke personligt fik noget ud af det.
- Formulér to hypoteser, der forklarer, hvorfor vi vælger at handle egennyttigt eller ikke vælger at handle egennyttigt.
- Diskutér hvad der skal til for at handle mindre egennyttigt.
Opgave 8: Rationelle forklaringer på klimaadfærden - er klimaafgifter vejen frem?
- Se i fællesskab DR2 Deadline 09.03.2020, minut 16.24-18.21 og minut 23.45-34.07 om Klimarådets anbefalinger om klimaafgifter. Bed ca. 3 elever om at være særligt opmærksom på og tage noter omkring Klima- og Forsyningsminister Dan Jørgensens argumenter for IKKE at indføre klimaafgifter.
- Hvorfor kan et sådan forslag fra Klimarådet om klimaafgifter ⇒ prisstigning siges at være baseret på, at vi mennesker/forbrugere er rationelle?
- Dan Jørgensen anvender tre argumenter imod at indføre klimaafgifter:
- de er ulighedsskabende
- der tabes arbejdspladser til udlandet
han tvivler på den CO2-nedsættende effekt ved klimaafgifter.
Foretag en faglig uddybelse af de tre argumenter.
- Hvordan udfordrer figur A Dan Jørgensens argumentation om, at klimaafgifter vil være socialt skævvridende/ulighedsskabende?
- Dan Jørgensen bruger argumentet "folk tilkendegiver fra en forsamling i Køge, at de gerne betaler flyafgifter, ergo vil de fortsætte med at flyve". Diskutér hvad der er problematisk ved en sådan konklusion på baggrund af en håndsoprejsning. Inkludér herefter pointer fra artiklen DR Detektor 2.10.2020, som har undersøgt dels metoden.
- Diskutér hvorvidt Dan Jørgensens påstand om, at folk vil flyve på trods af flyafgifter, kan forklares med ’rational choice’ teorien. Undersøg derudover hvordan det er gået med danskernes fly-vaner siden indførelsen af flyafgifter i januar 2025.
- Diskutér på baggrund af artiklen DR Detektor 2.10.2020, om Dan Jørgensen har ret i sin tvivl om, at klimaafgifter har en CO2-nedsættende effekt.
Opgave 9: Strukturelle forklaringer - flyafgifter
I januar 2025 er der i Danmark, som det er gældende i langt de fleste lande i Europa, blevet indført en flyafgift.
- Undersøg hvad der kendetegner de danske flyafgifter per januar 2025. Sammenlign gerne med flyafgifternes størrelse ift. andre europæiske lande.
- Redegør for, hvad der kan udledes af nedenstående tabel A om danskernes holdning til flyafgifter.
- Diskutér om flyafgifter er en metode til at få borgerne til at flyve mindre og dermed en mere klimavenlig adfærd.
Opgave 10: Interpersonelle forklaringer på klimaadfærden
- Individuelt. Tegn på et papir/computer et spektrum fra venstre (upåvirket) til højre (meget påvirket). Helt ude til venstre lader du dig overhovedet ikke påvirke af dine ikke-helt-nære-relationer (f.eks. venner, skolekammerater, sportsklubben osv.) ift. klima- og miljøvalg. Modsat ude til højre er du meget påvirket af dem. Lav dit eget Influence-o-meter på disse 3 områder:
- Madvaner (f.eks. vegansk, vegetarisk, kød)
- Transportvaner (f.eks. bilbrug, tog/bus, valg/fravalg af fly)
- Valg af genbrug (f.eks. tøjvalg)
- Gruppe. Vis jeres Influence-o-meter til hinanden i gruppen og spørg ind til hinandens forskellige påvirkninger. I kan udveksle eksempler fra jeres egen livsverden, hvor I er blevet påvirket af jeres sociale relationer til at foretage klimavenlige valg eller det modsatte.
- Gruppe. Identificér konkrete eksempler på, at din skole har haft indflydelse på jeres klimavalg/miljøvalg.
- Fælles. Vi deler et par af eksemplerne i fællesskab.
Opgave 11: Hvem har ansvaret for en mere klimavenlig udvikling?
Diskutér hvem der har det primære ansvar for at sikre en klimavenlig udvikling: individet, markedet eller staten.
I gruppen skal I tage stilling til følgende spørgsmål:
- Kan vi overhovedet overlade ansvaret til én aktør, eller kræver det samarbejde mellem alle tre?
- Er det realistisk at forvente, at individet træffer klimavenlige valg uden lovgivning og markedets hjælp?
- Hvilke etiske overvejelser knytter sig til ansvarsfordelingen? (f.eks. "forbruger-betaler"-princippet).
Til slut skal I lave ét slide og skrive en konklusion, hvor I:
- laver et lagkagediagram, hvor I angiver procentfordeling mellem de tre aktører, dvs. hvilken aktør har hvor mange procent
- præsenterer jeres bud på, hvem der har det primære ansvar, og hvordan de tre aktører kan arbejde sammen for at nå klimamålene.
Alle gruppers slides lægges i én powerpoint, og der præsenteres på skift i klassen.
Opgave 12: Er det ok at overforbruge - eksempel Black Friday
Se i fællesskab DR Debatten 28.11.2019, min. 0-13, "Black Friday, sort samvittighed?"
- Identificér hvilke argumenter der bringes i spil omkring danskernes (over)forbrug. Eleverne noterer undervejs ned individuelt.
- Klassen deles herefter op i to. Der gives tid til at forberede argumenter. Den ene del skal argumentere for et fortsat forbrug, som vi kender det i Danmark og begivenheden Black Friday. Den anden skal argumentere imod fortsat forbrug, som vi kender det i Danmark og begivenheden Black Friday.
- Hver gruppe forbereder i processen et 2-3 min. oplæg samt spørgsmål, de vil stille den anden gruppe.
- Med udgangspunkt i oplæg og spørgsmål diskuteres bl.a.:
- hvorvidt Black Friday fænomenet er hensigtsmæssigt i en tid med klimaforandringer?
- hvorvidt vi forbrugere har frihed og ligefrem pligt til at forbruge, eller om vi har pligt til mådehold?
Opgave 13: Dit personlige CO2-aftryk og ansvaret for dette
Der er et stort potentiale i at reducere sit CO2-udslip, hvis man er villig til at omlægge forbruget. De fleste mennesker forholder sig til, hvordan deres økonomiske budget ser ud for at finde ud af, hvad de har råd til. Den grønne tænketank CONCITO anbefaler, at man også ser på sine køb ud fra et ’CO2-budget’. Danskerne bruger i gennemsnit 13 ton CO2/år. Ifølge Parisaftalen skal vi ned på 3 ton CO2/år for at undgå 1,5-2 graders opvarmning i 2050.
- Individuelt. Hvad er dit personlige CO2-aftryk? Testen hedder "Test dig selv: Hvor meget klimasviner du?" Kan også søges frem på TV2-nyhederne.
- Fælles. Skriv jeres resultat-tal ind i et fælles skema, som projekteres op og forskelligheder drøftes.
- Fælles. Diskutér hvor ansvaret ligger for at reducere det individuelle CO2-aftryk: individ, markedet og/eller politikerne.
Opgave 14: Hvad er et fællesskab, og hvorfor indgår vi i dem i kampen mod klimaforandringerne?
Grupper af 3 og 3.
I fællesskab ses to korte videoer af Ph.D. Maria Toft (findes i sidemenuen under "Videoer"). Inden start gøres individuelle noter klar. Elever skriver noter til klippene og efterfølgende går sammen 3 og 3 og opkvalificerer de individuelle noter.
Video 1: "Hvad er et klimafællesskab?" (3:40 min.) af Maria Toft:
- Hvad er et klimafællesskab?
- Hvorfor søger folk i klimafællesskaber?
- Hvad er sociale normer, og hvilken betydning har de for klimafællesskaber?
Video 2: "Hvilken betydning for CO2-aftrykket har det, når mennesker indgår i kliimafællesskaber?" (2:56 min.) af Maria Toft:
- Hvilken betydning for CO2-aftrykket har det, når mennesker indgår i klimafællesskaber?
