Klima og bæredygtighed

Opgave 1: Hvorfor er det så svært for verdens lande at blive enige om at redde klimaet?

Quiz og byt med læsespørgsmål til FN-afsnit.

Lad eleverne bruge 10-15 min. på at gøre sig klog på deres spørgsmål. Efterfølgende går eleverne sammen to og to og beder den anden om at besvare spørgsmålet. Når spørgsmålet er tilfredsstillende besvaret, byttes der. Der rokeres rundt, indtil man har mødt alle spørgsmål.

• Hvornår begyndte klimaforandringerne at komme på dagsordenen i FN?
• Hvad er IPCC, og hvilken betydning har deres rapporter haft for international klimapolitik?
• Hvilken konvention blev vedtaget i 1992 i Rio?
• Hvilke mål og midler indebærer Kyotoprotokollen, og hvilken kritik har den modtaget?
• Hvad er Parisaftalen, og hvorfor opfattes den som ambitiøs?
• Hvad er ulempen ved mellemstatslige aftaler i forhold til overstatslige?

Opgave 2: Dialogcirkel om FN’s rolle i kampen mod klimaforandringerne

Dialogcirkellæringsmetoden kan der læses om i Michael Bang Sørensen og Mikkel Risbjerg, 2018: "Dialogbaseret undervisning". Forlaget Columbus. Bogen kan downloades gratis. Herunder er spørgsmål, som der kan diskuteres ud fra.

1. Hvorfor har landene haft så svært ved at blive enige om en fælles front mod klimaforandringerne via FN?
2. Hjælper det noget, at Danmark går foran internationalt, f.eks. med målet om 70% reduktion af drivhusgasser i 2030?
3. Hvad er de gode argumenter for, at markedet skal løse klimaproblemerne globalt set?
4. Hvad er de gode argumenter for, at det er politikerne, der på globalt plan skal løse klimaproblemerne?

Opgave 3: Hokeystaven (argumentationsøvelse)

1. Forklar hvad Hokeystavs-modellen går ud på og identificér hvilke argumenter, der er for og imod modellen. Anvend DR Explainer klippet (5.30 min.)
2. Har fortalerne ret i, at politikerne gør det så hurtigt, de kan, og at vi godt kan regne med, at teknologien vil sikre, at vi når i mål med 2030-reduktionsmålet på 70 %?
3. Har kritikere en pointe, når de argumenterer, at de økonomiske hensyn vægtes for højt i forhold til klimaet?

Opgave 4: Lav dit eget borgerforslag

Gå ind på www.borgerforslag.dk og se, hvordan man laver et borgerforslag. Her er det vigtigt at se på de formalia, der skal til for at lave borgerforslaget. Brug samme format som de rigtige borgerforslag. Opgaven er at udforme et borgerslag individuelt eller i mindre grupper. Borgerforslaget skal være et forslag, som har følgende kriterier:

• Det skal være realistisk at implementere i samfundet
• Det skal være et forslag, som har med klima at gøre
• Det skal være et forslag, som gør borgere, virksomheder og/eller Danmark mere klimavenlig.

I skal nu præsentere forslaget for holdet. Alle oplæg printes og hænges op på væggen i lokalet. Holdets medlemmer kan nu gå rundt og genopfriske borgerforslagene og vurdere, hvilke I vil give en stemme. De forslag, I vil give en stemme, sætter I en post-it på. Et borgerforslag skal i virkeligheden have 50.000 stemmer i befolkningen for at kunne blive behandlet i Folketinget. I denne øvelse kan læreren vurdere, hvor mange stemmer et forslag skal have for, at det kan viderebehandles.

Opgave 5: Klimaborgertingets rolle i dansk klimapolitik

Gruppearbejde:

1. Hvad kendetegner et klimaborgerting, og hvorfor kan en sådan forsamling siges at styrke det deliberative demokrati?
2. Hvilke demokratiske fordele og ulemper ser I ved at inddrage et klimaborgerting i klimapolitikken?

Opsamling og debat:

1. Grupperne byder ind med pointer fra deres gruppearbejde.
2. Fælles diskussion
   • Hvordan sikrer vi, at politikere faktisk lytter til klimaborgertingets anbefalinger?
   • Kan borgerinddragelse på denne måde bremse eller fremme en ambitiøs klimapolitik?