Klima og bæredygtighed

Opgave 1: Giddens og individernes reaktionsmønstre på klimaforandringerne

1. Forklar Anthony Giddens begreb 'den pragmatiske accept' og inkludér begreberne 'future discounting' og 'Giddens paradoks'.
2. Forklar Anthony Giddens begreb 'den kyniske pessimisme', og forklar hvordan denne reaktion kan føre til dissonans.
3. Se TED Talken "How to transform apocalypse fatigue into action on global warming" (15 min.) fra 2017 af psykolog og økonom Per Espen Stoknes

• A. Forklar de fem reaktioner på klimaforandringerne og nyhederne omkring dem
• b. Forklar hvordan Per Stoknes mener de kan vendes til noget positivt og skabe håb

Videoen kan søges frem via google eller youtube.

Opgave 2: Parring af klimaadfærdsteori/begreber og klimahandlinger

Med udgangspunkt i figur 2.5 og 2.6 og forklaringerne på individets klimaadfærd følges følgende procedure:

1. Alle skriver én klimahandling fra hverdagen på et grønt A5-kort. Der skrives ca. 4-6 linjer pr. handling. Der må ikke indgå navn på klimaadfærdsteorier eller understøttende begreber i beskrivelsen. En klimahandling kunne fx være et valg om ikke at flyve.
2. Alle skriver tilsvarende ét rødt A5-kort med den teori (og eventuelle tilknyttet begreber), som indgår i den beskrevne klimahandling. Teori (og eventuelle begreber) skal kort forklares på dette kort. Dvs. der skal forklares, hvad teorien handler om uden at referere til klimahandlingen.
3. Klassen deles ud i ca. 3-4 grupper. Medlemmerne fra hver gruppe lægger deres teorikort og deres klimahandlingskort i en bunke og blander dem. Kortene lægges, så man kan se det skrevne. I trækker på skift en klimahistorie (det grønne kort) og har dernæst til opgave at finde den teori, der passer bedst til (bemærk at en klimahandling kan have flere årsagsforklaringer). Den, der har lavet klimahandlingskortet, bekræfter, om det er den rigtige teori, og teoriens forklaringskraft diskuteres i fællesskab.

Opgave 3: Klimaadfærdsteoriernes forklaringskraft

Med udgangspunkt i figur 2.5 og 2.6 og forklaringerne på menneskers klimaadfærd, deles holdet i grupper. Hver gruppe får tildelt én teori/forklaring, der skal forklare klimahandlingen "fravalg af at flyve". Følg følgende proces:

1. Gruppen læser grundigt op på, hvad der karakteriserer deres teori/forklaring.
2. Gruppen forbereder et oplæg, der forklarer, hvad teorien/forklaringen går ud på med særligt fokus på, hvorfor netop deres teori/forklaring er en god forklaring.
3. Grupperne fremlægger.
4. Når alle har præsenteret, stemmes der om hvilken teori/forklaring, der har størst forklaringskraft. Der gives fx to stemmer til hver person. Man kan som underviser overveje, om man skal kunne stemme på egen teori/forklaring.
5. Fælles klassediskussion:

• om hvorfor den teori, som vandt afstemningen, er god til at forklare fravalg af det at flyve.
• om der er nogle af de andre teorier, som også har en god forklaringskraft.

Opgave 4: Rationelle forklaringer - kommer min klimaadfærd mig til gode?

1. Forklar, hvad der karakteriserer rational choice teorien.
2. Giv et eller flere eksempler på, hvor du har anvendt denne forklaring på, at du har foretaget eller ikke foretaget en klimahandling.
3. Giv et eller flere eksempler på, hvor du har handlet "imod fornuft", dvs. hvor du har foretaget en klimavenlig handling på trods af, at du ikke personligt fik noget ud af det.
4. Formuler to hypoteser, der forklarer, hvorfor vi vælger at handle egennyttigt.
5. Diskuter, hvad der skal til for at handle mindre egennyttigt.

Opgave 5: Rationelle forklaringer - er klimaafgifter på oksekød, mælk, fly osv. vejen frem?

1. Se i fællesskab DR2 Deadline 09.03.2020, minut 16.24-18.21 og minut 23.45-34.07 om Klimarådets anbefalinger om klimaafgifter. Bed ca. 3 elever om at være særligt opmærksom på og tage noter omkring Klima- og Forsyningsminister Dan Jørgensens argumenter for IKKE at indføre klimaafgifter.

2. Hvorfor kan et sådan forslag fra Klimarådet om klimaafgifter ⇒ prisstigning, siges at være baseret på at vi mennesker/forbrugere er rationelle?
3. Dan Jørgensen anvender tre argumenter imod at indføre klimaafgifter: 1) de er ulighedsskabende; 2) der tabes arbejdspladser til udlandet; 3) han tvivler på den CO₂-nedsættende effekt ved klimaafgifter. Foretag en faglig uddybelse af de tre argumenter.
4. Hvordan udfordrer figur 3.29 Dan Jørgensens argumentation om at klimaafgifter vil være socialt skævvridende/ulighedsskabende?
5. Dan Jørgensen bruger argumentet “folk tilkendegiver fra en forsamling i Køge at de gerne betaler flyafgifter, ergo vil de fortsætte med at flyve”. Diskuter hvad der er problematisk ved at sådan konklusion på baggrund af en håndsoprejsning. Inkluder herefter pointer fra artiklen DR Detektor 2.10.2020, som har undersøgt dels metoden.
6. Diskuter hvorvidt Dan Jørgensens påstand om folk vil flyve på trods af flyafgifter kan forklares med rational choice teorien.
7. Diskuter på baggrund af artiklen fra DR Detektor 2.10.2020, om Dan Jørgensen har ret i sin tvivl om at klimaafgifter har en CO₂-nedsættende effekt.

Opgave 6: Habituelle forklaringer - er vores klimaadfærd bestemt af socialisering?

1. Redegør for hvad der karakteriserer de tre livsstilsgrupper - 'de ligeglade', 'de hverdagsbekvemme' og 'de klimabevidste'. Inddrag figur 2.13.
2. Diskuter med udgangspunkt i nedenstående tabel 1 om der er en sammenhæng mellem uddannelseslængde og holdning til afgifter på kød (denne afgift kan ses som en måde at få folk til at købe mindre kød og dermed mindske drivhusgasaftrykket).
3. Redegør for figur 2.11 og diskuter hvorfor kvinder og mænd har forskellige klimavenlige værdier.

Opgave 7: STRUKTURELLE FORKLARINGER - ER SAMFUNDETS INDRETNING EN HINDRING FOR MIN KLIMAADFÆRD? (I)

1. I grupper. I skal nu i mindre grupper lave en mindmap. Skriv ned hvad der forhindrer dig i at foretage klimavenlig handlinger? Tip: Tænk i transportvaner, madvaner, forbrugsvaner osv.
2. Vend hindringerne til løsninger
3. Fælles. Vi samler op på tavlen og skriver jeres fund og fremhæver dem som kan betragtes som værende strukturelle hindringer.
4. I grupper. Vi har nu en række strukturelle forhindringer stående på tavlen. Nu skal I i gruppen vende dem til løsninger.
5. Fælles. Gennemgang af løsninger.
6. Fælles. Én elev læser tekstboks 2.17 op og med udgangspunkt i denne tekstboks og viden erhvervet fra de foregående spørgsmål, diskuteres spørgsmålet om "Er det politikernes ansvar at indrette samfundet på en sådan måde, at din personlige adfærd bliver mere klimavenlig”?

Opgave 8: Strukturelle forklaringer - er samfundets indretning en hindring for min klimaadfærd? (II)

Der bliver i Danmark diskuteret om vi som de fleste andre EU-lande skal have en flyafgift.

1. Redegøre for hvad der kan udledes af nedenstående tabel 2 om danskernes holdning til flyafgifter.

2. Diskuter om flyafgifter er en metode til at kan få borgerne til at flyve mindre og dermed en mere klimavenlig adfærd? Inddrag artiklen "De fleste danskere vil gerne have klimaafgift på flyrejser" fra finans.dk 31.01.2020 og evt. tekstboks 4.11 og 4.12. Artiklen kan søges frem via google.

Opgave 9: Interpersonlige forklaringer - er min klimaadfærd bestemt af mine sociale relationer?

1. Lav et individuelt skriv der forklarer hvilken betydning dine sociale relationer har for om du er motiveret/ikke motiveret til at etablere nye klimavenlige tiltag.
2. Gå sammen i grupper og læs jeres skriv op for hinanden. Gennemgå sammen de enkelte skriv og vurder om jeres påvirkning fra jeres sociale relationer har haft nogle af de konsekvenser, som ses i figur 2.17.
3. Diskuter om henholdsvis lemmingeeffekten og tilskuereffekten er et problem i forhold til at ændre klimaadfærd.

Opgave 10: Interpersonelle forklaringer - hvor meget påvirker dine sociale relationer din klimaadfærd?

1. Individuelt. Tegn på et papir/computer et spektrum fra venstre (upåvirket) til højre (meget påvirket). Helt ude til venstre lader du dig overhovedet ikke påvirke af dine ikke-helt-nære-relationer (fx. venner, skolekammerater, sportsklubben osv.) ift. klima- og miljøvalg. Modsat ude til højre, er du meget påvirket af dem. Lav dit eget Influence-o-meter på disse 3 områder:
   1. Madvaner (fx. vegansk, vegetarisk, kød)
   2. Transportvaner (fx. bilbrug, tog/bus, valg/fravalg af fly)
   3. Valg af genbrug (fx. tøjvalg)
2. Gruppe. Vis jeres Influence-o-meter til hinanden i gruppen og spørg ind til hinandens forskellige påvirkninger og udveksle eksempler fra jeres egen livsverden, hvor I er blevet påvirket af jeres sociale relationer til at foretage klimavenlige valg eller det modsatte.
3. Gruppe. Identificer konkrete eksempler på at din skole har haft indflydelse på jeres klimavalg/miljøvalg.
4. Fælles. Vi deler et par af eksemplerne i fællesskab.

Opgave 11: Fra kapital til klima-livsstil - en sammenhængsøvelse

Figur 2.15 viser sammenhængen mellem kapital, habitus, klima-felt og livsstilsgruppe. I skal nu individuelt skrive 5-10 linjer, som tager udgangspunkt i følgende to personer.

• Person 1: Thomas er 34 år. Han er ufaglært og har været on/off på arbejdsmarkedet siden han forlod folkeskolen efter 9. klasse. Han er på nuværende tidspunkt på kontanthjælp og bruger en del tid på at hjælpe sin mor, som er gået på førtidspension pga. gigt i fingrene efter 35 år som ufaglært arbejder på et vaskeri. Thomas er formand for den lokale motorcross-klub og er administrator på facebookgruppen ‘alle os der elsker biler’.
• Person 2: Sif er 27 år. Hun er uddannet jurist fra Københavns universitet og har netop fået arbejde i sit fars advokatfirma som advokatfuldmægtig. Hun er i sin fritid frivillig og aktivist i Greenpeace, vegetar og af og til aktiv i Det Radikale Venstre.

1. I skal beskrive personens kapital og habitus, og hvordan disse potentielt indvirker på personens position i klima-feltet.

2. Hvilken klima-livsstil kan man argumentere for at de to personer har?

Opgave 12: Udviklingen i forbruget – fra overlevelse til oplevelse

I grupper. Undersøg ved hjælp af denne rapport (fokus på figurerne) hvordan danskernes forbrugsvaner har ændret sig over tid.

1. I gør det på den måde at I i 3-personers grupper tildeles nogle bestemte figurer, som I er ansvarlige for. Figurerne fordeles således:
   1. Person 1: Figur 1+2
   2. Person 2: Figur 3+4
   3. Person 3: Figur 5
2. Fremlæg i gruppen, hvad I er kommet frem til og anvend jeres viden til at forstå figur 2.25.

Rapporten "Udviklingen i forbruget – fra overlevelse til oplevelse" fra Dansk Erhverv kan søges frem på nettet.

Opgave 13: Er det ok at overforbruge?

1. Redegøre for Maslows behovspyramide (figur 2.19) og forklar ved hjælp af figur 2.20 hvordan forbrugskulturen har ændret sig over tid.
2. Undersøg ved hjælp af internettet, hvordan danskernes forbrugsvaner har ændret sig de sidste 20-30 år, herunder om forbruget er blevet mere bæredygtigt.
3. Diskuter hvorvidt forbruget er blevet en del af individets identitet, herunder også det bæredygtige forbrugsvalg.
4. Diskuter i lyset af klimaforandringer, om vi har ret til forbruge ud over vores reelle behov eller har pligt til mådehold. I diskussionen bør inddrages Bauman, Nozick og Rawls forståelse af frihed (afsnit 2.2.3).

Opgave 14: Er det ok at overforbruge - eksempel Black Friday

1. Se i fællesskab DR Debatten 28.11.2019, min. 0-13, "Black Friday, sort samvittighed?"

• identificer hvilke argumenter der bringes i spil omkring danskernes (over)forbrug. Eleverne noterer undervejs ned individuelt.
• klassen deles herefter op i to. Der gives tid til at forberede argumenter. Den ene del skal argumentere for et fortsat forbrug, som vi kender det i Danmark og begivenheden Black Friday. Den anden skal argumentere imod fortsat forbrug, som vi kender det i Danmark og begivenheden Black Friday.
• hver gruppe forbereder i processen et 2-3 min. til et oplæg samt spørgsmål, de vil stille den anden gruppe.

2. Med udgangspunkt i oplæg og spørgsmål diskuteres bl.a.:

• hvorvidt Black Friday-fænomenet er hensigtsmæssigt i en tid med klimaforandringer?
• hvorvidt vi forbrugere har frihed og ligefrem pligt til at forbruge, eller om vi har pligt til mådehold?

Opgave 15: Er mindre forbrug en del af løsningen på klimaforandringerne?

1. Forklar med brug af Zygmunt Bauman, hvorfor vi forbruger ud over de reelle behov.
2. Ifølge den grønne tænketanke Concito, har danskerne et gennemsnitligt CO₂-aftryk/indbygger på 17 ton/år, hvoraf de ca. 12 stammer fra vores private forbrug. Diskuter med inddragelse af artiklen “Få svaret: Så meget batter corona og tomme lufthavne for klimaet” fra www.dr.dk 30.04.2020, hvilken indflydelse et mindre forbrug og dermed mindre CO₂-udledning har på klimaforandringerne. Artiklen kan søges frem i google.
3. Diskuter med udgangspunkt i tabel 2.1 hvorvidt det er det enkelte individs ansvar at modvirke klimaforandringerne.

Opgave 16: Vi forbruger forskelligt - og hvad er dit CO2-aftryk?

Der er et stort potentiale i at reducere sit CO₂-udslip, hvis man er villig til at omlægge forbruget. De fleste mennesker forholder sig til, hvordan deres økonomiske budget ser ud, for at finde ud af, hvad de har råd til. Den grønne tænketank CONCITO anbefaler, at man også ser på sine køb ud fra et ’CO₂-budget’. Danskerne bruger i gennemsnit 17 ton CO₂/år. Ifølge Parisaftalen skal vi ned på 2 ton CO₂/år for at undgå 1,5-2 graders opvarmning i 2050.

1. Individuelt. Hvad er dit personlige CO₂-aftryk? I en ikke-Corona-situation. Testen hedder "Test dig selv: Hvor meget klimasviner du?, og kan søges frem på TV2-nyhederne.
2. Fælles. Skriv jeres resultat-tal ind i et fælles skema, som projekteres op og forskelligheder drøftes.
3. Gruppe. Figur 1 fire forskellige husstandens forbrug eksklusiv 6 ton CO₂/år i offentlig forbrug (fx. CO₂-udledning forbundet med jeres skolegang).

• Hvilke forskelle hæfter I jer ved?
• Er der nogen ‘familie-type’, som I tænker har større ansvar for reduktion end andre?
• Er der nogle forbrugs-områder I mener man bør have særligt fokus på i reduktionen CO₂?

Opgave 17: Klimabevægelser - dannelse, midler og mål

1. Hvordan kan Habermas' teori om at systemet koloniserer livsverden bruges til at forklare klimabevægelsernes dannelse og kamp?
2. Forklar hvad der menes med at klimabevægelser dannes om et fællesskab.
3. Redegør for forskellen mellem konsensusmobilisering og aktivitetsmobilisering.
4. Opsøg information på nettet om klimabevægelsen Extinction Rebellion og vurder hvorvidt Habermas’ teori om systemets kolonisering af livsverden kan bruges til at forstå bevægelsens dannelse og værdigrundlag.
5. I tekstboks 2.18 opfordrer en række forskere til civil ulydighed. Opstil en række argumenter for og imod civil ulydighed som metode i klimakampen.
6. På baggrund af en lærergennemgang af hvad civil ulydighed er, diskuteres i fællesskab hvorvidt civil ulydighed i klimaets tjeneste er et legitimt og nødvendigt redskab i kampen mod klimaforandringerne. Læreren kan tage udgangspunkt i denne powerpoint i forklaringen af hvad civil ulydighed er og ikke er.

OPGAVE 18: DANSKE KLIMADEMONSTRATIONER I 2019 - EN KVANTITATIV ANALYSE

Mattias Wahlström, der forsker i sociale bevægelser ved Institut for Sociologi og Arbejdsvidenskab ved Göteborgs universitet, har forestået en omfattende analyse af de store internationale klimademonstrationer i 2019. I kapitlet der analyserer Danmark, har de danske forskere Trine Cosmus Nobel, Silas Harrebye og Thomas Olesen foretaget en analyse af hvem der deltog i en konkret klimastrejke den 20. september 2019 i København. Ca. 3.000 deltog. I figurerne ses hvem der deltog.

• a. Redegør for hvem der deltog på baggrund af køn, alder, uddannelse, klasse og partitilhørelsesforhold.
• b. Giv forklaringer på hvorfor det netop er disse personer der deltager, og diskuter om det har nogen betydning.

OPGAVE 19: DANSKE KLIMADEMONSTRATIONER I 2019 - EN KVALITATIV ANALYSE

Mattias Wahlström, der forsker i sociale bevægelser ved Institut for Sociologi og Arbejdsvidenskab ved Göteborgs universitet, har forestået en omfattende analyse af de store internationale klimademonstrationer i 2019. I kapitlet der analyserer Danmark, har de danske forskere Trine Cosmus Nobel, Silas Harrebye og Thomas Olesen foretaget en analyse af hvem der deltog i en konkret klimastrejke den 20. september 2019 i København. Ca. 3.000 deltog. I figurerne ses hvad baggrunden for deltagelsen var.

• a. Hvilke årsager er mest fremtrædende i forklaringen på hvorfor der deltages i klimastrejken?
• b. Diskuter hvorfor årsagen 'politisk pres på politikerne' er den mest fremtrædende årsag.
• c. Diskuter med inddragelse af viden om demokrati og demokratibegreber, hvorvidt klimastrejke som demokratisk deltagelsesform er gavnlig.